Rådgivning om investering af forsirkingssum. Krav om erstatning for kurstab.
| Sagsnummer: | 5/2006 |
| Dato: | 11-04-2006 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Lotte Aakjær Jensen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Forældelse - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om investering af forsirkingssum. Krav om erstatning for kurstab. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens investering af en forsikringssum i henholdsvis aktie- og obligationsbaserede investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder.
I 1999/2000 fik klageren udbetalt en personskadeerstatning på i alt ca. 2 mio. kr. Beløbet indestod på en aktionærkonto hos indklagede.
Den 8. august 2000 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede. Om baggrunden for mødet har klageren anført, at indklagede i 1999 og begyndelsen af 2000 flere gange opfordrede ham til at investere midlerne med henblik på at opnå en bedre forrentning. Han ønskede imidlertid ikke at løbe nogen risiko ved investering. Da den sidste del af erstatningen skulle udbetales, gjorde han indklagede opmærksom på, at han på en konto i pengeinstituttet P kunne opnå en bedre forrentning end på kontoen hos indklagede. Indklagede oplyste, at man kunne hjælpe ham med investeringer, der var langt bedre end tilbuddet fra P, og overtalte ham til at deltage i et møde herom. Han gjorde på ny opmærksom på, at han intet vidste om investeringer, og at han ikke ønskede nogen risiko. Indklagede har anført, at der i løbet af foråret 2000 var jævnlig kontakt mellem klageren og indklagede, hvor man drøftede den rente, som klageren aktuelt fik på kontoen, og alternativer hertil. De løbende drøftelser mundede ud i afholdelsen af mødet den 8. august 2000.
Om drøftelserne på mødet har klageren anført, at indklagede oplyste, at en investering af midlerne ville blive tilrettelagt som en "krydsvej" således, at hvis kursen på aktier faldt, ville kursen på obligationer tilsvarende stige. Investeringen ville således hele tiden være intakt og uden risiko. Indklagede lovede, at han ikke på nogen måde ville tabe på investeringen, og at denne ville give et betydeligt afkast. Indklagede har anført, at klageren ønskede et større afkast af sin formue og henviste til et konkret tilbud om forrentning på en konto hos P. Klageren blev informeret om, at alternativet til en højere indlånsrente kunne være investering i værdipapirer. Klageren var interesseret i at høre nærmere og oplyste, at han ikke skulle bruge pengene de første syv år. Dette betragtes i investeringsmæssig henseende som en lang tidshorisont. Klageren oplyste også, at han kun i begrænset omfang havde kendskab til værdipapirer, og at han ikke fulgte med i værdipapirmarkedet. Klagerens oplysninger blev anvendt til udvælgelse af et "investeringsvejkryds" for en forsigtig investor med en lang investeringshorisont. For at opnå en risikospredning og løbende pleje af værdipapirerne, der tog hensyn til klagerens manglende interesse, blev det foreslået at investere gennem investeringsforeninger frem for i enkeltpapirer. Klageren blev grundigt rådgivet om sammenhængen mellem risiko og afkast og forskellene ved investering i aktier og obligationer. Det blev fremhævet, at investering i værdipapirer uden risiko ikke var muligt.
Ved skrivelse af 10. august 2000 sendte indklagede følgende investeringsforslag til klageren:
"…
Aktier
Danske Invest Danmark | 10% | kr. | 200.000 |
Danske Invest Euro Stock | 15% | kr. | 300.000 |
Danske Invest Verden | 15% | kr. | 300.000 |
Danske Invest Teknologi | 5% | kr. | 100.000 |
Danske Invest Stockpicking | 5% | kr. | 100.000 |
I alt | kr. | 1.000.000 |
Obligationer Anslået udbytte
Danske Invest Dannebrog | 20% | kr. | 400.000 | kr. 24.000 |
Danske Invest Lange Danske | 15% | kr. | 300.000 | kr. 21.000 |
Danske Invest International | 7,5% | kr. | 150.000 | kr. 10.500 |
Danske Invest Euroobl. | 7,5% | kr. | 150.000 | kr. 6.000 |
I alt | kr. | 1.000.000 | kr. 61.500" |
Den 15. august 2000 accepterede klageren investeringsforslaget, som herefter blev gennemført.
I foråret 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede om kursværdien af investeringerne, som var faldet. Klageren har anført, at indklagede rådede ham til at have "is i maven" og holde fast i investeringerne, da det forventedes, at markedet igen ville vende. Indklagede har anført, at klageren holdt indklagede ansvarlig for, at der på investeringerne var et urealiseret kursfald på ca. 300.000 kr. Situationen og de muligheder, som klageren havde, blev drøftet. Da tidshorisonten var på syv år, blev klageren anbefalet at holde fast i den valgte investeringsstrategi. Hvis "smertegrænse" for tab var nået, skulle han overveje at reducere andelen af aktiebaserede investeringsbeviser og eventuelt købe obligationer. Klageren ønskede ikke at realisere det aktuelle kurstab men fastholdt den langsigtede strategi. Det blev aftalt, at en eventuel reduktion af de aktiebaserede investeringsbeviser skulle drøftes, hvis kurserne rettede sig hen over sommeren.
Den 10. oktober 2003 blev investeringsbeviserne i Danske Invest Euro obligationer og Danske Invest International omlagt til Danske Invest Højrentelande, Danske Invest Højrente samt BG Invest Internationale obligationer. Om baggrunden for omlægningen har indklagede anført, at klageren ønskede mulighed for at opnå en højere løbende rente.
I 2004 og 2005 rettede klageren på ny henvendelse til indklagede om investeringerne. Indklagede afviste, at der var sket fejl i rådgivningen.
Pr. den 30. september 2005 opgjorde klageren sit samlede urealiserede kurstab til 382.725,95 kr. Opgørelsen var baseret på udviklingen i de papirer, der var blevet købt i 2000. Der var ikke taget højde for den omlægning, der havde fundet sted i oktober 2003.
Indklagede har pr. den 21. januar 2006 opgjort klagerens samlede urealiserede kurstab til 304.852 kr.
Parternes påstande.
Den 5. januar 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at "aftalen om køb af værdipapirer ophæves og tilbageføres".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede overtalte ham til at indgå en aftale, der stillede ham væsentligt dårligere end lovet, og væsentligt dårligere, end han var stillet før aftalen. Indklagede lovede et højt afkast og stor sikkerhed. Han præciserede, at han var ukyndig i relation til investeringer, og at han ikke ønskede at påtage sig nogen risiko. Alligevel rådede indklagede ham til at investere 2 mio. kr. med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer, hvor især investeringer i aktier må betegnes som risikobetonet, hvilket den efterfølgende udvikling også viste.
Indklagede har misligholdt den indgåede aftale, herunder egne løfter, og han er derfor berettiget til at hæve aftalen og kræve tilbageførsel af de udvekslede ydelser.
Indklagede har anført, at klageren ikke blev presset til at foretage investeringerne. Klageren fik et tilbud om rådgivning i forbindelse med, at han havde et stort kontant beløb placeret til en beskeden forrentning.
Klageren fik en grundig og fyldestgørende rådgivning om sammenhængen mellem risiko og afkast samt et skriftligt investeringsforslag, der var baseret på hans egne oplysninger om en 7-årig investeringsperiode, og risikospredning ved investering gennem investeringsbeviser.
Efter en uges betænkningstid accepterede klageren det skriftlige investeringsforslag.
Man har ikke ydet ansvarspådragende rådgivning, og klageren bærer selv risikoen for kursudviklingen på værdipapirerne.
Kort tid efter gennemførelsen af investeringerne begyndte et globalt tilbageslag på aktiemarkederne, hvilket følgelig havde en negativ virkning på kursværdien på klagerens investeringer.
Under hele forløbet har klageren bevidst afvist at sælge sine aktiebaserede investeringsbeviser og geninvestere dem i rentebærende papirer. Det må komme klageren til skade, at han igennem flere år har udvist passivitet, og klagerens krav må i øvrigt anses for forældet.
Klagerens opgørelse af sit urealiserede tab er ikke korrekt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Et eventuelt erstatningsansvar for fejl eller forsømmelser i forbindelse med indklagedes rådgivning om klagerens investering i 2000 er omfattet af den 5-årige forældelse efter 1908-loven. Da klage først er indgivet den 5. januar 2006 er sådant ansvar forældet. Allerede derfor kan denne del af klagen ikke tages til følge.
Det findes ikke godtgjort, at indklagede i den senere rådgivning fra foråret 2001 begik fejl eller forsømmelser. Klageren måtte indse, at indklagedes anbefalinger var begrundet i forventninger, som kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.
Det bemærkes, at klagerens tab er urealiseret.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.