Børneopsparing, regres mod den, der uberettiget har fået udbetalt indeståendet.
| Sagsnummer: | 535/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - regreskrav
|
| Ledetekst: | Børneopsparing, regres mod den, der uberettiget har fået udbetalt indeståendet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 11. juli 1985 blev klagerens datters børneopsparing hos indklagede opgjort, og indeståendet med renter, ialt 49.036,72 kr., overførtes efter anmodning fra klageren til dennes konto. Datteren er født den 2. juli 1964, og børneopsparingskontoens bindingsperiode udløb den 2. juli 1985.
I 1992 indbragte klagerens datter en sag for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtedes at udbetale hende 49.306,72 kr. under henvisning til, at det på kontoen indestående beløb tilhørte hende, og at det alene kunne udbetales til hende, der på hævetidspunktet var myndig. Ved Ankenævnets kendelse af 15. juni 1992 blev indklagede pålagt at betale klageren det udbetalte beløb med tillæg af indklagedes rente for børneopsparingskonti, for hvilke bindingsperioden er udløbet.
Ved skrivelse af 19. juni 1992 til klageren anmodede indklagede under henvisning til Ankenævnets kendelse denne om at betale 49.306,72 kr. med tillæg af renter i perioden fra 11. juli 1985 til 30. juni 1992, i alt 69.776,00 kr. Indklagede fremsendte samtidig dette beløb til klagerens datter. Den 7. juli 1992 meddelte indklagede klageren, at man havde modregnet 33.000 kr. i hans konto ført hos indklagede, og at det resterende beløb på 36.776 kr. ville blive modregnet i klagerens depot ved realisation af værdipapirer, såfremt klageren ikke senest den 16. juli 1992 havde rettet henvendelse til indklagede.
Ved skrivelse af 14. juli 1992 fremsendte datteren en check på det omstridte beløb til indklagede med anmodning om, at indklagede deponerede beløbet, indtil det var afklaret, hvorvidt indklagedes transaktioner var lovlige. Indklagede afviste at modtage checken og fastholdt sit krav over for klageren, der herefter indbetalte det krævede beløb på 69.776 kr. under forbehold om tilbagesøgning.
Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke er forpligtet til at godtgøre indklagede beløbet på 69.776 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det fremgår af den til kontoen hørende bog, at indeståendet kan udbetales til ihændehaveren, og at kontoens indestående tilhører kontohaveren, hvilket ifølge klageren må forstås som indskyderen, og kan hæves af denne mod behørig dokumentation efter bindingsperiodens udløb. Klageren finder således, at han har været berettiget til at få beløbet udbetalt. Han har endvidere anført, at en del af kravet må være forældet.
Indklagede har anført, at klagerens datter, da hun blev bekendt med, at indklagede ville kræve beløbet hos klageren, telefonisk forsøgte at forlige sagen ved betaling af et mindre beløb, ligesom hun forsøgte at holde klageren skadesløs ved at fremsende en check på det omtvistede beløb til indklagede. Indklagede finder, at dette viser, at klageren og datteren forsøger at få beløbet udbetalt 2 gange. Indklagede afviser, at man i forbindelse med oprettelsen af børneopsparingskontoen skulle have vildledt klageren med hensyn til, at han frit kunne hæve beløbet.
Ankenævnets bemærkninger:
Indeståendet på en børneopsparing tilhører kontohaveren (barnet), og det må således i overensstemmelse med Ankenævnets kendelse af 15. juni 1992 lægges til grund, at klageren var uberettiget til at hæve indeståendet på sin datters børneopsparingskonto og overføre det til sin egen konto. Det blev ved kendelsen antaget, at indklagede ikke var frigjort ved den foretagne udbetaling, hvorfor indklagede blev tilpligtet at erstatte klagerens datter det hævede beløb med tillæg af renter. Det følger herefter af almindelige regler, at klageren er forpligtet til at holde indklagede skadesløs, hvorved bemærkes, at ingen del af indklagedes regreskrav kan anses for forældet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.