Gyldighed.
| Sagsnummer: | 2/1992 |
| Dato: | 22-05-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Gyldighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved kassekreditkontrakt af 29. marts 1985 ydede indklagede et anpartsselskab ejet af klageren en forhøjelse på 200.000 kr. af selskabets kassekredit hos indklagede. Kreditten udgjorde herefter 500.000 kr. Det var i kreditkontrakten anført, at kredittens løbetid var 5 år uden nedskrivning, og at kreditten skulle indfries senest den 31. marts 1990. Til sikkerhed for kreditten afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring, ligesom klageren ved håndpantsætningserklæring af samme dag håndpantsatte ejerpantebreve på 82.500 kr. og på 500.000 kr. med pant i klagerens faste ejendom. Klageren har under sagen bestridt, at han har underskrevet kassekreditkontrakten som kautionist.
Den 5. maj 1988 opsagde indklagede kreditten til fuld indfrielse. Indklagede opgjorde på daværende tidspunkt kreditten ekskl. renter til 1.095.983,83 kr. Klagerens bo blev i juni 1988 taget under konkursbehandling.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter som selvskyldnerkautionist for kassekreditten.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at det i forbindelse med forlængelsen af kassekreditkontrakten alene aftaltes, at han skulle håndpantsætte to ejerpantebreve, men ikke at han skulle kautionere. Klageren har anført, at der har været forskellige uregelmæssigheder i forbindelse med engagementet, og han mener at disse forhold, herunder det forhold, at indklagede nu gør gældende, at han hæfter som selvskyldnerkautionist, er forårsaget af hans tidligere ægtefælle, der er ansat hos indklagede.
Indklagede har anført, at det i forbindelse med forlængelsen og forhøjelsen af kassekreditten med klageren blev aftalt, at der til sikkerhed for kreditten skulle deponeres to ejerpantebreve med pant i den af klageren personligt ejede forretningsejendom, og at klageren personlig skulle afgive selvskyldnerkautionserklæring. Det er på kassekredittens forside anført, at klageren kautionerer for kreditten og klageren har underskrevet kreditten som selvskyldnerkautionist den 29. marts 1985. Da underskriften tillige er attesteret til vitterlighed, er der ingen tvivl om underskriftens og dateringens ægthed.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af kassekreditkontraktens forside, at klageren har kautioneret for kassekreditten, og klageren har tillige underskrevet som selvskyldnerkautionist. Der er ikke af klageren anført forhold, der kunne begrunde, at underskriftens og dateringens ægthed kan betvivles.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.