Indsigelse mod rente og ydelse på udlandslån.
| Sagsnummer: | 296 /2008 |
| Dato: | 27-03-2009 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - udlandslån
Udlån - udlandslån/valutalån |
| Ledetekst: | Indsigelse mod rente og ydelse på udlandslån. |
| Indklagede: | Sparbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod rente og ydelser på hendes udlandslån i Sparbank.
Sagens omstændigheder.
I december 2005 tilbød Sparbank Vest, nu Sparbank, klageren et 30-årigt lån på 60.000 EUR med afdragsfrihed i 10 år og med variabel rente for tiden 4,25 % p.a., der "reguleres hver den sidste i måneden på basis af 3 mdr. EURIBOR og tilskrives kvartalsvis". Ydelserne på lånet skulle betales kvartalsvis. Til sikkerhed for lånet skulle banken have pant i klagerens ejendom i Spanien, hvor klageren har bopæl.
Den 4. januar 2006 sendte banken pantebrevet for lånet og bankens almindelige forretningsbetingelser til klageren. Af pantebrevet, som klageren underskrev den 11. januar 2006, fremgår bl.a.:
"Rente- og betalingsvilkår
Lånet forrentes fra udbetalingsdagen med en variabel rente svarende til Euribor 3 mdr. med et tillæg på 1,79 procentpoint p.a. af den til enhver tid værende restgæld.
Renten fastsættes den sidste i hver måned gældende for den forløbne måned. Rentesatsen beregnes som et gennemsnit af Euribor for en 3 mdr.s periode i perioden fra den 20. i den foregående måned til den 19. i den aktuelle måned + et tillæg på 1,79 procentpoint p.a. til den foran nævnte sats.
Rentesatsen og tillægget kan til enhver tid ændres af Sparbank Vest med et varsel på 3 måneder.
Renten er p.t. 4,25% p.a.
Lånet tilbagebetales med 120 ydelser. Første hele ydelse udgør med udgangspunkt i rentesatsen på udstedelsesdagen, euro 650,00 og forfalder den 30-06-2006. Ydelserne forfalder til betaling ultimo kvartalet.
Ved renteændringer reguleres ydelsen, så afdragsperioden fastholdes.
Afdragsfri periode 10 år. De første 10 års ydelser indeholder kun renter."
Ifølge oplysningerne om kreditomkostningerne var de årlige omkostninger i procent 4,49. Af ydelsesoversigten for lånet fremgår, at der den 31. marts 2006 ville blive tilskrevet renter på 623,33 EUR, hvorefter restgælden ville være 60.623,33 EUR. Pr. den 30. juni 2006 var rentetilskrivningen på 651,20 EUR, og restgælden efter betalingen af ydelsen pr. denne dato på 650 EUR var 60.624,53 EUR. De efterfølgende rentetilskrivninger i den afdragsfri periode varierede i intervallet 644,24 EUR - 660,13 EUR. Restgælden ved udløbet af den afdragsfri periode var 60.799,11 EUR.
Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"De almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter gælder for ethvert mellemværende mellem SPARBANK og Dem, medmindre der udtrykkeligt er aftalt andet. […]
3. Rentevilkår
[…]
SPARBANK kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis
• | ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for SPARBANK, fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller |
• | anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for SPARBANK, eller |
• | ændringer i skatter og afgifter har betydning for SPARBANK. |
SPARBANK kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis
• | markedsmæssige forhold begrunder en ændring for én eller flere kontotyper,
|
• | de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af Deres rentevilkår, ændrer sig, eller |
• | SPARBANK ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af SPARBANKs ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen." |
Ved brev af 19. januar 2006 informerede banken om, at ydelserne på lånet af tekniske årsager skulle betales via en opsamlingskonto. Af brevet fremgår i øvrigt bl.a.:
"Når beløbet fremsendes, skal I være opmærksomme på, at såfremt beløbet ikke sendes så alle omkostninger betales af afsender, vil der blive fratrukket et beløb på min. euro 3,35 afhængig af, hvordan afsender-banken sender beløbet."
Ved e-mail af 2. februar 2006 spurgte klageren, om hun skulle indsætte penge på opsamlingskontoen til administration, kommission eller lignende.
Ved e-mail af 8. februar 2006 oplyste banken, at "der er ingen gebyr for administration af kontoen".
Som følge af stigninger i Euribor renten 3 måneder steg ydelsen på lånet til 715 EUR i juni 2006 og 760 EUR i september 2006.
Ved brev af 5. december 2006 informerede banken om, at Euribor renten var steget fra 3,19 % til 3,57 %, og at ydelsen pr. den 31. december 2006 var beregnet til 815 EUR. Med virkning fra den 15. marts 2007 ville rentetillægget blive forhøjet fra 1,79 % til 2 %. Klageren har anført, at hun ikke har modtaget brevet.
Under sagen er der fremlagt en e-mail korrespondance mellem klageren og banken i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008. Korrespondancen vedrører bl.a. informationer om lånet, beregning af ydelserne samt omkostninger, der var hævet på opsamlingskontoen. Klageren havde hidtil overført ydelserne via Danske Bank, men betalte nu ved overførsler fra Spanien. For modtagelsen af disse overførsler beregnede banken sig et gebyr på 25 kr. svarende til ca. 3,35 EUR.
Ved brev af 13. juni 2008 informerede banken om, at Euribor renten var steget fra 4,35 % til 4,85 %, og at ydelsen pr. den 30. juni 2008 var beregnet til 1.060 EUR. Pr. den 20. september 2008 ville rentetillægget blive forhøjet til 2,50 %. Forhøjelsen var begrundet i situationen på rentemarkedet, som havde betydet, at fundingomkostningerne (den pris banken skulle betale i markedet for likviditet) var steget.
Den 14. august 2008 indgav klageren en klage over Sparbank til Ankenævnet.
Af kontoudskriften for lånet fremgår bl.a. følgende transaktioner:
| Ydelse (EUR) | Rente (EUR) | Saldo (EUR) |
19. januar |
|
| -60.000,00 |
Ultimo marts 2006 |
| 527,07 | -60.527,07 |
Ultimo juni 2006 | 715,00 | 710,94 |
|
Ultimo september 2006 | 760,00 | 758,73 |
|
Ultimo december 2006 | 815,00 | 816,40 | 60.523,14 |
Ultimo marts 2007 | 855,00 | 858,74 | 60.526,22 |
Ultimo juni 2007 | 920,00 | 918,74 | 60.524,96 |
Ultimo september 2007 | 975,00 | 982,20 | 60.532,16 |
Ultimo december 2007 | 1.025,00 | 1.027,66 | 60.534,82 |
Ultimo marts 2008 | 975,00 | 1.004,01 | 60.563,83 |
Ultimo juni 2008 | 1.060,00 | 1.091,57 |
|
renteregulering 07.04.-12.06. | 52,95 | 60.542,45 | |
Ultimo september 2008 | 1.100,00 | 1.106,18 | 60.548,63 |
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at Sparbank skal dække "overtrækket" på lånet på 563,85 EUR pr. ultimo marts 2008, frafalde forhøjelserne af rentetillægget og godtgøre omkostningerne på opsamlingskontoen.
Sparbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at ydelserne i den afdragsfri periode skulle dække de løbende rentetilskrivninger. Hun er derfor uforstående over for, at hun har oparbejdet et "bevilget overtræk" på 563,85 EUR pr. ultimo marts 2008.
Hun kendte ikke til overtrækket, idet hun ikke modtog kontoudskrifter. Banken bør sørge for, at hun får kontoudskrifter for såvel lånet som opsamlingskontoen hvert kvartal, så hun kan følge med i, hvad der sker. Rentesatsen bør endvidere være synlig.
Det i lånedokumentet anførte om renten må forstås således, at renten ikke ændrer sig fra den 10. til den 30. i betalingsmåneden. Banken må derfor præcist kunne beregne størrelsen af den aktuelle ydelse, som hun løbende får meddelelse om pr. e-mail.
Hun modtog ikke varslingen af 5. december 2006 om forhøjelsen af rentetillægget til 2 %. Forhøjelsen af rentetillægget til nu 2,50 % er urimelig.
Banken har beregnet sig omkostninger på engagementet, hvilket er i strid med bankens løfte i begyndelsen af 2006 om, at hun hverken skulle betale kommission, administration eller andre gebyrer. I Spanien modtager hun hver måned en udenlandsk overførsel i EUR, som hun ikke betaler noget gebyr for. Praksis i Danmark er tilsyneladende forskellig fra det øvrige EU.
Det er utrygt, at hun i slutningen af en forfaldsmåned ikke ved præcist, hvilket beløb hun skal betale for at undgå at oparbejde en yderligere gæld. Derfor har hun set sig nødsaget til at betale et ekstraordinært afdrag.
Sparbank har anført, at rentestigningerne og dermed ydelsesændringerne blev foretaget korrekt.
Den beregnede ydelse, der opkræves hos klageren, kan afvige lidt fra den faktiske rentetilskrivning, som er den ydelse, der reelt skal betales. Dette skyldes, at beregningen af ydelsen sker i begyndelsen af betalingsmåneden, mens renten først kendes pr. den 20. i betalingsmåneden.
Overtrækket, som klageren refererer til, er en stigning i restgælden på lånet for den del af renterne, som den oprindeligt beregnede ydelse ikke kunne dække.
Forhøjelserne af rentetillægget skete i henhold til bankens almindelige betingelser punkt 3. Konkret var det udviklingen i renteniveauet på pengemarkedet, der udgjorde begrundelsen. Varslet var på tre måneder, jf. bestemmelsen herom i lånedokumentet.
Klageren blev ved brevet af 19. januar 2006 informeret om, at banken ville beregne sig et gebyr på 25 kr., svarende til ca. 3,35 EUR for modtagelse af overførsler fra udlandet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det fremgår af kontoudskriften for klagerens for tiden afdragsfri lån i Sparbank, at de betalte ydelser kun i beskedent omfang afveg fra den faktiske rentetilskrivning i betalingsmånederne. Afvigelserne skyldes som anført af banken, at det i begyndelse af betalingsmånederne, hvor ydelsen beregnes, ikke er muligt nøjagtigt at forudse den aktuelle rentesats, som beregnes på grundlag af Euribor renten for en tremåneders periode.
Hovedårsagen til, at der på klagerens lån opstod et "overtræk" på lidt over 500 EUR, var imidlertid, at den første ydelsesbetaling, der forfaldt næsten seks måneder efter lånets etablering, kun dækkede rentetilskrivningen i de forudgående tre måneder. Det pågældende "overtræk" fremgår af ydelsesoversigten, der var en del af lånedokumentet, og det må lægges til grund, at omkostningerne herved er indregnet i kreditomkostningerne udtrykt ved de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Forhøjelserne af rentetillægget på oprindelig 1,79 % til henholdsvis 2 % og 2,50 % skete på baggrund af bestemmelsen herom i lånedokumentet med tre måneders varsel og var begrundet i aktuelle stigninger i pengemarkedsrenten, jf. bankens almindelige forretningsbetingelser. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at frafalde forhøjelserne.
Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at pålægge banken at frafalde gebyrerne på 25 kr./3,35 EUR for klagerens udenlandske overførsler til opsamlingskontoen/lånet. Klageren blev informeret om gebyret ved bankens brev af 19. januar 2006, og det er ikke godtgjort, at banken skulle have givet klageren et løfte om at undlade at opkræve gebyret.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.