Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med indgåelse af renteswap. Omkostninger ved udtræden.

Indledning.

Denne sag vedrører om Sydbank er erstatningsansvarlig for omkostningerne i forbindelse med, at klageren udtrådte af en renteswap.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Sydbank og havde et variabelt forrentet (Euribor 3) realkreditlån hos Nykredit.

Klageren henvendte sig den 3. juli 2008 til Sydbank, fordi han ønskede et loft over renten på sit realkreditlån. Banken tilbød ham i den forbindelse bl.a. en renteswap, hvorved klageren til banken skulle betale en fast rente beregnet af en fiktiv hovedstol mod fra banken at modtage en variabel rente beregnet af samme hovedstol.

Den 7. og 8. juli 2008 talte klageren i telefon med banken om mulige løsninger. Det er under sagen oplyst, at bankens medarbejder blandt andet sagde: "Det er en tommelfingerregel, altså kun en tommelfingerregel, at hvis renten falder med 1 % så stiger dit lån med 7,2 % - det er en tommelfingerregel", hvortil klageren sagde: " okay det vil sige, at hvis den går 2 % ned så har vi en forøgelse på 15 ca.".

Den 8. juli 2008 modtog klageren en e-mail fra banken, hvoraf følgende fremgår:

"…

Jeg fremsender hermed de satser som du kan låse din rente fast på.

Priserne er øjeblikspriser.

5 År 4,80
10 År 4,83
20 År 4,80

plus indtjening til banken på 0,1

BEMÆRK en fastrenteswap er inkonvertibelt, dvs. som et inkonvertibelt realkreditlån.

Jeg vedhæfter beregning på CHF-swap.

Jeg vil anbefale fast i 10 år for 4 mio. dkk og 4 mio. CHF.

Men ring bare i aften når i sidder og snakker hvis der er spørgsmål.

…

E-mailen var vedhæftet plancher, der beskrev betalingsstrømmene i henhold til en valutaswapaftale.

Den 9. juli 2008 ringede klageren til bankens medarbejders private telefon og indgik en renteswapaftale med banken.

Den 10. juli 2008 modtog klageren en bekræftelse af renteswapaftale. Af bekræftelsen fremgår følgende:

"…

Nota

Hermed bekræftes indgåelse af renteswap mellem Dem og Sydbank A/S. Swappen er omfattet af vilkår i "Rammeaftale om indgåelse af finansielle forretninger."

Betalinger

Betalingsdato Nedskrivning Betaling Beregningsgrundlag

11-07-2008 1.015.000,00

……

……

……

29-06-2018 1.015.000,00

3. Betingelser for Sydbank A/S

Betalinger

Betalingsdato Nedskrivning Betaling Beregningsgrundlag

11-07-2008

30-09-2008 1.015.000,00

……

……

29-06-2018 1.015.000,00

…."

Den 15. juli 2008 sendte banken en rammeaftale om indgåelse af finansielle forretninger til klageren med en ramme på 800.000 kr. Af rammeaftalen fremgår bl.a.:

"Alle forretninger bekræftes ved en nota, som sendes til kunden. Kunden er pligtig til at gennemgå notaen straks efter den modtages. Vil kunden anfægte, at notaen er i overensstemmelse med den indgåede forretning, skal dette straks meddeles banken. Notaen udgør bevis for forretningens indgåelse."

Rammeaftalen blev ikke underskrevet af klageren.

Den 30. juli 2008 underskrev klageren notaen af 10. juli 2008 og returnerede den til banken.

I januar 2009 kontaktede klageren banken med henblik på at foretage en låneomlægning og afslutte renteswappen. Han fik i den forbindelse oplyst, at renteswappen kunne lukkes ved indbetaling af et beløb. Størrelsen af beløbet er ikke oplyst under sagen. Som følge af rentefald blev renteswappens værdi efterfølgende øget i bankens favør frem til den 6. april 2009, hvor klageren besluttede at lukke renteswappen mod betaling af 1.088.049,25 kr.

Den 29. april 2008 sendte banken brev til klagerens advokat, hvor banken afviste at dække klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 25. august 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale 1.088.049,25 kr., subsidiært et af Ankenævnet fastsat lavere beløb.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning og subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at renteswapaftalen blev indgået på et ufuldstændigt grundlag, der ikke opfyldte kravene i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Den manglende opfyldelse af kravene må tillægges banken bevismæssig skadevirkning således, at banken har bevisbyrden vedrørende de punkter, hvor der er uenighed mellem parterne.

Den rådgivning, som banken gav ham i forbindelse med indgåelse af renteswappen var ansvarspådragende. Blandt andet blev der ikke rådgivet om, at han risikerede at skulle betale et stort beløb, hvis han på et tidspunkt ville lukke renteswappen.

Aftalegrundlaget giver ikke hjemmel til, at Sydbank i forbindelse med renteswappens nedlukning kan fremsætte et krav mod ham.

Den revisor som han talte med under forløbet er en privat bekendt, der deponerede sin revisorbestalling den 1. juli 2005. I øvrigt giver det skriftlige materiale om renteswapaftalen ikke grundlag for at forstå, hvad der sker, hvis renteswappen skal lukkes før tid.

Sydbank har anført, at klageren selv henvendte sig til banken for at få et loft over renten på sit realkreditlån. Renteswapaftalen var fuldt ud sammenlignelig med et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån og opfyldte klagerens ønske om at kende sin ydelse over en 10-årig periode.

I forbindelse med indgåelsen af renteswapaftalen blev klageren gjort opmærksom på, at renteswappen var inkonvertibel og således ikke kunne indfries til en fast maksimal kurs. Klageren blev på dette tidspunkt bistået af en revisor, der over for banken har bekræftet, at klageren var fuldt ud bekendt med hvad renteswappen indebar.

De plancher, der var medsendt bankens e-mail af 8. juli 2008 vedrører ganske vist et andet produkt, end det der senere blev indgået aftale om, men plancherne illustrerer betalingsstrømmene i en swap.

Rammeaftalen blev sendt til klageren den 15. juli 2008, det vil sige efter renteswapaftalen var trådt i kraft, men da klageren først den 30. juli 2008 underskrev og returnerede aftalen om renteswappen, var han bekendt med indholdet af rammeaftalen, da han underskrev renteswapaftalen.

Banken har opfyldt kravene i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Renteswapaftalen var en risikofri finansiel kontrakt, der - med forudsætningen om at lade aftalen løbe til ende - ikke havde et spekulativt element over sig. Det var derfor ikke et krav, at der skulle udarbejdes en risikoprofil. Banken var heller ikke forpligtet til at oplyse om metode ved førtidig indfrielse.

Klageren kunne have undladt at lukke renteswapaftalen og have beholdt den til udløb. Engangsbetalingen skyldtes alene, at klageren valgte at afslutte renteswapaftalen før tid.

Klageren har ikke lidt et tab, da han ved at have afsluttet renteswapaftalen har undgået at skulle betale en fast rente til banken i den resterende del af løbetiden.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ud fra det skriftlige aftalegrundlag, herunder rammeaftalen, fremgår det ikke klart, at det var forbundet med særlige vilkår at udtræde af renteswapaftalen før dens udløb, hvilket reelt betød, at klagerens realkreditlån blev inkonverterbart.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Erik Sevaldsen og Peter Stig Hansen - udtaler:

Vi finder imidlertid, at Sydbanks e-mail af 8. juli 2008, hvor det fremgår, at en renteswapaftale er inkonvertibel, burde have fået klageren eller dennes rådgiver til at henvende sig til banken, hvis der var tvivl om, hvordan denne oplysning skulle forstås.

Vi finder det endvidere godtgjort, at klageren var klar over, at et rentefald ville få betydning for renteswappens kursværdi, idet han under en telefonsamtale med banken forud for indgåelsen af renteswapaftalen accepterede en ikke ubetydelig forøgelse af lånet i tilfælde af et rentefald.

Under disse omstændigheder finder vi, at Sydbank ikke er ansvarlig for klagerens omkostninger i forbindelse med, at han valgte at udtræde af renteswapaftalen før tid.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Hans Daugaard – udtaler:

Vi finder det kritisabelt, at Sydbank i denne sag, hvor der mellem parterne er enighed om at klageren ønskede at skifte fra en variabel rente til sikker fast rente, anbefalede klageren at indgå en aftale om renteswap i stedet for at omlægge det eksisterende realkreditlån til et fastforrentet realkreditlån. Ydermere gav banken rådgivning telefonisk til trods for produktets ekstremt komplekse karakter og derudover sendte banken elektronisk orienteringsmateriale, som vedrørte en valutaswap og ikke det solgte produkt, en renteswap. Sydbank rådgav ikke klageren om de særlige og betydelige risici, der er forbundet ved en renteswap i forhold til et fastforrentet realkreditlån, nemlig at klageren som ønsket beskyttes imod rentestigninger, men til gengæld påtager sig en ny og lige så stor risiko ved et rentefald, og derfor samlet set ikke har opnået en højere grad af sikkerhed i sit låneforhold.

På den baggrund og fordi det skriftlige aftalegrundlag ej heller klart angiver de særlige vilkår ved at udtræde af renteswapaftalen før dens udløb, finder vi, at Sydbank har handlet ansvarspådragende ved sin rådgivning af klageren.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.