Kassekredit, renteregulering.
| Sagsnummer: | 63/1994 |
| Dato: | 29-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Gert Bo Gram, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Rente - udlån |
| Ledetekst: | Kassekredit, renteregulering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 13. december 1988 underskrev klageren en kassekreditkontrakt, hvorefter indklagede ydede klageren en kredit på 62.500 kr., som skulle forrentes med p.t. 11% p.a. Kassekreditten var en "anpartskredit" knyttet til tegning af anparter i et hotel, således at kontantindskudsrater blev debiteret kontoen, medens udlodninger fra anparterne, der var pantsat til sikkerhed, blev krediteret kontoen. Ved kassekreditkontrakt af 2. september 1991 blev kreditten forhøjet til 77.500 kr. Af kontrakten fremgår bl.a.:
"Rente og omkostninger fastsættes til enhver tid af [indklagede].
Rentesatser udgør for tiden om året: Debetrente 11%."
I en forudgående skrivelse af 28. juni 1991 fra indklagede om forhøjelsen var kredittens rentesats oplyst til p.t. 11% p.a.
I september 1992 blev der indgået aftale om afvikling af kreditten med en månedlig ydelse på 1.500 kr. I en skrivelse af 16. september 1992 herom medfulgte et beregnet afviklingsforløb, hvor rentesats var angivet til 11% variabel.
Af kontoudskrifter ultimo årene 1988-1992 fremgår, at den pålydende rente i disse år til stadighed har været 11% p.a. (nominel årlig rente på 11,462%).
Ved modtagelsen af kontoudskrift af 30. november 1993 blev klageren opmærksom på, at renten siden den 10. februar 1993 havde varieret i intervallet 12,278-16,424% (nominel årlig rente).
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kreditten højst kan forrentes med en pålydende rente på 11% p.a.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at kreditten siden etableringen i december 1988 blev forrentet med 11% p.a. Rentesatsen fremgår af kassekreditkontrakterne og er blevet bekræftet af indklagede i 1991 og 1992. Han har derfor haft en berettiget forventning om, at forrentningen ikke kunne overstige 11% p.a. Kreditten blev ved flere lejligheder drøftet med indklagede, uden at man fandt anledning til at korrigere renten. Først efter at der i en anden forbindelse opstod misstemninger i kundeforholdet, blev renten forhøjet.
Indklagede har anført, at der for kreditten er aftalt variabel forrentning, hvilket fremgår af kassekreditkontrakterne. I februar 1993 blev man opmærksom på, at renten på grund af en fejl ikke havde fulgt de ændringer i renten, der blev foretaget på andre tilsvarende kreditter. Fejlen har ikke medført tab for klageren. Derimod er klageren blevet sparet for de rentejusteringer i opadgående retning, som skete i perioden fra 1988 til 1993.
Ankenævnets bemærkninger:
De af klageren underskrevne kassekreditkontrakter indeholder sædvanlig klausul om, at renten er variabel, og det er ikke godtgjort, at der i modstrid hermed er indgået en udtrykkelig eller stiltiende aftale om en fast eller maksimal pålydende rente på 11% p.a. Det må derfor lægges til grund, at det som anført af indklagede beroede på en fejl, at renten på klagerens kredit i hele perioden fra etableringen i december 1988 og frem til februar 1993 blev fastholdt på 11% p.a. på trods af stigninger i indklagedes sædvanlige rente for lån af den omhandlede art. Indklagede findes ikke at være afskåret fra med virkning for fremtiden at korrigere fejlen, således at klageren herefter skal betale indklagedes sædvanlige rente for lån af den omhandlede art. Indklagede måtte imidlertid indse, at den begåede fejl kunne have skabt forventning hos klageren om en fast rente på 11% p.a., og Ankenævnet finder på denne baggrund, at forhøjelsen af renten burde være sket med et vist forudgående varsel. Det må lægges til grund, at klageren først fik underretning om forhøjelsen ved modtagelsen af kontoudskriften pr. 30. november 1993, og Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør tilpligtes at korrigere rentetilskrivningen, således at forhøjelsen først træder i kraft pr. 1. januar 1994.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger korrigere rentetilskrivningen på klagerens kassekredit, således at der i hele året 1993 alene debiteres en pålydende rente på 11% p.a. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.