Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar ved manglende investering i henhold til investpulje-aftale samt ved overførsel af depoter til andet pengeinstitut.

Sagsnummer:	389/2000
Dato:	30-04-2001
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:	Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst:	Spørgsmål om erstatningsansvar ved manglende investering i henhold til investpulje-aftale samt ved overførsel af depoter til andet pengeinstitut.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører om og i givet fald, i hvilket omfang indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med, at indklagede i henhold til en investeringsplejeaftale forestod forvaltningen af midler tilhørende klagerne.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

Med virkning fra 1. februar 2000 indgik klagerne med indklagede aftale om "Invest Pleje" vedrørende klagernes pensionskonti hos indklagede på i alt 3,7 mio. kr. Klagernes frie midler på ca. 570.000 kr. skulle indklagede også forestå forvaltningen af. Af aftalerne om "Invest Pleje" fremgår:

"Invest Pleje er en skriftlig aftale, hvor De giver [indklagede] fuldmagt til - inden for aftalte rammer - at foretage køb og salg af investeringsbeviser.

Formålet med aftalen er at sikre Dem det bedst mulige afkast på Deres beholdning af investeringsbeviser, gennem løbende tilpasninger til markedsudviklingen. Med en Invest Pleje aftale opnår De således, at der foretages automatiske omlægninger inden for de rammer, De har fastlagt ved indgåelsen af aftalen.

Aftalen omfatter principielt investeringsbeviser udstedt af alle investeringsforeninger, men da banken p.t. har indgået samarbejdsaftaler med de uafhængige investeringsforeninger BankInvest, Carnegie WorldWide og Alfred Berg, vil vi primært benytte os af den indsigt, viden og rådgivning vi modtager fra disse investeringsforeninger.

Ved aftalens indgåelse fastlægges rammerne for den overordnede fordeling af midlernes placering, hvor De kan vælge mellem de muligheder, der er anført nedenfor. Inden for disse muligheder placerer banken til enhver tid Deres midler ud fra den historiske kursudvikling, tekniske analyser og bankens forventninger til markedsudviklingen.

……….

Der er for ovennævnte depoter/konti aftale følgende fordeling:

15% af den samlede investeringsramme placeres i *) Renteafdelinger35% af den samlede investeringsramme placeres i *) Basis aktieafdelinger50% af den samlede investeringsramme placeres i *) Andre aktieafdelinger*) med hensyn til placeringsmuligheder inden for de enkelte afdelinger, henvises tilside 2 af nærværende aftale.

……

Med denne Invest Pleje aftale giver jeg fuldmagt til [indklagede] til at placere de ovenfor anførte midler i investeringsbeviser eller kontanter inden for rammerne af denne aftale, idet investeringerne sker efter bankens skøn og for investors regning og risiko.

I henhold til aftalen påtager banken sig at ny- og omplacere de omfattede kontante indeståender og investeringsbeviser inden for de aftalte rammer. Investeringerne foregår på bankens initiativ og uden forudgående accept fra mig……………… Så længe denne aftale er gældende vil jeg ikke kunne disponere over værdipapirer eller kontanter under aftalen - uden forudgående aftale med banken.

Aftalen kan ophæves når som helst ved skriftlig meddelelse til banken inden for normal åbningstid. Såfremt der på opsigelsestidspunktet er foretaget handler, der ikke er endeligt afregnet, vil disse bevægelser kunne begrænse Deres disposition over depoter og kontante indeståender indtil endelig afregning har fundet sted."

På aftalens side 2 er der anført en fortegnelse over de papirer, som indklagede p.t. havde under overvejelse for placering af klagernes midler.

Den 1. februar 2000 påbegyndte indklagede investering af klagernes midler. Investeringen blev varetaget af indklagedes medarbejder IH i indklagedes hovedsæde.

Klagerne har anført, at efter at der var gennemført køb pr. 1. februar 2000, manglede der aktiekøb for ca. 918.000 kr., hvilket de stillede sig uforstående over for. De kontaktede IH, som oplyste, at de tilbagestående beløb var til køb af obligationer. Foreholdt, at der allerede var købt obligationer, forklarede IH, at det tilbageblevne beløb skulle gemmes til "særlige specielle gode aktieinvesteringer", som eventuelt skulle vise sig. De forlangte et møde omgående. Dette blev afholdt den 10. februar 2000; her forklarede IH den manglende investering med, at såfremt resten af formuen var blevet placeret i aktier, ville kurserne være blevet presset op. Efterfølgende blev de klar over, at der den 9. februar 2000 var handlet beløb for ca. 596.000 kr. i de samme papirer, som var indkøbt den 1. i måneden, men nu til væsentlig højere kurser.

Ved skrivelse af 15. februar 2000 til indklagede anførte klagerne, at den manglende placering af hele formuen pr. 1. februar 2000 efter deres beregning havde medført et tab på ca. 53.000 kr., idet de senere indkøbte papirer var købt til kurser, der var højere end den 1. februar. Klagerne forventede indklagedes udspil til en kompensation i denne forbindelse.

Ved skrivelse dateret 18. november 1999 (rettelig 18. februar 2000) anførte indklagede, at man ikke placerede alle midler på én gang, men spredte investeringerne- særlig under hensyntagen til beløbets størrelse - for at mindske risikoen for, at et enkelt større kursfald lige efter placeringen ville ødelægge afkastet i lang tid fremover. Indklagede fandt, at man havde handlet inden for den afgivne fuldmagt og kunne ikke imødekomme klagernes krav om kompensation.

Den 13. marts 2000 underskrev klagerne nye aftaler om "Invest Pleje". Ændringerne i forhold til de gældende aftaler var, at der ikke længere skulle placeres midler i renteafdelinger; halvdelen af midlerne skulle nu placeres i basisaktieafdelinger og halvdelen i andre aktieafdelinger.

Klagerne har anført, at IH flere gange udtrykkeligt havde lovet at kontakte dem, hvis aktiemarkedet viste tegn på at begynde at "skride". Da den første aktiekrise kom med IT-aktier, ringede de til IH, der ikke havde kontaktet dem, og meddelte deres ønske om at sælge "de farlige aktier". De syntes, de havde for mange "farlige aktier", nemlig i Bank Invest Telemedia, IT og bioteknologi. IH meddelte, at der var "masser" i de aktier endnu, og solgte ikke. Senere faldt bioteknologi aktier, og de hørte ikke noget fra IH. De kontaktede igen indklagede med ønske om salg, men IH frarådede dette. De konstaterede, at det manglende salg af IT papirerne og bioteknologipapirerne havde medført tab på omkring ½ mio. kr., hvorefter de ønskede at komme ud af aftalen.

Den 22. marts 2000 overbragte klagerne indklagede deres skriftlige opsigelse af "Invest Pleje" aftalen med omgående virkning.

Den 23. marts 2000 solgte indklagede samtlige klagernes papirer.

Ved skrivelse af 26. marts 2000 protesterede klagerne mod indklagedes salg. Klagerne krævede samtlige aktier tilbageført omkostningsfrit.

Den 27. marts 2000 kontaktede indklagedes juridiske afdeling klagerne. Klagerne har anført, at indklagede oplyste, at såfremt papirerne skulle tilbagekøbes, ville der komme et juridisk efterspil. De følte sig truet og bad om et møde samme dag. De ønskede at opnå en ordning om, at f.eks. de 3 "farlige" papirer (Bank Invest bioteknologi, IT samt telemedia), der udgjorde størstedelen af beholdningen, ikke skulle tilbagekøbes. Indklagede meddelte, at der ikke var tid til et møde, og at det var "enten alle/eller ingen". Indklagede har anført, at klagerne blev kontaktet telefonisk for at sikre, at klagerne ønskede fuldstændig genkøb. Endvidere meddelte man, at man ville vurdere, hvem der skulle bære omkostningerne ved genkøbet.

Klagerne har anført, at de den 29. marts 2000 modtog de første notaer vedrørende genkøb af papirerne.

Den 5. april 2000 modtog indklagede fra klagernes nye pengeinstitut overførselsanmodning vedrørende kundeforholdet.

Ved skrivelse af 10. april 2000 meddelte indklagede klagerne, at man havde genkøbt alle papirerne og besluttet kulancemæssigt at stille klagerne, som om salget ikke var sket.

Den 13. april 2000 var klagerne til møde i indklagedes Hørsholm afdeling, hvor kundeforholdet blev drøftet. Resultatet af mødet var, at overførslen til klagernes nye pengeinstitut skulle fremskyndes. Klagerne har anført, at de gav udtryk for, at de var handlingslammede og ikke kunne disponere over værdipapirerne. De aftalte med indklagedes medarbejder PD, at denne skulle kontakte dem den følgende dag kl. ca. 15.30 og oplyse, om det var lykkedes at få værdipapirerne overført til det nye pengeinstitut, så de der kunne få solgt de tre hold "farlige" papirer, for hvilke kurserne var vigende. De skulle den 14. april på påskeferie og køre hjemmefra senest kl. 16.00 for at nå en færge. Det skulle samtidig undersøges, om Nasdaq åbnede positivt kl. 15.30; i givet fald hastede det ikke så voldsomt med overførslen.

Klagerne har anført, at de over middag den 14. april 2000 for første gang fik oplyst, at de godt kunne sælge papirerne via indklagede, uanset om en overførsel var i gang. De henvendte sig omgående personligt i Hørsholm afdeling med en oversigt over de papirer, som de ønskede solgt, såfremt man ikke havde nået at overføre papirerne inden 15.30. Da de kom hjem kl. 14.35, lå der besked på deres telefonsvarer om, at PD ville kontakte dem i løbet af en time. Kl. 15.35 fik de oplyst, at Nasdaq børsen var åbnet negativt. De kontaktede derpå indklagedes hovedafdeling, hvor PD skulle opholde sig. De blev nægtet at komme til at tale med PD. Lidt senere kontaktede de en medarbejder i hovedafdelingen og bad denne om at sælge alt, hvad de havde af de 3 "farlige" papirer, hvorefter de rejste. Ca. kl. 16.50, da de var ved at køre ombord på færgen, ringede PD og oplyste, at indklagede ikke havde solgt papirerne, som forinden var blevet overført til det nye pengeinstitut og skulle handles der. Det lykkedes ikke at sælge aktierne den 14. april 2000, men først næste børsdag mandag den 17.

Under sagen er fremlagt en håndskreven meddelelse afleveret af klagerne den 14. april 2000 i indklagedes Hørsholm afdeling kl. 13.30, hvoraf fremgår:

"Vi ønsker evt. at sælge nedennævnte aktier - efter nærmere aftale pr. telefon senere på dagen, hvor banken ringer til os 15.30."

Indklagede har anført, at klagerne ved mødet den 13. april 2000 ikke gav udtryk for at være handlingslammede i overførselsperioden. Der blev ikke drøftet salg af papirerne på dette møde. Havde klagerne givet udtryk for et ønske om salg, ville de have modtaget rådgivning herom. Den 14. april 2000 henvendte PD sig i indklagedes centrale fællessekretariat med henblik på at fremskynde overførslen til det nye pengeinstitut. Kl. 14.50 blev overførslen af depotet effektueret i Værdipapircentralen. PD ringede til klagerne ca. 16.30, men havde besvær med at få kontakt, da forbindelsen til klagernes mobiltelefon faldt ud; PD fik dog fortalt klagerne, at depoterne var overført. PD kontaktede hos det nye pengeinstitut en medarbejder med henblik på at få skabt en hurtig kontakt til klagerne, da PD nu forstod, at klagerne ønskede at sælge, fordi Nasdaq børsen var åbnet negativt. Kontakten blev skabt lige før kl. 17, men dette var for sent.

Ved skrivelse af 14. maj 2000 rettede indklagede henvendelse til indklagedes direktion med krav om erstatning. Den 24. s.m. afholdtes møde med deltagelse af indklagedes direktion og juridiske afdeling.

Der fandt efterfølgende en korrespondance sted mellem klagerne og indklagede, som ikke førte til en bilæggelse af sagen.

Parternes påstande.

Klagerne har den 11. oktober 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 203.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de har lidt et tab som følge af, at indklagede undlod at investere det samlede beløb i henhold til aftalen pr. 1. februar 2000. Beløbet blev efterfølgende investeret i samme slags papirer, men nu til højere kurser, svarende til en merudgift på 90.000 kr.

I forbindelse med, at de ønskede kundeforholdet overført til deres nye pengeinstitut, undlod indklagede før sent at orientere dem om, at det fortsat - indtil overførsel var sket - var muligt at handle papirerne via indklagede. Af denne grund pressede de på for at få papirerne overført. De gav over for flere medarbejdere udtryk for, at de i overførselssituationen anså sig for handlingslammede, men ingen af medarbejderne forklarede dem deres vildfarelse. Først over middag den 14. april 2000 oplyste indklagede, at de kunne sælge papirerne via indklagede. De henvendte sig herefter straks i Hørsholm afdeling med en liste over papirer, der skulle sælges, såfremt indklagede ikke nåede at overføre aktierne inden kl. 15.30, hvor PD havde lovet at ringe.

Papirerne blev først solgt mandag den 17. april 2000. Var de blevet handlet den forudgående børsdag, havde de ikke haft et realiseret tab på ca. 113.000 kr.

De finder, at indklagede har undladt at orientere dem om deres muligheder i overførselssituationen.

Indklagede har anført, at i henhold til Invest Pleje aftalen var det overladt til indklagedes bedste skøn at investere ca. 4,3 mio. kr. i investeringsbeviser. Investeringerne blev foretaget over ca. 9 dage.

Investeringerne blev foretaget med den i aftalen forudsatte fornødne omhu. Skønnet for, hvornår og hvordan der skulle investeres var overladt til indklagede. Indklagede har lagt relevante kriterier til grund for dette skøn, idet man ville afvente, at de på daværende tidspunkt opadgående kurser blev afløst af en forventet nedadgående trend. Samtidig ville man undgå, at købsordrene påvirkede kurserne i opadgående retning. Herved bemærkes, at markedet for investeringsbeviser er ikke større, end at købsordrer i enkelte afdelinger i den omhandlede størrelsesorden ville kunne påvirke kursdannelsen.

Indklagede tager forbehold over for klagernes tabsopgørelse vedrørende de 90.000 kr.

Overførslen af depoterne til klagernes nye pengeinstitut blev ekspederet inden for en acceptabel tidsramme af 8 bankdage.

Klagerne meddelte ikke indklagede, at de ønskede at realisere enkelte papirer i perioden efter, at overførslen var blevet begæret. Det bestrides, at klagerne tilkendegav, at de ønskede at sælge. Indklagede kunne uden problemer have rådgivet klagerne herom. Klagernes anmodning af 14. april 2000 angav, at klagerne eventuelt ønskede at sælge, og der var således ikke tale om en klar salgsordre.

Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende, men udfoldet rimelige bestræbelser for at give klagerne mulighed for at sælge papirerne på overførselsdagen. Klagerne måtte dog tåle urådighed i en kort periode ved overførslen til det nye pengeinstitut. Klagerne kunne have begrænset tabet ved selv at have rettet henvendelse til det nye pengeinstitut med henblik på at få oplyst, om depotet var overført og få effektueret salgsordren. Klagerne kunne endvidere i perioden have indhentet udtrykkelig rådgivning om dispositionsmulighederne i denne periode.

Klagernes tabsopgørelse vedrørende de 113.000 kr. bestrides.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ved indgåelsen af Invest Pleje aftalerne gav klagerne indklagede fuldmagt til at placere deres midler i investeringsbeviser inden for visse nærmere aftalte rammer. Af aftalen fremgår, at investeringerne skulle ske efter indklagedes skøn og for investors regning og risiko; endvidere fremgår, at så længe aftalen var gældende, kunne klagerne ikke disponere over værdipapirer eller kontanter under aftalen uden forudgående aftale med indklagede.

Ankenævnet finder ikke, at det kan anses for en fejl fra indklagedes side, at indklagede ikke den 1. februar 2000 investerede det fulde beløb, som i henhold til aftalen skulle placeres i aktiebaserede investeringsbeviser. Ankenævnet har herved lagt vægt på det af indklagede anførte om, at der på tidspunktet var et opadgående kursniveau, og at man ville afvente, om denne tendens ville blive afløst af en vigende kursudvikling.

Indklagedes salg af klagernes papirer den 23. marts 2000 var uhjemlet, idet aftalen om investpleje på dette tidspunkt var ophørt. Indklagede burde derfor på klagernes anmodning straks have tilbageført salgene i det omfang, klagerne anmodede herom.

Klagerne har anført, at de, efter at de havde anmodet om overførsel af kundeforholdet til et andet pengeinstitut, anså sig for ude af stand til at disponere over værdipapirerne, og at de gav udtryk for denne opfattelse over for flere af indklagedes medarbejdere, uden at disse gjorde noget for at bringe dem ud af denne vildfarelse. Indklagede har anført, at klagerne ikke gav udtryk for, at de ønskede at realisere enkelte papirer i den pågældende periode. Ankenævnet finder, at en afgørelse af dette tvistepunkt forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor en afgørelse af dette spørgsmål i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne i anledning af det tab, klagerne måtte have lidt ved, at klagernes værdipapirer først blev handlet den 17. april 2000.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.