Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning vedrørende begunstigelsesklausul i forbindelse med forsikringsordning.

Sagsnummer: 210/1998
Dato: 03-11-1998
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne: Forsikring - indsættelse af begunstiget
Rådgivning - pensionsforhold
Ledetekst: Rådgivning vedrørende begunstigelsesklausul i forbindelse med forsikringsordning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning vedrørende en begunstigelsesklausul indeholdt i en forsikringsordning tegnet i indklagedes forsikringsselskab gennem indklagede.

Sagens omstændigheder.

Den 10. oktober 1996 underskrev klageren på vegne sin mor, der var født i 1915, og som sad i uskiftet bo, en begæring om oprettelse af en såkaldt højrenteopsparing i et af indklagede ejet forsikringsselskab. Ved etableringen blev foretaget et engangsindskud på 250.000 kr. Udbetalingen ekskl. bonustilskrivning skulle pr. 1. januar 2007 ske med 299.558,65 kr. Ved dødsfald inden dette tidspunkt skulle den opsparede værdi udbetales. Af anmodningen fremgår i øvrigt:

"Begunstigelse

Begunstiget ved aftalehavers død er aftalehavers nærmeste pårørende, hvilket vil sige aftalehavers ægtefælle, eller hvis sådan ikke efterlades, aftalehavers livsarvinger eller hvis ej heller sådanne efterlades, aftalehavers arvinger ifølge lov eller testamente.

.....

Udbetalingsoplysninger

KapitalOpsparingen udbetales, uden at der skal betales skat eller statsafgift."

Den 7. december 1997 døde klagerens mor.

Ved udbetalingen af højrenteopsparingen tilbageholdt forsikringsselskabet 15% i boafgift i henhold til boafgiftsloven svarende til 39.669,19 kr.

Klageren rettede henvendelse til indklagede i anledning af boafgiften. Indklagede henviste i denne forbindelse til, at forsikringsselskabet den 2. juli 1997 havde fremsendt en orienteringsskrivelse til de kunder, der havde oprettet den særlige højrenteopsparing. Skrivelsen var ifølge indklagede fremsendt til klagerens mor, men c/o klagerens adresse, idet den oprindelige ordning var oprettet ligeledes c/o klageren. Af orienteringsskrivelsen fremgår:

"Da HøjrenteOpsparing er en forsikring, er der nogle muligheder med hensyn til begunstigelse, som et traditionelt bankprodukt ikke har. Vi har fra en del kunder fået spørgsmål om disse muligheder for begunstigelse.

.....

Begunstigelsesbestemmelsen på Deres HøjrenteOpsparing er nærmeste pårørende. Vi har vedlagt en oversigt, hvor De blandt andet kan se, hvem nærmeste pårørende omfatter, ligesom der er nævnt, hvilke andre muligheder De har for at indsætte begunstigede på Deres HøjrenteOpsparing. Har De spørgsmål til oversigten er De - som altid - meget velkommen til at kontakte Deres afdeling af [indklagede].

Hvis De på baggrund af de anførte oplysninger i oversigten ønsker at ændre begunstigelsesbestemmelsen på Deres HøjrenteOpsparing, beder vi Dem venligst udfylde, underskrive og returnere vedlagte svarkort til [indklagedes forsikringsselskab] i medfølgende kuvert."

Af den medfølgende oversigt fremgik, at det var muligt helt at undlade at indsætte en begunstiget. Herved ville udbetaling ske til boet og var således ikke beskyttet mod eventuelle kreditorer i boet. I så fald skulle der ikke af selskabet afregnes boafgift, idet afgiften i stedet skulle betales af det samlede bo, hvor der for 1997 var et bundfradrag på 186.000 kr., eller i tilfælde af uskiftet bo 372.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. juni 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 39.369,19 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at højrenteopsparingen blev tegnet på opfordring af indklagede, der oplyste, at ordningen i tilfælde af moderens død kunne udbetales uden videre og uden betaling af afgifter. Han har ikke modtaget orienteringsskrivelsen fra juli 1997 og blev således ikke gjort opmærksom på muligheden for at ændre begunstigelsesklausulen. Indklagede må have noteret sig, at der ikke kom nogen reaktion på orienteringsskrivelsen. I september 1997 var han blevet i tvivl om opsigelsesbestemmelserne i højrenteopsparingen og rettede henvendelse til indklagede. Indklagede burde i denne forbindelse have henledt opmærksomheden på begunstigelsesproblematikken.

Indklagede har anført, at det erkendes, at klageren på tegningstidspunktet ikke blev orienteret om, at udbetaling til den/de begunstigede ville udløse boafgift efter dødsboafgiftslovens regler. I foråret 1997 fik indklagede og indklagedes forsikringsselskab en række henvendelser fra kunder, der havde tegnet en højrenteopsparing. På baggrund heraf udsendte indklagedes forsikringsselskab i juli 1997 informationsskrivelsen til alle kunder med højrenteopsparing, herunder klagerens mor. Klagerens mors korrespondanceadresse svarede til klagerens adresse. Der er således en formodning for, at orienteringsskrivelsen fra juli 1997 tilgik klageren. Af fremsendelsesskrivelsen til klagerens mor fremgår, at såfremt begunstigelsesbestemmelsen ønskedes ændret, kunne dette ske ved at returnere et vedlagt svarkort i udfyldt og underskrevet stand. Klageren har i øvrigt ikke dokumenteret, at arvebeholdningen ikke oversteg bundfradraget, og at forsikringssummen dermed helt eller delvist kunne være boafgiftsfri, hvis udbetaling var sket til boet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har erkendt, at man i forbindelse med oprettelsen af højrenteopsparingen ikke gjorde opmærksom på konsekvenserne af dennes begunstigelsesklausul i relation til boafgift. Indklagedes forsikringsselskab fremsendte imidlertid i juli 1997 til alle kunder, der havde oprettet en højrenteopsparing, en skrivelse, i hvilken der på fyldestgørende måde redegøres herfor, herunder oplyses om, at der, hvis ingen begunstiget er indsat, vil ske udbetaling uden fradrag til boet med adgang for dette til ved beregning af boafgift at udnytte bundfradraget i relation til det samlede bo. Ankenævnet finder at måtte lægge til grund, at denne skrivelse også er modtaget af klageren, hvis adresse var korrespondanceadresse for moderens højrenteopsparing.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.