Forrentning af dobbeltbetalt ydelse. Afslag på tillægslån.
| Sagsnummer: | 21609169/0 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jakob Bjerre (2 stemmer, jf. vedtægternes § 16, stk. 1), Søren Hofmann Christiansen og Jacob Elverum |
| Klageemne: |
Terminsydelse - dobbelt ydelse
Omlægning - tillægslån Beregning - rente |
| Ledetekst: | Forrentning af dobbeltbetalt ydelse. Afslag på tillægslån. |
| Indklagede: | DLR Kredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Klagerne ejer en mindre landbrugsejendom, som de driver som fritidslandbrug. I ejendommen indestod efter det oplyste tre lån til det indklagede realkreditinstitut, herunder et F1-lån på 975.000 kr.
Indklagede afgav den 21. oktober 2014 tilbud til klagerne vedrørende omlægning af de tre indestående lån. Af lånetilbud af samme dato fremgår følgende:
”Indfrielse af eksisterende lån
Lån nr. 26, 61 og 62 må indfries, forinden nærværende lån udbetales.
…
- Indfrielsesopgørelse vedrørende …(indklagede-lån)… er vedlagt. Opmærksomheden henledes på de i indfrielsesopgørelsen indeholdte indfrielsesperioder og eventuelle opsigelsesfrister.
…
Særlige betingelser
…
Det er en forudsætning, at nærværende lånetilbud hjemtages af …(klagernes pengeinstitut)… eller et andet af …(indklagedes)… aktionærpengeinstitutter som ”samarbejdende pengeinstitut” i henhold til gældende samarbejdsaftale mellem …(indklagede)… og pengeinstitutter.”
Lånetilbuddet var vedlagt en foreløbig indfrielsesopgørelse af 21. oktober 2014 med følgende oplysninger:
”
|
Hovedstol DKK Nom.rente Inkonverterbar serie Kontantlån Fondskode |
|
975.000,00 1,0000% RTlån F1-15 APR Annuitetslån … Rentetilpasningslån 30 år |
|
|
…
|
Restgældsoplysninger |
|
Kontantrestgæld DKK 906.312,35 Obligationsrestgæld DKK 903.982,21 |
|
Indfrielsesberegning |
|
Nominel obligationsrestgæld a kurs 100,00 DKK 903.982,21 Rente 1,0000% 01.10.2014-01.04.2015 af DKK 917.043,95 DKK 4.585,22 Indfrielsesgebyr DKK 750,00 |
|
I alt DKK 909.317,43 |
Herudover skal betales risiko- og administrationsbidrag, p.t. 1,1000 pct. p.a. beregnet af obligationsrestgælden og regnet fra sidste termin og frem til indfrielsesdagen.
Hvis ydelsen er opkrævet via Betalings Service må den ikke afmeldes før betaling har fundet sted. Er opkrævningen fremsendt på girokort skal ydelsen betales sammen med den kontante del af indfrielsen.”
Den 14. november 2014 fremsendte indklagede en opkrævning til klagerne vedrørende december-terminsydelsen for lånet på 975.000 kr. Den opkrævede ydelse udgjorde ifølge opkrævningen 11.309,43 kr. med sidste rettidige betalingsdag den 30. december 2014.
Klagernes pengeinstitut underskrev den 2. december 2014 en udbetalingsanmodning til indklagede, hvoraf følgende fremgår:
”I. Lånet ønskes udbetalt:
…
 |
Når …(indklagede)… modtager besked. Lånet skal udbet. med modregning den 30/12–14.
 |
Med modregning af konverterbare ….(indklagede)…-lån nr. …
(Modregning sker altid til kurs 100 (garantilån dog til kurs 105)”
Indklagede udarbejdede den 4. december 2014 en indfrielsesnota til klagerne vedrørende straksindfrielse af F1-lånet. Af notaen fremgår følgende:
”Ovennævnte lån er pr. 30.12.2014 indfriet således:
|
Indfrielsesberegning |
|||
|
Obligationsrestgæld |
DKK |
897.451,34 |
|
|
Rente 1,0000% 01.01.2015-01.04.2015 af DKK |
917.043,95 |
DKK |
2.292,61 |
|
Indfrielsesgebyr |
|
DKK |
750,00 |
|
|
|
|
|
|
Adm. Bidrag 1,1000% 01.01.2015–2.01.2015 af DKK |
897.451,34 |
DKK |
27,42 |
|
Forfalden ydelse/morarente |
|
DKK |
11.309,43 |
|
Kontant indfrielsesbeløb |
|
DKK |
911.830,80 |
…”
Den 2. januar 2015 udarbejdede indklagede en samlenota for låneomlægningen, som blev sendt til klagerne. I samlenotaen var nettoprovenuet af låneomlægningen opgjort til -3.446,01 kr.
Herefter skrev klagerne en e-mail til indklagede, hvoraf følgende fremgår:
”Jeg har netop modtaget samlenota samt låneafregning og indfrielsesnotaer i forbindelse med omlægning af mine lån. Det, der undrer mig, er straksindfrielse af …(indklagede)…lån nr. 62. Jeg betalte min ydelse på lånet den 30.12.2014, da der blev fremsendt opgørelse over terminsydelse. Ydelsen var på 11.309,43 kr.
Nu ser jeg så, at der ved straksindfrielsen også opkræves forfalden ydelse på samme beløb. Det vil med andre ord, sige, at jeg har betalt denne ydelse 2 gange.
Jeg er først blevet bekendt med forholdet nu, da jeg først den 03. januar 2015 modtager indfrielsespapirerne, der ganske vist er dateret den 04. december 2014.
Jeg forventer, at det for meget indbetalte tilbagebetales tillige med beregnede renter for perioden fra 30.12.2014 og frem til udbetaling sker.
Jeg forventer at modtage svar pr. mail i dag-”
Indklagede bad herefter om klagernes kontonummer, hvortil det for meget betalte beløb kunne overføres, og tilbagebetalingen skete efter det oplyste den 8. januar 2015.
I forlængelse heraf skrev klagerne en ny e-mail til indklagede:
”Ja, så fik jeg den 08.01.2015 tilbagebetalt den for meget erlagte ydelse. Desværre blev der ikke beregnet rente af beløbet til trods for, at det for meget betalte beløb rent faktisk kan tilskrives langsommelig eller ufuldstændig sagsbehandling hos …(indklagede)…
Jeg fik først opgørelse for omlægningen 03. januar 2015 til trods for, at brevet var dateret den 04.12.2014. Jeg fik også i mellemtiden fremsendt opkrævning på de 11.309,43 kr., hvilken jeg jo betalte, da jeg ikke var klar over, at den samtidig blev modregnet ved låneomlægningen.
Havde jeg f.eks. betalt min terminsydelse bare 1 dag for sent, var jeg blevet afkrævet morarenter. Så det modsatte må jo også kunne gøres gældende. Altså, at jeg skal have renter af det for meget betalte beløb indtil tilbagebetaling foretages. Jeg har alene krævet for de dage, …(indklagede)… har været i besiddelse af beløbet og den rente, jeg betaler på min kassekredit. Der er vel anstændighed til.
Jeg forventer at høre nærmere.”
Indklagedes udlånsdirektør svarede ved e-mail af 23. februar 2015:
”De anfører, at De er utilfreds med at …(indklagede)… ikke har ydet rentegodtgørelse for en periode mellem modtagelsen af en dobbelt indbetalt terminsydelse og returneringen af beløbet til Deres konto.
Som det fremgår af indfrielsesopgørelsen, dateret 2. december 2014, indgår forfalden ydelse i det samlede indfrielsesbeløb. Ydelse kr. 11.309,43 som anført i terminsopgørelse af den 14. november 2014 skulle således ikke have været indbetalt ved indbetaling af indfrielsesbeløbet.
Det må på denne baggrund meddeles, at …(indklagede)… ikke mener at være årsag til at ydelsen fejlagtigt er indbetalt to gange.
Da ydelsen efter kort tid og umiddelbart efter Deres henvendelse herom, er returneret på det anviste kontonummer, mener …(indklagede)… ikke at være hverken retligt eller rimelighedsvist forpligtet til at forrente det for meget indbetalte beløb i perioden mellem indbetalingen på giro og returneringen ved overførsel.
Særligt omkring dateringen af indfrielsesnotaen kan det meddeles, at vi i forbindelse med ekstraordinær høj omlægningsaktivitet pr. ultimo 2014 af praktiske hensyn dannede en række indfrielsesnotater i løbet af december, men først afsendte dem, efter det ultimo december kunne konstateres, at …(indklagede)… havde modtaget indfrielsesbeløbet. Vi finder ikke, at dateringen af indfrielsesnotaen har nogen praktisk betydning i forbindelse med ovennævnte.”
Samme dag skrev klageren en ny e-mail til indklagedes udlånsdirektør:
”Tak for et hurtigt svar.
Jeg kan dog ikke acceptere forklaringen om, at …(indklagede)… ikke mener, at den sene fremsendelse af indfrielsesopgørelsen har betydning. Hvis jeg havde fået den, inden jeg skulle indbetale terminen den 31.12.2014, havde jeg jo opdaget, at beløbet var fratrukket. Og hvorfor udsendte …(indklagede)… så opkrævningen på de 11.309,43 kr., når …(indklagede)… var vidende om, at denne ikke skulle indbetales. Jeg føler, …(indklagede)… har forholdt mig oplysninger, der har betydet, at jeg indbetalte terminen.
Jo, ganske rigtigt har jeg fået selve beløbet tilbagebetalt, efter at jeg selv gjorde opmærksom på indbetalingen. Men jeg har ikke fået beløbet forrentet.”
Indklagedes udlånsdirektør svarede ved en ny e-mail af samme dag:
”Indfrielsesopgørelsen er i forhold til vores registreringer dannet i …(indklagede)… den 2. december 2014 og fremsendt til såvel Dem som Deres pengeinstitut umiddelbart. Det er af denne, det fremgår, at terminsbetalingen indgår som en del af indfrielsesbeløbet. At selve indfrielsesnotaen først er afsendt fra …(indklagede)… efter det er konstateret, at indfrielsesbeløbet er modtaget i …(indklagede)…, finder jeg ganske naturligt.
Vi må fastholde, at vi ikke finder Deres anbringende berettiget, og at vi ikke ønsker at yde rentegodtgørelse for den periode, …(indklagede)… har været i besiddelse af det fejlagtigt dobbelt indbetalte beløb.
Det kan for god ordens skylde bemærkes, at …(indklagedes)… reelle omkostninger i forbindelse med udsøgning og håndtering af returbetalingen af det pågældende beløb langt overstiger værdien af en forrentning af det anførte beløb på kr. 11.309,43 i de op til maksimalt 4 bankdage.”
Herefter skrev klageren en ny e-mail til indklagedes udlånsdirektør:
”Blot for at korrigere en misforståelse hos …(indklagede)… Indfrielsesopgørelsen, der menes at være dannet hos …(indklagede)… den 02. december 2014 har jeg aldrig modtaget. De første dokumenter jeg har modtaget er først den 03.01.2015. Beløbet jeg indbetalte den 31.12.2014, modtog jeg først retur på min kassekredit den 08.01.2015. Men jeg forstår, at I ikke yder nogen form for hverken service, kundepleje eller retfærdighed, men alene er pengeglubske magtmennesker.”
Som sagen er oplyst, ansøgte klagerne i maj 2016 indklagede om et tillægslån. Efter det oplyste vurderede indklagedes vurderingsmand ejendommen, men efterfølgende afviste indklagede klagernes låneanmodning.
Den 10. august 2016 protesterede klagerne til indklagede over begrundelsen for afslaget:
”Klage over begrundelse for afslag på lån hos …(indklagede)….
Jeg søgte om et tillægslån hos …(indklagede)… i foråret 2016 i forbindelse med ombygning af slagtesvinestald til økologiske slagtesvin samt ombygning af ældre stald til kontor.
Efter lang tids sagsbehandling og åbenbart positiv indstilling fra min bankforbindelse kom der et afslag.
Det er ikke det, at jeg fik afslag på låneansøgningen, der generer mig, men derimod den yderligere begrundelse, der blev meddelt min bankrådgiver.
Min bankrådgiver oplyste, at der blev givet en yderligere begrundelse med, at jeg havde været ubehagelig i en tidligere mailkorrespondance.
Den passus har siden generet mig, så jeg blev nødt til at indsende en klage til …(indklagede)…. Se vedlagte mail af 07.08.2016.
Jeg har nu fået svar, der lyder:
”I vores mail af 23. februar 2016 redegør vi for forløbet i forbindelse med indfrielse og terminsbetaling. Samme dag sendte du en mail retur, hvor du bl.a. beskriver …(indklagede)… som ”pengeglubske magtmennesker”, hvilket langt overskrider grænsen for ren og skær forretningsmæssig kommunikation.
Ved eventuel fremtidig henvendelse vedrørende sagen må jeg henvise til …(link til klagefunktion på indklagedes hjemmeside)….”
Hele sagen starter i forbindelse med en simpel låneomlægning op til årsskiftet 2014/2015.
Der bliver udsendt en terminsopkrævning på det oprindelige lån til betaling 31.12.2014. Da jeg aldrig har betalt regninger for sent, betalte jeg selvfølgelig også denne termin.
Først i januar får jeg kendskab til låneomlægningens dokumenter og kan konstatere, at den terminsydelse, jeg betalte den 31.12.2014 også blev opkrævet i forbindelse med låneomlægningen.
Jeg skrev til …(indklagede)… og oplyste om dobbelt betaling og ønskede selvfølgelig terminen tilbagebetalt. Jeg forventede, at beløbet blev forrentet, da det er helt fast praksis at ved for sen betaling af terminsydelse, ville jeg blive opkrævet morarenter.
Jeg fik afslag på rentebetalingen, hvilket jeg stadig ikke finder er i orden.
Jeg afsluttede denne kommunikation med måske nogle negative bemærkninger, hvilket jeg ikke finder skal belaste mig i al fremtid fremover, så jeg aldrig mere kan opnå lån på grund af min tidligere kommunikation.
Jeg vedlægger den kommunikation, jeg har haft med …(indklagede)… og mit ønske med denne klage er at pålægge …(indklagedes)… låneafdeling ikke at tillægge tidligere uenigheder betydning i forbindelse med udmåling og stillingtagen til låneansøgninger.”
Den 25. august 2016 svarede indklagedes juridiske direktør klagen:
”Jeg har modtaget din mail af 10. ds. med bilag, hvori du klager over begrundelsen for afslag på lån hos …(indklagede)….
Ved optagelse af lån i …(indklagede)… indgår en lang række overvejelser, herunder ejendommens karakter og belåning, en kreditvurdering og en vurdering af kundeforholdets hidtidige forløb mv.
…(Indklagede)… er ikke forpligtet til at tilbyde lån, og der er intet i lovgivningen til hinder for, at …(indklagede)… kan meddele afslag på en låneansøgning på grundlag af låneforholdets hidtidige forløb, herunder indholdet og karakteren af dialogen og korrespondancen med lånsøger.
Afslår …(indklagede)… en låneansøgning har lånsøger mulighed for at afprøve belåningsmulighederne i andre finansielle institutter, herunder realkreditinstitutter.
Dit ønske med klagen er, at …(indklagedes)… udlånsafdeling skal pålægges ikke at tillægge tidligere uenigheder betydning i forbindelse med udmåling og stillingtagen til låneansøgninger.
Jeg har ikke nogen mulighed for eller ønske om at diktere, hvilke forhold …(indklagedes)… udlånsafdeling, inden for lovgivningens rammer, skal eller ikke skal tillægge betydning ved bevilling af lån.
Jeg kan derfor ikke imødekomme dit ønske.
På baggrund af den indsendte korrespondance har jeg i øvrigt forståelse for at det ikke i …(indklagedes)… udlånsafdeling er fundet ønskeligt at udvide engagementet.”
Klagerne indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne påstår indklagede tilpligtet at anerkende, 1) at indklagede skal betale renter i forbindelse med dobbeltbetalingen af december terminsydelsen 2014, og 2) indklagede har været uberettiget til begrundet i klagernes utilstedelige bemærkninger i en mailkorrespondance at give dem afslag på deres låneansøgning.
Indklagede påstår frifindelse for påstand 1 og principalt afvisning, subsidiært frifindelse for påstand 2.
KLAGERNES FREMSTILLING:
Klagerne oplyser, at de ejer og bebor en mindre landbrugsejendom på 18 ha. De har lige omlagt til økologi. De har igennem flere år haft en mindre slagtesvineproduktion på ejendommen, og i forbindelse med omlægning til økologi skulle der foretages visse ombygninger af slagtesvinestalden.
Ved siden af landbruget driver klager 1 en revisionsforretning fra bopælen. Da kundegrundlaget er stærkt voksende, er lokalerne blevet for trange, og han ønskede derfor også at ombygge en ældre staldbygning til kontor. Samlet skulle der foretages investeringer i størrelsesordenen 500.000 kr.
Deres bank var meget indstillet på disse projekter og anbefalede, at de søgte tillægslån hos indklagede, hvor de i forvejen har deres prioritetslån. Banken indstillede, at indklagede imødekom låneansøgningen, da den vurderede, at der var såvel god indtjening som god friværdi.
Efter meget lang tids sagsbehandling hos indklagede og efter rykker fra ham kom der så et mundtligt svar til hans bank. Det blev et afslag.
Begrundelsen for afslaget var bl.a., at det også har vægtet i negativ retning, at de tidligere havde skrevet en ubehagelig mail til indklagede.
Man kan fra en realkreditinstitution ikke være bekendt at blackliste dem på grund af, at de måske var lidt grove i deres korrespondance med indklagede, når man ser på baggrunden for denne korrespondance.
Den e-mail, man henviser til, er begrundet i, at de betalte dobbelt terminsydelse i forbindelse med låneomlægning i slutningen af 2014. De havde fået tilsendt indbetalingskort med sidste rettidige betaling den 31. december 2014. Der var på samme tidspunkt en igangværende omlægning af deres F1 lån til et F3 lån. De kunne under ingen omstændigheder forestille sig, at den termin, de havde fået opkrævning på, samtidig ville blive modregnet i omlægningen. De fik heller ikke meddelelse herom, og først da de fik diverse papirer på omlægningen den 3. januar 2015, kunne de konstatere, at indklagede også havde modregnet terminsydelsen i omlægningen. Således havde de betalt den omtalte termin 2 gange.
De skrev straks en mail til indklagede, der bad om at få oplyst det kontonummer, betalingen kunne ske til, hvilket de straks gjorde.
Beløbet blev tilbagebetalt den 8. januar 2015, men uden renter, hvorfor de atter skrev til indklagede. Den 23. februar 2015 fik de svar fra udlånsdirektøren, som afviste at imødekomme deres krav om forrentning. Udlånsdirektøren erkendte dog, at indfrielsesnotaterne var proforma dateret og først udsendt efter 31. december 2014.
De kunne ikke stille sig tilfredse med denne afvisning, hvorfor de samme dag skrev til indklagede på ny. De fik samme dag svar, hvori det nu blev påstået, at de skulle have fået indfrielsesopgørelsen straks efter den 2. december 2014, hvilket de ikke havde, hvorfor de nu blev meget irriteret og i deres arrigskab skrev lidt skarpt til indklagede.
Da de i forbindelse med låneansøgning i 2016 konstaterede, at denne sag havde medført, at de var blevet ”blacklistet” hos indklagede, klagede de til indklagedes klageafdeling. De fik først svar fra landbrugschefen, som tog afstand fra deres tilkendegivelser i e-mail af 23. februar 2016, hvori de bl.a. beskrev indklagede som ”pengeglubske magtmennesker”. Landbrugschefen fandt, at det langt overskred grænsen for ren og skær forretningsmæssig kommunikation, og henviste til, at eventuelle fremtidige henvendelser kunne sket til indklagedes klageafdeling. Derefter modtog de svar fra klageafdelingen, som redegjorde for de generelle overvejelser i forbindelse med ydelse af lån, og som afviste deres klage med en bemærkning om, at klageafdelingen havde forståelse for, at indklagedes udlånsafdeling ikke havde fundet det ønskeligt at udvide engagementet.
At dette til stadighed har betydning for deres finansieringer er helt urimeligt.
Heldigvis har de et godt forhold til deres bank, der i øvrigt står uforstående over for indklagedes reaktion. Banken skrev bl.a. til dem, at indklagede mundtligt havde oplyst, at indklagede ikke ønskede at gå videre med sagen på grund af for høj gæld i ejendommen og den sag fra tidligere, hvor de ifølge indklagede havde skrevet en forholdsvis hård mail til indklagede. Banken kunne imidlertid ikke få de oplysninger på skrift.
De er heldige at have en forstående bank. De tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket med en bankforbindelse, der ikke havde kendskab til dem og deres måde at handle på.
De vil gerne, om deres sag kan blive behandlet hos Realkreditankenævnet, da de jo står i den situation, at de reelt ikke har mulighed for at optage nye lån hos indklagede som følge af deres klage over manglende forrentning.
De er netop kommet i den situation, at der er mulighed for tilkøb af et jordareal, der grænser op til deres ejendom. Men det betinger, at der kan optages tillægslån hos indklagede.
De ser ikke, at der i indklagedes udtalelse er kommet nyt fra indklagede i denne klagesag, men vil påpege følgende:
Indklagede har i en mail til dem den 23. februar 2015 anført, at indfrielsesopgørelsen af den 2. december 2014 blev fremsendt til såvel dem som deres pengeinstitut umiddelbart. Heri ligger således en påstand om, at de burde være klar over, at terminsydelsen, der skulle betales den 31. december 2014, ville blive afregnet ved låneomlægningen. Det var vel egentlig begrundelsen for at afvise deres anmodning om forrentning af beløbet.
Først her i forbindelse med klagesagen til Realkreditankenævnet erkender indklagede, at materialet først er udsendt 2. januar 2015.
Det var denne fejlagtige påstand fra indklagede om, at de havde fået tilsendt indfrielsesopgørelse, der gjorde dem harme, og at man efterfølgende blot ignorerede deres anmodning om forrentning.
Derfor blev kommunikationen måske lidt uovervejet. At det så får den konsekvens, at de nu er blevet blacklistet, er forfærdeligt. De havde trods alt lagt den episode bag sig og troede, at indklagede havde storsind nok til også at lægge en sådan kommunikation på hylden.
De fik ikke mulighed for at standse deres betaling den 30. december 2014, da de var uvidende om, hvorledes indklagede agerede.
De har altid overholdt deres terminsbetalinger og har aldrig betalt for sent.
De undrer sig også over den lange sagsbehandlingstid, indklagede skulle have for at afvise deres ansøgning om tillægslån. Den 29. april 2016 ansøgte de sammen med deres bankrådgiver om tillægslån i forbindelse med byggeri, dels om forandring af eksisterende stald i forbindelse med omlægning til økologi. Herudover ønskede de at ombygge en ældre stald til kontor for klager 1’s forretning som revisor.
De indhentede tilbud m.m. fra håndværkere. Den 4. maj 2016 fik de besøg af vurderingsmanden fra indklagede, der lovede at indsende vurderingen samme dag.
Den 13. maj 2016 meddelte indklagede deres bankrådgiver, at der ville gå 10 dage med ekspedition af sagen. Den 17. maj 2016 efterspurgte indklagede regnskab for 2015. De skyndte sig at færdiggøre regnskabet for 2015 og indsendte dette til indklagede den 2. juni 2016.
Den 21. juni 2016 rykkede de indklagede for svar. Indklagede oplyste, at banken havde fået besked/afgørelse på låneansøgningen. Denne var så givet telefonisk.
Hvorfor der skulle bruges så lang tid på behandlingen af ansøgningen, er både dem og banken uforståeligt.
De føler heller ikke, at sagen har fået en rimelig bedømmelse. Selvfølgelig kan man altid sige ”under hensyn til de økonomiske forhold”.
De mangler en nærmere forklaring på, hvilke økonomiske forhold der ikke er tilfredsstillende, specielt når banken har den modsatte opfattelse af deres økonomi.
Så deres konklusion er, at hele afgørelsen hvilker på, at de har været lidt grove i deres tidligere mailkorrespondance, og som følge deraf er de blevet fravalgt som gode låntagere hos indklagede.
Det, at de nu er afskåret fra yderligere lån hos indklagede, betyder samtidig, at de ikke kan udvide klager 1’s forretning. Det var planen at få ansat assistenter, da kundetilgangen er enorm, og pladsen er for trang. Det er altså nødvendigt med indretning af kontorer i en gammel stald for at kunne sige ja til nye kunder.
De frygter nu, at indklagede vil skabe problemer for dem i relation til deres bankforbindelse.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede oplyser, at klageren oprindeligt havde optaget 3 lån, som han i efteråret 2014 ønskede omlagt.
Indklagede afgav den 21. oktober 2014 et lånetilbud på 2.398.000 kr. til omlægning af de 3 indestående lån i ejendommen, herunder lån oprindelig 975.000 kr. (lån nr. 62), som er det lån, der blev betalt terminsydelse på to gange i forbindelse med omlægningen.
Den 14. november 2014 udsendte indklagede sædvanlig terminsopkrævning på lån nr. 62, hvoraf det fremgik, at terminsydelsen pr. 1. december 2014 udgjorde 11.309,43 kr. Det bemærkes, at indklagede på dette tidspunkt ikke havde noget kendskab til, om den verserende lånesag ville blive gennemført.
Den 2. december 2014 indsendte klagerens pengeinstitut en udbetalingsanmodning til indklagede, hvoraf det fremgik, at de 3 lån, som skulle indfries i forbindelse med låneomlægningen, herunder lån nr. 62, ønskedes indfriet, ved at indklagede modregnede indfrielsesbeløbene i forbindelse med udbetalingen af det nye lån den 30. december 2014.
Efter indklagedes modtagelse af udbetalingsanmodningen dannedes hos indklagede en indfrielsesopgørelse, der i forbindelse med en opgørelse over den samlede konvertering blev udsendt til klagerne den 2. januar 2015. Ud over til klagerne blev indfrielsesopgørelsen sammen med notaen tillige tilsendt klagernes pengeinstitut.
Den 5. januar 2015 meddelte klagerne indklagede, at de af låneopgørelsen kunne se, at december termin 2014 var betalt to gange, dels i forbindelse med indfrielsen af lånet, og dels ved deres betaling af terminen den 30. december 2014.
Den 8. januar 2015 blev beløbet på 11.309,43 kr., som klagerne den 30. december 2014 havde indbetalt, tilbageført til klagernes konto i deres pengeinstitut.
Der udspandt sig herefter en længere e-mailkorrespondance mellem klagerne og indklagede om forrentning af det indbetalte beløb på 11.309,43 kr. for perioden 30. december 2014 til 8. januar 2015. Det rentebeløb, som klageren mener sig berettiget til, udgør så vidt ses ca. 15 kr.
Da indklagede afviste at forrente beløbet, kontaktede klagerne indklagedes direktion, og da afgørelsen fastholdtes, konkluderede klagerne ved e-mail af 23. februar 2015, at indklagede ”ikke yder nogen form for hverken service, kundepleje eller retfærdighed, men alene er pengeglubske magtmennesker.”
I maj 2016 anmodede klagerne indklagede om tillægslån, blandt andet til brug for ombygning af nogle driftsbygninger til anvendelse til økologiske slagtesvin.
Efter at indklagede havde indhentet en ny vurdering af ejendommen, gennemgået det påtænkte projekt samt låntagernes økonomiske forhold, meddelte indklagede i forbindelse med en dialog med klagernes pengeinstitut, at indklagede ikke ønskede at medvirke med finansiering af de påtænkte investeringer. Årsagen til, at indklagede ikke ønskede at tilbyde lån, var klagernes økonomiske forhold og det hidtidige kundeforholds forløb.
Den 10. august 2016 indbragte klagerne sagen for indklagedes klageansvarlige med anmodning om, at det pålægges ”indklagedes udlånsafdeling ikke at tillægge tidligere uenigheder betydning i forbindelse med udmåling og stillingtagen til låneansøgninger.”
Indklagedes klageansvarlige afviste at imødekomme klagerens ønske, jf. mail af 25. august 2016.
-0-
De nærmere vilkår for indfrielse af de lån, der omlægges, fremgår ikke af lånetilbuddet, men der henvises i lånetilbuddet til de sammen med lånetilbuddet fremsendte indfrielsesopgørelser.
Lånetilbudspakken, som omfatter lånetilbud og indfrielsesopgørelser på de lån, som skal omlægges, er sendt til klagernes pengeinstitut, der har formidlet lånetilbuddet for dem, hjemtaget det nye lån og forestået indfrielse af de lån, der skulle omlægges.
Lån nr. 62 blev indfriet ved straksindfrielse den 4. december 2014, og som det fremgår af den foreløbige indfrielsesopgørelse, skulle ydelsen betales sammen med den kontante del af indfrielsen, såfremt opkrævningen var fremsendt på girokort, hvilket var tilfældet.
Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende klagernes krav om rentegodtgørelse gøres det gældende,
at lånet inklusive restance blev indfriet af indklagede efter anmodning herom fra klagernes pengeinstitut i forbindelse med låneomlægningen, og
at betingelserne for at kunne rejse et rentekrav ifølge renteloven i øvrigt ikke er opfyldt.
Til støtte for påstanden om afvisning/frifindelse for den af klagerne nedlagte påstand om, at indklagede ikke begrundet i klagernes ”utilstedelige bemærkninger i en mailkorrespondance” kan give dem afslag på deres låneansøgning, gøres gældende,
at de elementer, indklagede vil tillægge betydning i forbindelse med behandling behandlingen af en lånesag, er et kreditpolitisk anliggende, som ikke kan efterprøves af Realkreditankenævnet.
OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:
Nærværende sag har været forelagt Nævnet på et møde den 4. november 2016 for bedømmelse af klagernes klageadgang. Nævnet afgjorde på mødet, at klagerne havde klageadgang.
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Nævnet finder, at det ud fra indklagedes information i lånetilbuddet og den foreløbige indfrielsesopgørelse er forståeligt, at klageren foretog betaling af december 2014 terminsydelsen, således at terminsydelsen blev betalt to gange, idet beløbet også modregnedes ved låneudbetalingen. Uanset om klageren måtte have et forrentningskrav mod indklagede som følge af den dobbeltbetalte ydelse, finder Nævnet, at kravet, der er beregnet til ca. 15 kr., er så ubetydeligt, at Nævnet afviser dette klagepunkt med henvisning til nævnsvedtægternes § 5, stk. 3, nr. 2, hvorefter Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis ”klagen er useriøs eller unødig”.
Nævnet finder, at indklagedes afslag, der er begrundet i klagernes økonomiske forhold og det hidtidige kundeforholds forløb, er en kredit- og udlånspolitisk beslutning, som Nævnet som udgangspunkt ikke kan efterprøve. Der er ikke i sagen forhold, som giver anledning til at fravige dette udgangspunkt. Nævnet kan derfor ikke give klagerne medhold i dette klagepunkt.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Klagepunktet vedrørende forrentningskrav i anledning af dobbeltbetalt terminsydelse afvises. Indklagede, DLR Kredit A/S, frifindes for øvrige klagepunkter.