Afgørelse

Fejlekspedition ved afgivelse af lånetilbud

Klagerne indgik i september 1995 en aftale om køb af den omhandlede ejendom. Ifølge købsaftalen skulle der hos det indklagede realkreditinstitut optages et ejerskiftelån på 937.000 kr. som kontantlån baseret på 7 pct. obligationer. Købsaftalen indeholdt en ydelsesreguleringsklausul, hvorefter køberen bar risikoen for ydelsesændringer fra lånetilbudstidspunktet, og hvorefter køberen kunne fordre, at sælgeren indgik fastrenteaftale for køberens regning. Den 12. september 1995 underskrev klagerne en allonge til købsaftalen, i følge hvilken ejerskiftelånet skulle være på 956.000 kr. Samme dag fremsendte ejendomsmægleren købsaftalen til instituttet og anmodede om lånetilbud. Instituttet fremsendte den 14. september 1995 et kontantlånetilbud på 937.000 kr., hvoraf det fremgik, at der kunne tilbydes fastkursaftale, og at det nye låns vilkår afhang af kursen på udbetalingstidspunktet. Den 19. september 1995 fremsendte instituttet et nyt kontantlånetilbud på 956.000 kr. - beregnet ud fra kurs 95,45. Sælgeren indgik den 22. september 1995 en fastkursaftale til kurs 92,60 med instituttet. Klagerne protesterede forgæves over fastaftalekursen, som de fandt kunne have været gunstigere, hvis lånetilbudet af 14. september 1995 havde været korrekt. Der blev indhentet en udtalelse fra ejendomsmægleren, som oplyste, at fejlen blev opdaget den 18. september, og at pengeinstituttet afslog hendes tilbud om at overbringe et nyt tilbud allerede samme dag, idet man først havde aftalt møde med sælgerem sidst på ugen. Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ved først at fremsende et fejlagtigt lånetilbud var erstatningsansvarlig for et beløb svarende til, at der var indgået fastkursaftale til kurs 95,45 pr. 19. september 1995. Instituttet påstod principalt frifindelse, susidiært tabet opgjort til et lavere beløb.

Nævnet fandt, at instituttet havde begået en fejl ved fremsendelsen af det første lånetilbud. Nævnet fandt det imidlertid betænkeligt at lægge til grund, at klagerne ville have kurssikret tidligere end sket, såfremt der den 14. september 1995 havde været afsendt et korrekt lånetilbud. Nævnet lagde særligt vægt på, at pengeinstituttet angiveligt ikke tog imod tilbudet om at modtage et nyt lånetilbud straks, fejlen var opdaget, at klagerne ikke allerede ved modtagelsen af lånetilbudet den 21. september 1995 kurssikrede, men ventede til den efterfølgende dag, hvor kurserne faldt drastisk, at klagerne kun kunne kurssikre gennem sælgeren, og at der var aftalt møde mellem sælgeren og klagernes pengeinstitut den 22. september 1995 - samme dato, hvor kurssikringen faktisk fandt sted, og at drøftelsen vedrørende det nye lånetilbud og kurssikringen ikke blev ført med realkreditinstituttet, men med klagernes pengeinstitut, der måtte antages at have varetaget rådgivningen vedrørende kurssikring. På baggrund af det anførte frifandt Nævnet realkreditinstituttet.
________________________________________________________________