Indsigelse mod overførsel af beløb til inddækning af kredit og lukning af kreditten i 2016. Spørgsmål om forældelse.
| Sagsnummer: | 310/2021 |
| Dato: | 08-02-2022 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Lisbeth Baastrup Burgaard, Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Forældelse - øvrige spørgsmål
Kassekredit - opsigelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod overførsel af beløb til inddækning af kredit og lukning af kreditten i 2016. Spørgsmål om forældelse. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod overførsel af beløb til inddækning af kredit og lukning af kreditten i 2016. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank, hvor han blandt andet havde en erhvervskredit med et kreditmaksimum på 100.000 kr. og en euro konto.
På et møde i banken den 3. marts 2016 oplyste klageren, at han ville modtage en arv på 30.000 euro. Banken har fremlagt sit interne notat fra mødet, hvoraf det fremgår:
”Oprettet: 11-03-2016
Ændret: 02-05-2016
Bankens strategi: Afvikling
Begrundelse for strategivalg:
Med baggrund i den lave indtægt er der ikke basis for en KK længere. Kunden arver ca. tkr. 200, som bliver overført fra Holland i marts/april 2016 og i den forbindelse er det aftalt med kunden at maks. på KK skal slettes.”
Klageren har anført, at det ikke blev aftalt på mødet, at kreditten skulle bringes til ophør, og at han på mødet orienterede banken om, at arven skulle bruges til etablering af elektricitet på et allerede indkøbt halmsnitteanlæg.
Arven på 30.000 euro blev indbetalt til klagerens euro konto, hvorfra banken overførte beløbet til erhvervskreditkontoen til inddækning af trækket på kreditten. I et brev af 26. april 2016 til klageren meddelte banken, at det hidtidige maksimum på 100.000 kr. på klagerens kredit var bortfaldet.
Klageren har fremlagt fakturaer af 25. maj og 12. august 2016 vedrørende elinstallationer.
Ved en e-mail af 29. april 2020 afviste banken en anmodning fra klageren om en kredit på 200.000 kr.
Ved et brev af 29. april 2021 til klageren afviste banken en klage over lukning af kreditten i foråret 2016.
Parternes påstande
Den 5. juli 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal retablere kreditten og betale en erstatning.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uberettiget disponerede over hans arv.
I marts 2016 var han til et orienteringsmøde med sin nye bankrådgiver. Han orienterede rådgiveren om sine nye tiltag med halmanlægget, samt at han ville modtage 30.000 euro i arv, som skulle bruges til etablering af el på anlægget. På intet tidspunkt under mødet nævnte rådgiveren, at hans kassekredit ville blive lukket. Han modtog heller ikke referat af mødet. Han kender ikke noget til bankens interne notat. Det undrer ham, at der er ændret i notatet, jævnfør datoerne.
Hvis han havde vidst, at banken ville opføre sig på den måde, kunne han have overført pengene til sin samlevers konto og dermed have undgået et tab.
Banken lukkede erhvervskreditten uden varsel. Banken burde have sendt en skriftlig opsigelse med 14 dages varsel.
Efter bankens lukning af kreditten havde han ingen erhvervskredit. Banken satte ham i en økonomisk gabestok. Som følge af bankens handlinger har han siden 2016 måtte ernære sig udelukkende med timelønsbaseret arbejde.
Banken skal betale ham erstatning for tabt indtjening og adgang til et nyt marked. Hans tab er cirka 750.000 kr.
Banken skal retablere kreditten. Hans nuværende egenkapital giver plads til en driftskredit igen.
Sydbank har anført, at det var aftalt med klageren, at hans kredit skulle nedskrives, jævnfør bankens notat fra mødet den 3. marts 2016.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Klageren har fremlagt fakturaer af 25. maj og 12. august 2016. Klageren havde forinden modtaget bankens brev af 26. april 2016 om nedskrivning af kreditten.
Et eventuelt erstatningskrav er under alle omstændigheder forældet, da klagen vedrører forhold, der foregik i foråret 2016.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sydbank, hvor han havde en eurokonto og en erhvervskredit på 100.000 kr. På et møde i banken den 3. marts 2016 oplyste klageren, at han ville modtage en arv på 30.000 euro. Banken har anført, at det blev aftalt på mødet, at kreditten skulle nedskrives, når klageren modtog arven. Klageren har bestridt dette. I et brev af 26. april 2016 til klageren meddelte banken, at det hidtidige maksimum på 100.000 kr. på klagerens kredit var bortfaldet.
Klagerens eventuelle krav er omfattet af den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Ankenævnet finder, at klageren efter modtagelsen af bankens brev af 26. april 2016 var i besiddelse af de relevante oplysninger til brug for at rejse et eventuelt krav mod banken. Det af klageren rejste krav mod banken var således forældet, da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 5. juli 2021.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.