Afgørelse

Indsigelser mod kaution for anpartsselskabs gæld

Sagsnummer:	637 /2010
Dato:	07-05-2012
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Maria Hyldahl, Kjeld Gosvig Jensen og Bent Olufsen
Klageemne:	Afvisning - øvrige spørgsmål Kaution - hæftelse Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:	Indsigelser mod kaution for anpartsselskabs gæld
Indklagede:	Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser vedrørende afgivne kautionserklæringer for gæld stiftet af et anpartsselskab.

Sagens omstændigheder

Klagerne i sagen er ægtefællerne M og K.

M var i 1986 medstifter af anpartsselskabet A134 ApS med cvr. nr. … 134.

Den 10. april 2002 blev kreditmaksimum på A134 ApS’ driftskonto nr. … 761 i Nordea Bank Danmark hævet til 1.300.000 kr. M og K underskrev kreditkontrakten som selvskyldnerkautionister. M ejede anparterne i A134 ApS. Af en fremlagt rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at M er en del af direktionen i selskabet. K har oplyst, at hun var ansat som "ekspedient/medhjælper"

Den 30. april 2003 underskrev M en erklæring som selvskyldnerkautionist for hvad A134 ApS måtte blive banken skyldig vedrørende en "kreditramme" på 1.300.000 kr. med konto nr. … 006. Med håndskrift er på det fremlagte dokument tilføjet: "NU kredit … 761 …" og under ordet "Begrænsning" er skrevet "500.000".

I januar 2005 blev A323 ApS med cvr. nr. … 323 stiftet ved en grenspaltning fra A134 ApS. K stiftede selskabet og ejer anparterne heri. Af rapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at M er direktør i A323 ApS.

M har oplyst, at han i 2005 solgte sine anparter i A134 ApS til en tredjemand.

Den 21. juni 2006 underskrev K en erklæring som selvskyldnerkautionist for opfyldelse af, hvad selskabet A134 ApS måtte blive banken skyldig. Det fremgår, at kautionsforpligtelsen er beløbsbegrænset til 300.000 kr. Til sikkerhed for forpligtelsen pantsatte K et værdipapirdepot. K har anført, at den beløbsbegrænsede kautionsforpligtelse afløste den tidligere påtagne forpligtelse.

Af rapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at M udtrådte af A134 ApS’ direktion i august 2007.

Af bankens breve af 18. december 2007 til klagerne fremgår, at banken har opsagt engagementet med A134 ApS til indfrielse inden 10 dage. Såfremt selskabets kredit ikke indfries, vil banken rette henvendelse til klagerne med anmodning om indfrielse af deres kautionsforpligtelser.

I marts 2008 afsagde retten konkursdekret vedrørende selskabet A134 ApS.

Ved breve af 15. april 2008 anmodede banken klagerne om at indfri deres kautionsforpligtelser.

I april 2010 blev konkursbehandlingen vedrørende selskabet A134 ApS afsluttet.

I maj 2010 blev A134 ApS opløst.

I august 2010 stævnede banken klageren ved retten med påstand om, at M skulle betale 379.825,46 kr. og K skulle betale 120.285,60 kr. med tillæg af renter begrundet i deres kautionsforpligtelser for A134 ApS.

Den 16. november 2010 blev sagen af retten henvist til behandling i Pengeinstitutankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Skriftvekslingen i Ankenævnssagen blev medio 2011 udsat som følge af forligsforhandlinger.

Efter en genoptagelse af skriftvekslingen i sagen afviste Ankenævnets sekretariat ved brev af 3. januar 2012 til klagernes advokat den del af klagen som vedrører M, da sekretariatet fandt det utvivlsomt, at Ankenævnet i henhold til sin faste praksis ikke kunne behandle den. Sekretariatet henviste til, at M’s klage vedrører en kautionsforpligtelse overfor er selskab, som han var ejer af, da han påtog sig forpligtelsen. Advokaten har ikke anmodet om, at sekretariatets afvisning af M’s klage blev prøvet af Ankenævnet.

Parternes påstande

Den 6. december 2010 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Nordea Bank Danmark skal anerkende, at K’s kautionsforpligtelse vedrørende A134 ApS ophæves således, at bankens krav frafaldes, subsidiært at kautionen nedsættes således, at det opgjorte krav nedsættes tilsvarende.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

K har bl.a. anført, at Ankenævnet har kompetence til at behandle klagen.

Hun har som privat stillet kautionssikkerhed.

Hun var og er privatperson - også i forhold til M’s tidligere virksomhed A134 ApS – og har stillet kautionen på denne baggrund.

Det er ikke korrekt, når banken anfører, at hun har en erhvervsmæssig interesse i selskabet, fordi hun har ydet et lån og stillet en kaution.

Dette medfører ganske vist, at hun har en økonomisk interesse i selskabet, hvilket dog på ingen måde automatisk kan sidestilles med en erhvervsmæssig interesse.

Hun har ikke ydet selskaberne noget lån.

Afvisning af M’s klage kan på ingen måde føre til, at man automatisk også skal afvise hendes klage – under henvisning til den indbyrdes sammenhæng.

Tværtimod bør dette – såfremt det lægges til grund – føre til, at begge sager behandles ved Ankenævnet.

Det skal ikke komme hende til skade, at M’s sag eventuelt skal behandles ved domstolene.

Domstolsprøvelse er dyrere end Ankenævnsbehandling og bør derfor ikke pålægges en borger alene under henvisning til kautionsforpligtelsernes indbyrdes sammenhæng.

Banken har ikke opfyldt sin rådgivningsforpligtelse overfor hende.

Etableringen af kautionerne var i strid med god skik bekendtgørelsen for finansielle virksomheder.

Banken udøvede ikke tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med etableringen af sikkerhedsdepotet, da banken alene tog hensyn til egne interesser.

Etableringen af depotet havde alene til formål at nedbringe bankens risiko.

Bankens ageren i forbindelse med indfrielse af sikkerhed påførte hende et uforholdsmæssigt stort tab, som banken er ansvarlig for.

Banken har via sin ageren helt eller delvist fortabt retten til kravet.

Ankenævnets opmærksomhed henledes på § 48 i lov om finansiel virksomhed.

Vedrørende privat kaution henvises til en afgørelse fra Københavns Byret afsagt den 15. august 2011.

Nordea Bank Danmark har til støtte for afvisningspåstanden bl.a. anført, at det er Ankenævnets praksis at afvise klager, der angår kaution afgivet af ejerens ægtefælle, i hvert fald når ægtefællen er ansat i virksomheden, jf. sag nr. 2/2003.

Da K har været ansat i A134 ApS, bør sagen afvises.

Dertil kommer, at K i 2006 ydede A134 ApS et lån på 400.000 kr. og også derfor har en erhvervsmæssig interesse i selskabet. K og M havde i forvejen ydet selskabet et ansvarligt lån.

Endelig har K siden januar 2005 ejet selskabet A323 ApS, hvorfra A134 ApS’ detailsalg har fundet sted.

K’s klage vedrører ikke et privatkundeforhold.

Klagen bør endvidere afvises på grund af den indbyrdes sammenhæng mellem de to kautionisters hæftelse. Det vil ikke være muligt at behandle kautionisternes forhold i forskellige fora – henholdsvis i retten for så vidt angår M og Ankenævnet for så vidt angår K.

Da omfanget af K’s kautionsforpligtelse formentlig har relation til udfaldet af M’s sag, bør heller ikke K’s klage behandles af Ankenævnet.

Banken ønsker en bevisførelse i form af partsafhøring til afklaring af hændelsesforløbet, hvilket underbygger sammenhængen mellem de to klager, hvorfor også klagen fra K bør afvises.

Behandlingen af klagen fra K forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

K’s økonomiske interesse i A134 ApS er meget direkte, da hun har ydet selskabet et ikke ubetydeligt lån. Hun er investor og ikke blot indirekte økonomisk afhængig af selskabets drift i kraft af ægteskabet med M. Da hun tillige er erhvervsmæssigt involveret som ejer af A323 ApS, hvorfra A134 ApS’ detailsalg finder sted, bør klagen afvises. K’s erhvervsmæssige tilknytning til A134 ApS er langt mere omfattende end, hvis hun alene var ansat som nævnt i sag nr. 2/2003.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klagerne - uanset spørgsmålet om Ankenævnets afvisning af klagen - er erhvervsdrivende.

K har gyldigt påtaget sig kautionsforpligtelsen.

Banken har ikke tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse.

Banken har ikke forhalet inddrivelsesprocessen med det formål at lade kautionsforpligtelserne vokse. Det var klagerne selv, der ønskede at øvrige stillede sikkerheder skulle realiseres før kautionsforpligtelserne blev gjort op. Processen trak ud navnlig som følge af forhold, som klagerne selv havde indflydelse på.

Den af klagerne fremlagte dom er uden relevans for både spørgsmålet om Ankenævnets kompetence og for sagens materielle indhold.

Ankenævnets bemærkninger

tab-stops: 0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt">Ankenævnet bemærker, at klagen vedrørende M er afvist under henvisning til, at engagementet med anpartsselskabet A 134 ApS er af erhvervsmæssig karakter. En stillingtagen til klagen fra K er ikke mulig uden en stillingtagen til det erhvervsmæssige engagement og hendes involvering heri. Ankenævnet afviser derfor også klagen fra hende, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.