Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med klagerens overtagelse af lån fra samlever.
| Sagsnummer: | 327/2002 |
| Dato: | 13-02-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Karen Frøsig, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med klagerens overtagelse af lån fra samlever. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Klageren overtog i marts 2001 hæftelsen på et lån, for hvilket klagerens samlever hidtil havde været debitor. Samtidig overtog klageren anparterne i et anpartsselskab, der var erhvervet af S for lånet. Klagen vedrører klagerens indsigelser mod hæftelsen for dette lån.
Sagens omstændigheder.
Den 18. marts 2001 underskrev klageren som debitor et gældsbrev vedrørende et lån på 281.442,73 kr. ydet af indklagede. Klagerens samlever S underskrev samtidig særskilt kautionserklæring vedrørende lånet.
Klageren har anført, at S oprindelig var lånets debitor. På et møde i oktober 2000 hos indklagede var det blevet aftalt, at hun midlertidigt skulle overtage S' anparter i et anpartsselskab. Baggrunden herfor var, at S havde været impliceret i en trafikulykke, og at hans forsikring ikke var i orden. Hun skulle derfor også overtage lånet hos indklagede. Indklagede har anført, at S oprindeligt optog lånet til anskaffelse af anparterne.
Ved håndpantsætningserklæring underskrevet af klageren den 1. september 2001 fik indklagede til sikkerhed for klagerens forpligtelser håndpant i et ejerpantebrev på 300.000 kr. med pant i klagerens ejendom, nogle aktier samt anparterne, som tidligere havde tilhørt S.
Som følge af anpartsselskabets konkurs opsagde indklagede ved skrivelse af 7. marts 2002 med øjeblikkelig virkning klagerens engagement med indklagede. Opsigelsen omfattede også klagerens boliglån med en restgæld på ca. 231.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 14. august 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at hun ikke hæfter for lånet på 281.442,73 kr. Endvidere skal indklagede refundere renter på boliglånet samt godtgøre et eventuelt tab ved salg af hendes faste ejendom.
Indklagede har under sagens forberedelse frafaldet opsigelsen af boliglånet. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at på mødet i oktober 2000 burde indklagede have gjort det klart for hende, at hun risikerede at skulle betale lånet. Indklagede burde tillige have sikret sig, at hun fik en gennemgang af regnskabet i anpartsselskabet, men ingen af delene skete.
Indklagede bør overføre lånet til S, da det er ham, der har optaget det.
Skrivelsen af 7. marts 2002 indeholder en mere eller mindre direkte opfordring til hende om at sætte hendes bolig til salg med henblik på at indfri engagementet. Hun har set sig nødsaget hertil, men da hun ikke forventer ejendommen solgt hurtigt, kan hun blive nødt til at sælge den billigere i forbindelse med et tvangssalg, som er nødvendiggjort ved indklagedes opsigelse. Indklagede bør derfor refundere hende hendes eventuelle tab herved.
Indklagede har anført, at klagerens og S' revisor og advokat frygtede, at modparten i en retssag om et trafikuheld ville gøre udlæg i S' anparter, og de rådede til at lade klageren overtage anparterne og lånet. Indklagede har ikke været inddraget i denne rådgivning.
Da pantet i klagerens anparter som følge af konkursen blev forringet, blev klagerens engagement opsagt.
Indklagede har ikke presset på for at gennemføre et salg af ejendommen, men klageren og S har på grund af de økonomiske forhold selv taget initiativ hertil.
Indklagede har ikke optrådt erstatningspådragende og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle tab ved ejendommens salg.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med lånets etablering har udvist en adfærd, der kan føre til, at klageren ikke hæfter for lånet. Herved bemærkes, at klagerens hæftelse blev aftalt på et møde i oktober 2000 hos indklagede, hvor klagerens og dennes samlevers advokat og revisor var til stede, ligesom lånedokumentet ikke blev udfærdiget straks, men først underskrevet af klageren i marts 2001.
Indklagede var berettiget til som sket at opsige lånet i marts 2002 som følge af, at det omhandlede anpartsselskab var gået konkurs, således at de pantsatte anparter måtte anses for værdiløse som pant. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for, at klageren kan gøre et krav gældende mod indklagede for et eventuelt tab ved et salg af ejendommen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.