Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning ved indgåelse af aftale om valutaswap

Sagsnummer: 248 /2013
Dato: 13-02-2014
Ankenævn: John Mosegaard, Kjeld Gosvig Jensen, Anders Holkmann Olsen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Forældelse - rådgivning
Valuta - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Rådgivning ved indgåelse af aftale om valutaswap
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Danske Bank pådrog sig et erstatningsansvar i forbindelse med, at klageren som led i finansieringen af en udlejningsejendom indgik en valutaswapaftale med banken. Desuden vedrører sagen, om klagerens eventuelle krav er forældet.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er kunde i Danske Bank, drev i 2008 en mindre entreprenørvirksomhed og ejede en udlejningsejendom. Han rettede henvendelse til banken, efter at en bekendt havde fortalt ham, at han kunne opnå en stor rentebesparelse ved at optage lån i schweizerfranc (CHF) i stedet for i danske kroner.

Den 3. marts 2008 blev der holdt et møde på klagerens bopæl, hvor banken gennemgik to planchesæt. Af det ene planchesæt, benævnt ”Finansiering i schweizerfranc”, fremgår følgende:

”[planche 3]

Risici

- Ved udløb: Franc er steget mere i værdi end rentebesparelsen kan ”betale”

- Rentebesparelsen forsvinder

[planche 6]

- Der har i gennemsnit været en besparelse ved lån i CHF frem for DKK set over de seneste 10 år.

- Der har også været år, hvor man har tabt.

- Dette kan fortolkes som at historien peger på at lån i CHF kan betale sig på meget langt sigt, men at der kan være perioder med tab, der kan tage år at indhente.

[planche 9]

Risici for kursen på schweizerfranc

En mere vedvarende risiko for CHF stammer fra ”flight to quality”:
- Når risikoaversion i de finansielle markeder stiger, søger investorerne over i ”sikre” aktiver (fx guld, statsobligationer og CHF).
- Samtidig skruer låntagere ned for deres lån i lånevalutaer som CHF.
- Derudover er det en rygmarvsreaktion på valutamarkederne at styrke schweizerfrancen i krisesituationer.

Ovenstående synes ikke så udpræget som tidligere set. Men selvom CHF synes at have mistet noget af sin ”safe haven” status, viser udviklingen de seneste uger at CHF styrkes i urolige tider – om end mindre end fx JPY….

…:”

Af det andet planchesæt, benævnt ”Finansielle rente produkter” fremgår følgende:

”[planche 7]

Investeringsprofil

Investeringsprofil baseres på følgende vurdering:

1) Erfaring

2) Finansiel Situation

3) Investeringsstrategi

- Produkttype: renteswaps, valutaswaps, terminer, optioner eller andet

- Formål: kommerciel eller spekulativ

- Tidshorisont: strategisk (langsigtet) eller taktisk (mere kortsigtet)

- Risikoprofil: forsigtig, middel eller risikovillig

Øvrig dokumentation
- Der fremsendes Rammeaftale incl. beskrivelse af relevante produkter.”

På sidstnævnte planche var ordene ”valutaswaps”, ”spekulativ”, ”strategisk” og ”middel” understreget med håndskrift.

Den 13. marts 2008 indgik klageren en rammeaftale med Danske Bank om handel med valuta og derivater. Aftalen indeholdt ikke en grænse for den samlede markedsværdi af klagerens forretninger. Aftalen var vedlagt ”Betingelser for handel med valuta og derivater”, hvoraf fremgår:

”…

Erfaring og kendskab
Er du en detailkunde, skal vi vurdere, hvilke typer af derivatforretninger, du har kendskab til og erfaring med at handle – det kalder vi dit handelsområde. For at kunne fastlægge dit handelsområde og afgøre, hvilke derivatforretninger der er hensigtsmæssige, har vi brug for en række oplysninger. Når vi har fået de nødvendige oplysninger, indgår vi en rammeaftale, hvori det fremgår, hvilke forretninger der ligger inden for dit handelsområde.

…”

Følgende forretningstyper var nævnt i rammeaftalen som klagerens handelsområde: valutaspot, valutatermin, valutaswaps samt lignende forretninger og kombinationer deraf.

Den 11. juni 2008 indgik klageren en aftale med banken om en valutaswap med udløb den 30. juni 2013, hvor klageren skulle betale 648.971,38 CHF mod bankens betaling af 3 mio. DKK. I løbetiden skulle banken betale en variabel rente på 4,59880 % (baseret på CIBOR2) beregnet af hovedstolen i DKK og fra klageren modtage en variabel rente på 2,24235 % (baseret på CHF-LIBOR) beregnet af hovedstolen i CHF.

Valutaswappen udviklede sig negativt for klageren som følge af stigninger i CHF-kursen. Banken fremsendte månedlige opgørelser til klageren, hvor valutaswappens markedsværdi fremgår. Markedsværdien udviklede sig som følger:

30. juni 2008:
- 45.592 kr.
31. december 2008:
- 201.430 kr.
30. juni 2009:- 159.790 kr.
31. december 2009: - 268.035 kr.
30. juni 2010:
- 668.213 kr.
31. december 2010:
- 897.711 kr.
30. juni 2011:- 1.025.112 kr.
30. december 2011:
- 966.032 kr.
29. juni 2012:
- 1.019.054 kr.
31. december 2012:
- 1.012.030 kr.

Den 28. februar 2013 sendte banken en ”bekræftelse af finansiel profil” til klageren. Af profilen fremgår det, at klagerens handelsformål er spekulation, hans tidshorisont er strategisk og at hans risikovillighed er stor.

Ved valutaswappens udløb den 30. juni 2013 realiserede klageren et valutakurstab på 923.291,50 kr.

Det fremgår af mailkorrespondance mellem parterne i perioden 23. juni 2013 til 1. juli 2013, at klageren gjorde indsigelse mod forløbet og nægtede at indbetale tabet på valutaswapaftalen samt at banken afviste et erstatningsansvar.

Parternes påstande

Den 29. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte klagerens tab på 923.291,50 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han var 27 år og ufaglært håndværker, hvis eneste indtægt kom fra en mindre entreprenørvirksomhed. Han havde ingen erfaring med valutaswapaftaler eller finansielle produkter. Grunden til at han var kunde i bankens private banking-aftalen var, at han var flyttet med sin bankrådgiver over i denne afdeling. Der var intet komplekst over hans bankforhold. Han har ikke oplyst banken om, at han forventede en øget indtægt de kommende år.

Han ønskede at optage et realkreditlån i schweizerfranc, men banken anbefalede ham en valutaswapaftale. Han fik oplyst, at schweizerfranc havde været den mest stabile valuta i 20 år og at det var stort set risikofrit at optage lån i denne valuta. En valutaswapaftale med en løbetid på fem år er væsentlig mere risikofyldt end et realkreditlån i CHF med en løbetid på 30 år.

Han blev ikke oplyst om de risici, der var forbundet med valutaswapaftalen.

Plancherne blev ikke gennemgået i detaljer. Det fremgår af en konsekvensberegning i plancherne, at den totale risiko (med 95 % sandsynlighed) er 197.972 kr. for en valutaswap på 5.068.000 kr., hvilket omregnet til hans valutaswap skulle give et maksimalt tab på 118.200 kr. Den anførte risiko er ikke proportionel med det realiserede tab.

Valutaswapaftalen blev anbefalet, selvom banken ikke havde foretaget en hensigtsmæssighedstest eller en egnethedstest. Der var heller ikke foretaget en analyse eller kortlægning af hans handelsområde. Banken overtrådte derved MiFID-reglerne. I den dagældende MiFID bekendtgørelse stilles der krav om brug af et varigt medie.

Da han er detailkunde, skulle banken være særlig påpasselig og sikre sig, at han havde det nødvendige kendskab og økonomiske ballast til at indgå valutaswapaftalen. Banken indhentede ikke oplysninger herom.

Der er ikke indtrådt forældelse, idet tabet på valutaswapaftalen først kunne opgøres ved udløbet i juni måned 2013.

Danske Bank har anført, at det fremgår af plancherne, at klagerens investeringsprofil blev fastlagt på mødet den 3. marts 2008. Investeringsprofilen, der blev udarbejdet ud fra klagerens egne oplysninger, blev noteret i bankens systemer og er efterfølgende blevet opdateret, hvilket har fundet udtryk i den fremlagte investeringsprofil af 28. februar 2013.

Klagerens investeringsprofil blev fastlagt forud for forretningens indgåelse. Det for klageren fastlagte handelsområde fremgår af rammeaftalen. Klageren var kunde i bankens private banking-afdeling, der betjener bankens privatkunder med komplekse økonomiske forhold. Klageren fortalte banken, at han forventede en øget indkomst de kommende år.

Klageren efterspurgte selv finansiering i CHF. Etableringen af en valutaswapaftale i CHF mod DKK modsvarende eksisterende lån i DKK var således i overensstemmelse med investeringsformålet. Klageren ville ikke have været bedre stillet ved i stedet at have haft et realkreditlån i CHF.

Klageren modtog en grundig rådgivning om mekanismerne ved en valutaswapaftale med vægt på både muligheder og de risici, der er forbundet med produktet. Med sin underskrift på rammeaftalen accepterede klageren risikoen.

Banken har rådgivet i overensstemmelse med MiFID, der ikke indeholder formkrav. Kravet om varigt medium retter sig ikke mod bestemmelserne om egnetheds- og hensigtsmæssighedstest.

Bankens rådgivning skete med udgangspunkt i markedssituationen og de aktuelle værdier medio 2008 og historiske tal. Risikobilledet ændrede sig efterfølgende, og bankens anbefalinger var ikke en indeståelse for, at markedet ikke kan udvikle sig anderledes end forventet.

Banken har løbende kontaktet klageren for at drøfte forretningen og muligheden for at lukke valutaswapaftalen før udløb. Klageren har afvist at lukke valutaswappen før udløb.

Klageren har hver måned fået tilsendt markedsværdiopgørelse og har således kunnet følge med i forretningens udvikling. Allerede i efteråret 2008 havde valutaswappen en betydelig negativ markedsværdi. Et eventuelt erstatningsansvar er derfor forældet.

Klagerens tabsopgørelse bestrides, da der fra valutakurstabet skal fratrækkes klagerens rentebesparelse på i alt 146.233,93 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren indgik i marts 2008 en femårig valutaswapaftale med Danske Bank med en hovedstol på ca. 650.000 CHF svarende til ca. 3 mio. DKK. Klageren havde selv henvendt sig til banken med henblik på at opnå en rentefordel ved finansiering i CHF frem for DKK.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at den vurderede, at klageren var egnet til at indgå en valutaswapaftale med henblik på at opnå den forventede rentefordel.

Ankenævnet finder det ud fra de fremlagte plancher godtgjort, at klageren og banken drøftede den historiske udvikling i valutakurser og rente samt risikoen for, at rente- eller valutakursudviklingen ville udvikle sig i en for klageren negativ retning.

Klageren måtte indse, at forventningerne til en gunstig rente- og valutakursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at der ikke er grundlag for at give klageren medhold i klagen.

Ankenævnet finder i øvrigt, at et eventuelt erstatningskrav mod banken nu er forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.