Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med garantindskud i perioden 2004 – 2008.

Indledning.

Denne sag vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med garantindskud.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er en far (F) og hans mindreårige datter.

I 2004 var F kunde i sparekassen Spar Mors. Ifølge kontooversigten for 2004 havde F bl.a. garantbeviser i sparekassen for 5.000 kr. og et indestående på en såkaldt G-konto på ca. 50.000 kr. Af kontooversigten fremgår bl.a.:

"…

Med ønsket om et godt nytår – Bliv garant i din lokale sparekasse "Sparekassen Spar Mors".

Du får: Høj indlånsrente p.t. 3 % og 3,5 % samt medindflydelse i sparekassen. Kontakt din lokale afdeling hvis du vil vide mere.

…"

F har oplyst, at han tegnede garantbeviserne i foråret 2004 med henblik på at få en kassekredit på 35.000 kr. Den ekspederende medarbejder i sparekassen oplyste, at pengene var tabt, hvis sparekassen gik konkurs. Det var imidlertid aldrig sket, at et dansk pengeinstitut var gået konkurs, så pengene var sikre. Hvis sparekassen blev overtaget af et andet pengeinstitut, ville garantindskuddet følge med. Garantindskuddet kunne hæves på anfordring.

I slutningen af 2006 modtog F en arbejdsskadeerstatning. I den forbindelse købte F yderligere 120 garantbeviser, således at hans samlende garantindskud var på 125.000 kr. F har anført, at en elev i sparekassen rådede ham til at købe garantbeviserne, som var uden risiko, med henblik på at opnå en fordelagtig rente.

Pr. den 31. december 2006 havde F cirka 1,3 mio. kr. på G-kontoen.

I juli 2007 købte F aktier for ca. 200.000 kr. F har anført, at han drøftede risikoen ved aktieinvesteringen med sparekassen. Konklusionen var, at en mellemrisiko passede til ham, og at beløbet på 200.000 kr. til aktieinvesteringen var det beløb, han ville spille for og havde råd til at miste.

I januar 2008 købte F to garantbeviser (2.000 kr.) til datteren.

Omkring juni 2008 købte F et garantbevis til sin søn.

I slutningen af oktober 2008 overdrog sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Den 16. december 2008 indgav klagerne en over Morsø Bank/Spar Mors til Ankenævnet.

Morsø Bank har under sagen fremlagt forskelligt materiale henvendt til sparekassens garanter, herunder en indkaldelse til garantmøde den 31. oktober 2008. Blandt dagsordenens punkter var orientering om sparekassens drift samt valg af garanter til sparekassens repræsentantskab.

Parternes påstande.

Klagerne har nedlagt påstand om, at Morsø Bank skal betale 128.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

F har på vegne af begge klagere anført, at sparekassens rådgivning i forbindelse med garantindskuddene var mangelfuld.

Garantbeviserne blev købt i tillid til sparekassens oplysning om, at der ikke var nogen risiko, og med henblik på at opnå bedre rentevilkår.

I forbindelse med udbetalingen af arbejdsskadeerstatningen blev risikoen ved placeringen af midlerne drøftet. Navnlig i den forbindelse burde sparekassen have rådgivet om risikoen ved garantbeviserne.

Der foreligger ikke noget skriftligt materiale, hvoraf det fremgår, at F skulle have ønsket at indskyde risikovillig kapital i sparekassen, og det er heller ikke på anden måde dokumenteret, at F blev rådgivet herom. De eneste meddelelser, F modtog, var i form af kontoudtog.

Ved en alternativ placering af erstatningsbeløbet kunne F uden risiko have opnået en tilsvarende forrentning.

I forbindelse med de årlige garantmøder blev det ikke oplyst, at der var tale om risikovillig kapital.

Det er ikke dokumenteret, at medarbejderne i sparekassen som anført af Morsø Bank efterlevede en generel instruks om at informere kunderne om, at garantindskud var ansvarlig kapital.

Den 1. oktober 2008 spurgte han til sparekassens økonomiske situation. En medarbejder oplyste, at sparekassen kunne undvære hele garantkapitalen. Det eneste, der kunne "få dem til at ryste i bukserne, var, hvis de fem største virksomhedskunder lukkede på en gang, men det ville ikke vælte sparekassen".

Ifølge medarbejderen var det dumt at hæve sine garantindskud. Det blev ikke oplyst, at sparekassen dagen før havde lukket for udbetaling af garantindskud.

Morsø Bank har anført, at der fra sparekassens side blev ydet en ordentlig og redelig information om garantkapitalens status som ansvarlig kapital.

Såvel den tidligere ledelse i sparekassen Spar Mors som medarbejderne har oplyst, at instruksen var at give denne information, forinden tegningen af garantbeviser fandt sted, og at man efterlevede dette.

F har erkendt, at han i forbindelse med købet af garantbeviserne i maj 2004 blev informeret om, at garantindskud var risikovillig kapital, som ville gå tabt, hvis sparekassen gik konkurs. F var således fuldt ud klar over risikoen. På baggrund af sin status som garant opnåede F fordelagtige rentevilkår.

Tilskrevne renter på garantbeviskontoen blev overført til G-kontoen, og F måtte således være klar over, at der ikke var tale om almindelige konti.

Betegnelsen Garantbevis fremgår af diverse materiale fra sparekassen, bl.a. kontoudtog og årsopgørelser. Årsopgørelsen indeholdt gennem flere år en opfordring til at blive garant og få medindflydelse. Garantbeviser blev forrentet med den absolut højeste rentesats i sparekassen.

F har hvert år siden sit indskud modtaget indbydelse til garant/valgmøde. Af indbydelsen fremgår bl.a. dagsorden for mødet, herunder valg til sparekassens øverste organ repræsentantskabet, et valgt hvor klageren var stemmeberettiget. Desuden indeholder dagsordenen et punkt vedrørende orientering om sparekassens drift. I formandens og direktørens beretning blev garantkapitalens status som ansvarlig kapital berørt. F har som garant haft rettigheder, som normalt tillægges en ejer­/aktionærkreds. F erkender at have deltaget i møderne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Navnlig under henvisning til de oplysninger, som klager modtog i forbindelse med tegning af garantbeviser i foråret 2004, lægger Ankenævnet til grund, at F, som i årene 2004 – 2008 købte garantbeviser på egne og sine børns vegne, vidste, at garantindskuddene var ansvarlig kapital, som kunden risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Ankenævnet finder, at sparekassen var berettiget til at gå ud fra, at købet i januar 2008 af garantbeviser til klagerens umyndige datter var en gave, hvorfor der ikke var behov for at rådgive om reglerne for anvendelse af umyndiges midler.

Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at pålægge erstatningsansvar i forbindelse med forespørgsel 1. oktober 2008 om sparekassens økonomiske situation.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.