Spørgsmål om betydningen af kautionists alder og økonomiske situation.
| Sagsnummer: | 187/1995 |
| Dato: | 06-02-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om betydningen af kautionists alder og økonomiske situation. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I
Den 2. september 1987 optog låntager A (klagerens søn) og låntager B (klagerens daværende svigerdatter) et lån på 176.500 kr. i indklagedes Sundby afdeling. Klageren kautionerede ved kautionserklæring af samme dato for lånet. Lånet blev den 10. september 1987 forhøjet med 10.000 kr. Den 19. januar 1989 udvidedes klagerens kautionsforpligtelse til at omfatte enhver forpligtelse, som låntagerne havde og senere måtte få.
Ved skrivelse af 16. december 1989 forespurgte klageren, om låntager B kunne overtage 50.000 kr. af lånet, og om låntager A kunne få et tillægslån på 30.000 kr. Henvendelsen var bl.a. bilagt budgetter for låntagerne.
I forbindelse med låntagernes skilsmisse blev lånet den 11. januar 1990 opdelt således, at låntager A hæftede for 124.163 kr.; låntager B's gæld udgjorde 56.208 kr. Låntagerne kautionerede gensidigt for hinandens forpligtelser. Klageren kautionerede for begges forpligtelser.
I november 1992 blev låntager A's fordring på grund misligholdelse overgivet til indklagedes incassoafdeling. Restgælden udgjorde på dette tidspunkt 119.845 kr. Klageren tilbød at indbetale 60.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af dette mellemværende. Indklagede accepterede dette, og saldokvittering blev meddelt den 16. juni 1993.
Den 27. januar 1995 indgik låntager B i forbindelse med sletning af en restance ved underskrivelse af nyt gældsbrev ny afviklingsaftale for lånet. Restgælden udgjorde på dette tidspunkt 57.846,74 kr. Klageren indestod ved kautionserklæring af samme dato som selvskyldnerkautionist for gælden.
Af erklæringen fremgår bl.a.:
"Særlige bestemmelser:
...........
Kautionisten er bekendt med, at der er en vis risiko i engagementet, da [låntager B] selv har en kautionsforpligtelse på et lån stort kr. 80.000."
II
Den 15. januar 1987 optog låntager C (klagerens søn) og låntager D (klagerens daværende svigerdatter) et lån på 20.000 kr. i et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede. Klageren påtog sig ved underskrift på gældsbrevet selvskyldnerkaution for låntagernes forpligtigelser.
Den 24. september 1987 blev lånet forhøjet med 108.512,89 kr. til 125.000 kr. Klageren kautionerede for forhøjelsen.
Den 13. maj 1988 blev lånet forhøjet med yderligere 56.045,83 kr. til 170.000 kr. Klageren kautionerede ligeledes for denne forhøjelse. Samtidig håndpantsatte låntagerne hver en livsforsikringspolice på 140.000 kr. I forbindelse med låntagernes skilsmisse i 1990 blev lånet opdelt, således at låntager C's forpligtigelse udgjorde 90.100 kr. og låntager D's forpligtelse 80.850 kr. Klageren kautionerede ved erklæringer af 8. februar 1990 for begge de i denne anledning oprettede lån. Håndpantsætningen af livsforsikringspolicerne blev ikke gentaget.
Klageren optog den 19. december 1991 et lån på 89.253,26 kr. til indfrielse af låntager C's lån, idet denne ikke havde overholdt sin tilbagebetalingsforpligtigelse. Ved skrivelse af 6. januar 1992 bekræftede indklagede over for klageren, at kautionslånet var indfriet.
Ved skrivelser af 31. januar og 1. marts 1995 meddelte klageren indklagede, at han på grund af, at han var blevet delefterlønsmodtager, ikke fremover ville kunne overholde betalingsforpligtelsen på lånet på 89.253,26 kr. og anmodede om saldokvittering mod betaling af 40.000 kr. Indklagede afslog dette.
III
Klageren har ved klageskema af 29. marts 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte kautionsforpligtelsen, ligesom klageren har stillet en række spørgsmål.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede for så vidt angår låntager C's forpligtelse ikke har forsøgt at inddrive gælden hos denne. Indklagede var, da han påtog sig kautionsforpligtelsen, bekendt med, at hans årsindkomst var på ca. 351.000 kr., at hans gæld udgjorde ca. 179.000 kr., at den kontante ejendomsværdi på hans faste ejendom var 750.000 kr., og at prioritetsgælden udgjorde 577.000 kr. Indklagede har ikke handlet korrekt ved at antage en enkeltperson som kautionist. Indklagede har derfor et medansvar, som bør føre til forhandlingsforståelse. Indklagede burde have taget højde for hans alder, da han påtog sig kautionsforpligtelserne.
Indklagede har anført, at klagerens økonomiske forhold både på nuværende tidspunkt og på tidspunktet for kautionsforpligtelsernes påtagelse er og var af en sådan karakter, at den samlede kautionsforpligtelse ikke er urimelig tyngende for klageren. Klageren har påtaget sig kautionsforpligtelserne løbende, hvorfor han har haft lejlighed til at overveje og vurdere disses indhold. Afdelingerne har drøftet debitorernes forhold og klagerens kautionsforpligtelser med klageren. Klageren burde således være klar over konsekvenserne af kautionsforpligtelserne. Klageren har bl.a. i sin egenskab af far og svigerfar til debitorerne haft et særligt grundigt kendskab til disses økonomi. Klageren har ved skrivelse af 16. december 1989 rettet henvendelse til indklagede med forslag om ændring af låntagerne A og B's engagement, ligesom klageren har udarbejdet budgetter for disse. Man har ikke pådraget sig nogen form for ansvar, som kan medføre, at klagerens betalingsforpligtelse for så vidt angår lånet på oprindelig 89.253,26 kr. bør nedsættes, ligesom man fastholder klagerens kautionsforpligtelse for så vidt angår låntagerne B og D. Klageren, der er født i 1934, påtog sig kautionsforpligtelserne for debitorerne i 1987. Klagerens alder er ikke til hinder for påtagelse af kautionsforpligtelser. Klagerens økonomiske forhold bevirker, at den samlede gælds- og kautionsforpligtelse ikke er urimelig tyngende for klageren, selvom han ikke længere har fuldtidsarbejde. Man var ikke forpligtet til at indlede retsforfølgning mod låntager C for at konstatere hans insolvens, inden kravet blev rettet mod klageren, idet klageren indestod som selvskyldnerkautionist for låntager C's lån.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at klageren, der løbende har påtaget sig kaution over for indklagede siden 1987, ikke skulle være blevet tilstrækkeligt orienteret om risikoen ved at underskrive en kautionserklæring, eller han ikke skulle have forstået rækkevidden af de kautionsforpligtelser, som han påtog sig. Ankenævnet finder heller ikke, at det af klageren i øvrigt anførte kan medføre, at kautionsforpligtelserne er uforbindende for ham, hverken helt eller delvist. Det bemærkes, at indklagede ikke var forpligtet til at rette krav mod låntager C, inden kravet blev rettet mod klageren.
Det falder uden for Ankenævnets virksomhed at besvare de af klageren stillede spørgsmål.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.