Skatteindberetning af renter i forbindelse med deling af fælleslån.
| Sagsnummer: | 328 /1995 |
| Dato: | 08-05-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Skatteindberetning af renter i forbindelse med deling af fælleslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved lånedokument af 6. marts 1986 ydede et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede, klageren og dennes samlever et boliglån på 160.000 kr. Lånet skulle ifølge lånedokumentet afvikles med en månedlig ydelse på 1.900 kr. og blev sikret ved håndpant i et ejerpantebrev på 175.000 kr. med pant i klagerens og samleverens faste ejendom.
Klageren og samleveren gik fra hinanden i 1992. Ejerpantebrevet blev i forbindelse med salg af ejendommen aflyst den 24. marts 1993. Salget gav ikke dækning til ejerpantebrevet.
Klageren anmodede indklagede om, at lånet blev opdelt mellem ham og samleveren. Ved skrivelse af 13. maj 1993 gav indklagede afslag herpå.
Klageren har oplyst, at han og den tidligere samlever havde aftalt at betale 950 kr. månedligt hver i ydelse på lånet. Han betalte de aftalte 950 kr. månedligt, men den tidligere samlever undlod at betale.
Ved skrivelser af 18. oktober 1993 meddelte indklagede klageren og den tidligere samlever, at lånet var i restance med 6.650 kr., og anmodede om, at dette beløb blev indbetalt inden 10 dage.
Ved skrivelse af 1. december 1993 opsagde indklagede på grund af misligholdelse lånet til indfrielse inden 14 dage.
I begyndelse af december 1993 anmodede klageren på ny indklagede om opdeling af lånet. Indklagede accepterede dette. Ifølge klageren anmodede han om en skævdeling af lånet under henvisning til de af ham foretagne indbetalinger i 1993. Indklagede rådgav ham til at acceptere en ligedeling af lånet mod, at han fik hele rentefradraget for 1993. Indklagede bestrider at have ydet skattemæssig rådgivning om deling af lånet.
I december 1993 indbetalte den tidligere samlever 72.061,67 kr. svarende til halvdelen af restgælden på boliglånet. Klageren underskrev den 22. december 1993 en ændring af afviklingsaftalen, hvorefter restgælden på 72.061,67 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 950 kr. Indklagede ændrede samtidig skatteindberetningen således, at hele rentebeløbet fra og med 1993 blev indberettet på klagerens CPR-nummer. For 1993 udgjorde renterne 18.670,63 kr.
Ved skrivelse af 11. april 1995 meddelte skattemyndighederne klageren, at man påtænkte at ændre klagerens skatteansættelse for 1993 således, at hans samlede renteudgift nedsattes fra 22.843 kr. til 14.492 kr. Ændringen medførte en forhøjelse af indkomsten på 8.351 kr.
Ved skrivelse af 20. april 1995 redegjorde klageren over for skattemyndighederne for de fratrukne renteudgifter, herunder begrundelsen for, at han havde fratrukket hele renteudgiften på lånet for 1993.
I maj 1995 rettede klageren henvendelse til indklagede, i hvilken forbindelse indklagedes medarbejder telefonisk kontaktede klagerens kommunes skatteforvaltning. Ifølge klageren bekræftede indklagedes medarbejder over for skatteforvaltningen, at klageren skulle have hele rentefradraget, hvortil skatteforvaltningen havde oplyst, at en aftale herom ikke kunne indgås mellem indklagede og klageren, når lånet var registreret i 2 navne. Ifølge indklagede oplyste skatteforvaltningen, at det var en forudsætning for, at klageren kunne få hele rentefradraget for 1993, at klagerens tidligere samlever havde fraskrevet sig rentefradragsretten. Indklagedes medarbejder bekræftede alene over for skatteforvaltningen, at renten systemmæssigt var indberettet for hele 1993 i klagerens CPR-nummer ved hans overtagelse af restgælden på lånet.
Klageren har ved klageskema af 19. juni 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, der er en følge af den skattemæssige rådgivning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede rådgav ham om, at han kunne opnå rentefradragsret for hele lånet for 1993. Dette var baggrunden for, at han accepterede en ligedeling af lånet. Indklagede har undladt at orientere hans tidligere samlever om aftalen om rentefordelingen.
Indklagede bestrider at have rådgivet klageren om de skattemæssige virkninger af en deling af lånet, herunder at hele rentefradraget for 1993 kunne tilkomme klageren. Man foretog en ændring i skatteindberetningssystemet, idet klageren fremover skulle hæfte alene for restgælden af lånet. Dette havde den systemmæssige virkning, at hele rentebeløbet for 1993 blev indberettet på klagerens CPR-nummer. Indklagedes indberetning af rentebeløbet er ikke ensbetydende med, at klageren var berettiget til at fratrække beløbet på selvangivelsen, eller at indklagede indestod herfor. Klageren har været nærmest til at sikre sig, i hvilket omfang han var berettiget til at fratrække beløbet i sin skattepligtige indkomst. Fordelingen af rentefradraget mellem klageren og den tidligere samlever har måttet bero på en mellem parterne indgået aftale. Under forudsætning af, at klageren og samleveren internt har hæftet i forhold 50% - 50%, må klageren have regres mod sin tidligere samlever for halvdelen af det fradragsberettigede rentebeløb. Klageren har derfor ikke lidt noget tab. Det bestrides, at indklagedes medarbejder over for kommunens skatteforvaltning har bekræftet, at indklagede havde forsikret klageren om, at han kunne få hele rentefradraget for 1993.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter klagerens forklaring sammenholdt med, at indklagede foretog indberetning af hele lånets rentebeløb for 1993 i klagerens cpr.nr. - uanset at en korrekt indberetning efter den opfattelse af forløbet, som indklagede har tilkendegivet, kunne have været opnået ved at tildele lånet et nyt (to nye) kontonr. - lægger Ankenævnet til grund, at indklagedes medarbejder har givet udtryk for, at klageren ved den valgte løsning ville kunne opnå fradragsret for den samlede renteafgift for 1993.
Ankenævnet finder, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren, ved at denne ikke opnåede den - som det er lagt til grund - forudsatte skattemæssige stilling, og at indklagede derfor mod indtræden i klagerens eventuelle regreskrav mod dennes tidligere samlever bør erstatte klageren skatteværdien af forskellen mellem det fulde rentebeløb for lånet i 1993 og det af skattevæsenet som fradragsberettiget godkendte rentebeløb vedrørende lånet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger erstatte klageren skatteværdien af forskellen mellem det fulde rentebeløb for lånet i 1993 og det af skattevæsenet som fradragsberettiget godkendte rentebeløb vedrørende lånet. Klagegebyret tilbagebetales klageren.