Garanti overfor private kreditorer.
| Sagsnummer: | 409/1992 |
| Dato: | 18-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Garanti overfor private kreditorer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med salg af klagerens ejerlejlighed skulle indklagede i foråret 1992 forestå omprioriteringen af ejerlejligheden. Der skulle hjemtages et ejerskiftelån i Kreditforeningen Danmark på 325.000 kr., hvis provenu skulle anvendes til indfrielse af to lån i Kreditforeningen Danmark med en kontantrestgæld på ca. 275.000 kr., ligesom to private pantehæftelser med en restgæld på ca. 88.000 kr. skulle indfries. Den ved salget medvirkende ejendomsmægler anmodede ved skrivelse af 30. januar 1992 indklagedes Vedbæk afdeling om at forestå omprioriteringen.
Den 5. februar 1992 underskrev klageren til brug for omprioriteringen en kreditkontrakt med et maksimum på i alt 100.000 kr. Den 7. februar 1992 underskrev klageren aftale om kurskontrakt vedrørende obligationerne i henhold til ejerskiftelånet. Kurskontraktens afviklingsdato var 10. marts 1992.
Den 6. februar 1992 fremsendte afdelingen indfrielsesbeløb vedrørende de to private pantebreve og debiterede det samlede beløb på i alt ca. 89.000 kr. på omprioriteringskontoen. Samme dag fremsendtes pantebrev vedrørende ejerskiftelånet til tinglysning.
Ved udbetalingsbrev af 2. marts 1992 anmodede afdelingen Kreditforeningen Danmark om udbetaling af ejerskiftelånet, idet tinglyst pantebrev samtidig fremsendtes til Kreditforeningen Danmark, ligesom afdelingen indestod for sletning af retsanmærkninger vedrørende de prioriteter, som skulle indfries. Afdelingen fremsendte samtidig indfrielsesbeløbet på ca. 275.000 kr. vedrørende de to kreditforeningslån.
Ved skrivelse af 9. marts 1992 afregnede kreditforeningen ejerskiftelånet, og provenuet på ca. 305.000 kr. krediteredes den 10. marts 1992 omprioriteringskontoen.
Indklagede har under klagesagen oplyst, at indfrielsen af de to kreditforeningslån den 2. marts 1992 er en fejlekspedition, idet indfrielsen burde være sket ved modregning ved udbetalingen af ejerskiftelånet. Indklagede har beregnet klagerens merrenteudgift herved til 1.082 kr., og indklagede vil herefter godtgøre klageren 1.100 kr.
Den 22. april 1992 opgjorde indklagede omprioriteringskontoen og fremsendte klageren en opgørelse heraf. Af opgørelsen fremgår, at kontoen den 6. februar 1992 blev debiteret etableringsgebyr med 400 kr. og 2.500 kr. i bevillingsprovision. Endvidere er der den 31. marts 1992 debiteret renter med 3.075,52 kr. og den 8. april 1992 prioriteringsomkostninger med 2.600 kr.
Efter at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham omkostninger i forbindelse med fejlekspedition af sagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han som postbud ikke har forudgående kendskab til forløbet af en omprioriteringssag, hvorfor han i god tro underskrev forskellige dokumenter i afdelingen om sagens ekspedition. Fra en bekendt havde han dog fået oplyst, at ejerskiftelånet burde hjemtages mod indeståelse, før indfrielse af ikke overtagne prioriteter skulle ske. Han havde noteret dette på et stykke papir og henvendte sig med dette til afdelingen, som imidlertid oplyst, at man ikke anvendte denne fremgangsmåde, men at man etablerede en kassekredit og lagde pengene ud til indfrielser, hvorefter ejerskiftelånet hjemtoges. Indklagede har undladt at orientere klageren om, at der forelå andre muligheder for at ekspedere omprioriteringen, som kunne være sket enten ved hjemtagelse af ejerskiftelånet mod garanti eller hjemtagelse med indeståelse overfor kreditforeningen vedrørende sletning af retsanmærkninger. Klageren finder, at sagen burde være ekspederet på den sidstnævnte måde. Afdelingen kunne i stedet for at indfri de to private pantebreve have sendt panthaverne en garanti for indfrielse, således at disse ville få deres restgæld med renter, når provenuet af kreditforeningslånet var udbetalt. Dette ville medføre, at man ikke behøvede at oprette en kassekredit med de heraf følgende omkostninger for klageren, men alene en simpel betalingsgaranti. På denne måde ville indklagede have modtaget pantebrevene og have sikkerhed for sagens ekspedition. Klageren finder ikke, at han har modtaget nogen favørpris i forbindelse med lånesagsgebyret på 2.600 kr., uanset at standardgebyret måtte være 3.500 kr. Lånesagen var ikke særlig kompliceret, hvorfor indklagede allerede af denne grund ikke burde beregne fuldt gebyr.
Indklagede har anført, at sagens ekspedition er sket i overensstemmelse med klagerens ønske om indeståelse overfor kreditforeningen for sletning af anmærkninger, ligesom der er udfærdiget kurskontrakt. Når bortses fra fejlen vedrørende indfrielsen af kreditforeningslånene, er sagen udført som af klageren ønsket. Indklagede indestår ikke for sletning af anmærkninger vedrørende private pantebreve, før disse er banken i hænde. Den af klageren foreslåede fremgangsmåde med hensyn til udstedelse af garanti overfor private kreditorer er usædvanlig, og indklagede praktiserer ikke fremgangsmåden. Indklagedes standardpris for omprioriteringssager af den pågældende art er 3.500 kr., men klageren fik en favørpris på 2.600 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere af den måde, på hvilken omprioriteringssagen er gennemført, når bortses fra den af indklagede erkendte fejl vedrørende indfrielsen af de to kreditforeningslån.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.