Rådgivning. Beregning af stempelafgift.
| Sagsnummer: | 461/1998 |
| Dato: | 03-06-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Stempel - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rådgivning. Beregning af stempelafgift. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
">Indledning.
Denne sag vedrører størrelsen af stempelafgiften på et pantebrev i klagerens ejendom.
">Sagens omstændigheder.Den 5. marts 1998 fremsendte Nykredit til klageren og dennes samlever et lånetilbud vedrørende et kontantlån på 200.000 kr. i klagerens og samleverens ejendom.
Den 19. marts 1998 underskrev klageren og samleveren pantebrevet, af hvilket der bl.a. fremgår følgende vedrørende stempel:
"Stempel og retsafgift: kr. 11.200,-
.......
Nykredit hæfter for stempeloplysninger.
Pålydende nyt lån kr. 200.000
........
Der er anvendt nominel værdi kursværdi."
Indklagede, der skulle forestå hjemtagelsen af lånet, hævede den 20. marts 1998 11.300 kr. på klagerens konto til dækning af stempel 10.000 kr., tinglysning 1.200 kr. og gebyr vedrørende tingbogsattest 100 kr.
Lånet blev udbetalt den 31. marts 1998.
Den 21. april 1998 underskrev klageren og samleveren et skøde vedrørende klagerens overtagelse af samleverens ideelle anpart af ejendommen. Af skødets § 5 fremgår følgende:
"Købesummen for den ideelle halvpart er aftalt til kr. 404.966,40 (skriver firehundrede firetusinde nihundrede sekstiseks kroner 40 øre), der berigtiges således:
A. | Køber indtræder som enedebitor f.s.v. angår den på ejendommen tinglyste prioritetsgæld til - | ||
1. | Nykredit, oprindelig kr. 530.000,00 | ||
kontantlån med særlige statutmæssige forpligtelser, pr. 1/4 1998 uaflyst nedbragt til kr. 509.932,79. Halvdelen heraf andrager | kr. 254.966,40 | ||
2. | Nykredit, oprindelig kr. 200.000,00, kontantlån med statutmæssige forpligtelser, pr. 30/3 1998 uaflyst nedbragt til kr. 200.000,00. Halvdelen heraf andrager | kr. 100.000,00 | |
B. | Ved skødets underskrift betaler sælger | kr. 50.000,00 | |
Købesum i alt | kr. 404.966,40" | ||
Den 27. maj 1998 blev klagerens lån hos indklagede indfriet med 124.737,64 kr. Lånet var etableret i 1997 til finansiering af udskiftning af tag på ejendommen.
">Parternes påstande.Den 28. december 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 7.000 kr., således at han stilles, som om der alene var betalt 1,5% i stempelafgift på Nykreditlånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
">Parternes argumenter.Klageren har anført, at han kun var forpligtet til at betale 1,5% i stempelafgift vedrørende pantebrevet til Nykredit, idet der var tale om køb af bolig. Efterfølgende har Nykredit oplyst, at begrænsningen af stempelpligten til 1,5% var betinget af, at skødet var underskrevet før pantebrevet. Endvidere blev en del af provenuet af Nykreditlånet anvendt til indfrielse af et lån ydet til finansiering af udskiftning af tag. Han er uforstående over for, at betingelserne for overførsel af stempel ikke er opfyldt. Indklagede er ansvarlig for de meromkostninger til stempel, som han er blevet påført.
Indklagede har anført, at man alene har bistået klageren ved at hjemtage lånet i Nykredit, idet man samtidig rykkede med et håndpantsat ejerpantebrev. Klageren har selv søgt lånet i Nykredit og må i den forbindelse have angivet belåningsformålet. Først efter hjemtagelsen af lånet blev man bekendt med, at ejendommen skulle handles. Ifølge skødet skulle kun halvdelen af lånet anvendes til finansiering af handelen. Af provenuet af Nykreditlånet blev 124.737 kr. anvendt til indfrielse af et tidligere optaget lån hos indklagede. Da betingelserne for overførsel af stempel ikke var opfyldt, jf. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, fandt man ikke anledning til at betvivle rigtigheden af stempelpåtegningen, som Nykredit havde påført pantebrevet. Det fremgår af pantebrevets tekst, at det er Nykredit, der hæfter for stempeloplysningerne. Det må antages, at pantebrevet er korrekt stemplet, idet der reelt ikke er tale om et lån til finansiering af ejerskifte, men gældsovertagelse af tidligere ydet tillægslån.
">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.Som anført af indklagede må det lægges til grund, at der ikke var mulighed for at overføre stempel til pantebrevet vedrørende Nykreditlånet fra klagerens lån hos indklagede i forbindelse med indfrielsen af dette.
Mod indklagedes benægtelse finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved ekspeditionen af lånesagen med Nykredit var bekendt med, at den belånte ejendom skulle handles, og da indklagede alene havde til opgave at hjemtage lånet, var der heller ikke nogen anledning for indklagede til at søge oplyst, om dette var hensigten. Allerede som følge heraf kan der ikke gives klageren medhold i klagen, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.