Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål vedrørende opsigelse af engagement

Sagsnummer: 429 /2000
Dato: 09-05-2001
Ankenævn: Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt
Klageemne: Udlån - indfrielse
Ledetekst: Spørgsmål vedrørende opsigelse af engagement
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagedes opsigelse af klagerens engagement var berettiget.

Sagens omstændigheder.

Pr. 1. februar 2000 bestod klagerens engagement med indklagedes Tune afdeling af to boliglån med en restgæld på henholdsvis 204.488 kr. og 71.263 kr. Lånene blev afviklet med 3.000 kr. og 1.060 kr. månedligt. Klageren havde desuden en lønkonto med et tilknyttet maksimum på 50.000 kr. Klageren hæftede endvidere som selvskyldnerkautionist for en kredit (-480) på 30.000 kr. ydet af indklagede til en af klagerens ægtefælle H personligt drevet virksomhed.

Ved skrivelse af 2. februar 2000 stilet til H anmode indklagede om inddækning af et overtræk på 20.765,21 kr. på kreditten senest 11. s.m. eller rette henvendelse for at indgå aftale om afvikling. Overtrækket var en følge af en betaling gennemført den forgående dag på 20.784,80 kr.

Klageren har anført, at han og H havde orienteret indklagede om deres planer vedrørende opstart af et internationalt handelsfirma i samarbejde med en udlandsdansker. Efter modtagelsen af indklagedes skrivelse af 2. februar 2000 indleverede han til sikkerhed for indklagede en underskreven erklæring om, at indklagede kunne ophæve hans ratepensionskonto i utide; nettoprovenuet herved ville være på ca. 16.500 kr. Restovertrækket skulle derefter indbetales. Alt var herefter i orden ifølge indklagedes medarbejder BN.

Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder BN primo marts 2000 telefonisk foreslog klageren, at overtrækket på H's konto blev inddækket ved, at klageren ophævede sin ratepension. Klageren tilkendegav, at en ophævelse kunne komme på tale i sidste ende, men at han forventede at modtage beløb fra sin kompagnon i udlandet, hvorfor en ophævelse ikke var nødvendig.

Ved skrivelse af 18. maj 2000 til H meddelte indklagedes inkassoafdeling i Roskilde H, at konto -480 var overdraget til afdelingen. Indklagede anmodede H om at betale overtrækket på 20.224,31 kr. inden 26. s.m. eller rette henvendelse for at indgå aftale om afvikling. Af sagen fremgår, at indklagede samtidig ophævede en gravstedskonto etableret i klagerens navn samt klagerens aktionærkonto.

Ved skrivelse af 19. maj 2000 til indklagedes Tune afdeling protesterede klageren mod ophævelsen af gravstedskontoen og aktionærkontoen samt mod, at han ikke længere havde adgang til indklagedes pc-bank, ligesom hævekort, dankort og VisaDankort var spærrede.

Ved skrivelse af 24. maj 2000 meddelte indklagede, at gravstedskontoen fejlagtigt var blevet opgjort, og at kontoen ville blive genetableret. Klagerens aktionærkonto ville ligeledes blive genetableret.

Indklagede har anført, at efter sagens overgang til inkassoafdelingen var der telefonisk kontakt med klageren. På baggrund heraf gav inkassoafdelingen klageren frist frem til 1. juli 2000.

Ved skrivelse af 7. juli 2000 meddelte indklagede klageren, at de to boliglån var i restance med seneste ydelse, ligesom klagerens lønkonto var overtrukket med 1.620,69 kr. Overtrækket på H's konto var på 20.224 kr. Indklagede krævede beløbene betalt senest den 14. s.m., idet det samlede engagement i modsat fald ville blive opsagt og inkassoprocedure iværksat.

Ved skrivelse af 12. juli 2000 fremsendte klageren en check på 6.600 kr. til inkassoafdelingen til inddækning af restancen på boliglånene, overtrækket på lønkontoen samt indsætning af 905 kr. på H's kassekredit. Klageren tilkendegav , at han inden den 11. august 2000 ville indbetale mindst 4.000 kr. yderligere på H's kassekredit.

Ved skrivelse af 2. august 2000 meddelte indklagede, at der var restance på de to boliglån. Restancen skulle indbetales senest den 11. s.m.

Ved skrivelse af 14. august 2000 til klageren og H meddelte indklagede, at parrets engagement på i alt 315.220 kr. var opsagt som følge af, at der ikke senest den 11. august var indbetalt de 4.000 kr., som klageren i skrivelsen af 12. juli havde oplyst ville blive betalt.

Den 16. og 17. august 2000 indbetalte klageren restancerne på boliglånene.

Ved skrivelse af 27. august 2000 protesterede klageren mod indklagedes opsigelse af engagementet. Klageren henviste til, at restancen på boliglånene nu var inddækket, og at hans pensionskonti som tidligere meddelt kunne ophæves, såfremt han ikke modtog det større tilgodehavende fra udlandet, som indklagede var orienteret om. Klageren stillede samtidig en række spørgsmål vedrørende indklagedes behandling af engagementet.

Ved skrivelse af 28. august 2000 meddelte indklagedes inkassoafdeling, at der ikke forelå nogen underskreven erklæring om ophævelse af klagerens pensionskonti. Ved skrivelse af samme dag meddelte indklagede, at klagerens samlede engagement var opsagt til indfrielse inden 12. september 2000.

I den efterfølgende periode fortsatte korrespondancen mellem klageren og indklagede.

Ultimo september 2000 modtog klageren indkaldelse til fogedretten foranlediget af indklagede.

Den 30. oktober 2000 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Den 1. november 2000 blev indklagedes begæring om udlæg behandlet i fogedretten. Indklagede begærede udlæg foretaget på grundlag af det ene boliglån. Af omkostningsmæssige grunde var udlægsbegæringen begrænset til 15.000 kr. Klageren protesterede og henviste til, at lånets ydelser var betalt frem til det tidspunkt, hvor indklagede opsagde lånet. Af retsbogen fremgår, at fogedretten tilkendegav, at sagen måtte udsættes på yderligere bevisførelse i form af indkaldelse af indklagedes afdelingsbestyrer og H. Indklagede meddelte herefter, at begæringen om udlægsforretning efter omstændighederne ikke blev fastholdt.

Af indklagedes "Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private" fremgår:

"Opsigelse og indfrielse.

Banken kan opsige lånet/kreditten med 3 måneders varsel og forlange hele gælden betalt. Ved opsigelse har De krav på en begrundelse fra bankens side.

………

Misligholdelse og andre forfaldsgrunde.

I følgende særlige situationer kan banken opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

a) Hvis De ikke betaler ydelser, renter, provision eller afdrag til tiden og stadig ikke har betalt otte dage efter, at banken har sendt Dem en rykkerskrivelse. Ved kreditter gælder dette også, hvis De overtrækker kredittens maksimum uden bankens tilladelse."

Af kreditkontrakten vedrørende kassekreditten -480 fremgår, at denne er etableret med angivelse af firmanavnet på H's virksomhed ved H. Der er yderligere fremlagt kontoudskrift af 9. august 1999 med samme registrering som kassekreditkontrakten; kontoudskrift af 18. maj 2000 er derimod alene registreret med angivelse af H's navn.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at klageren nedlægger påstand om, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at opsigelsen af klagerens engagement var uberettiget samt at indklagede skal ændre registreringen af H's konto til H's firmakonto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse samt afvisning for så vidt angår sidste led af klagerens påstand.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at opsigelsen af engagementet er uberettiget, idet der ikke var restancer på hans konti, da sagen blev overgivet til inkasso.

Indklagedes uvilje skyldes, at han optog et pantebrevslån hos tredjemand uden indklagedes accept. Indklagede kan imidlertid ikke blande sig i, hvorledes han disponerer over friværdien i ejendommen.

Indklagede havde fuld sikkerhed for overtrækket på H's konto, idet han havde instrueret indklagede om, at ratepensionskontoen når som helst kunne opgøres, og nettoprovenuet anvendes til indfrielse af overtrækket.

Indklagede har handlet i strid med inkassolovens § 9, § 10 og § 11.

Indklagedes opsigelse er i strid med § 7 i indklagedes egne vilkår.

Indklagede har anført, at på tidspunktet for opsigelsen af hele klagerens engagement den 29. august 2000 var de to boliglån og klagerens lønkonto ikke direkte misligholdt. Man burde derfor ikke have opsagt hele engagementet på dette tidspunkt, men klageren har ikke betalt afdrag på boliglånene siden medio august 2000, ligesom kreditmaksimum på lønkontoen nu er overskredet på grund af rentetilskrivninger.

Engagementet er nu misligholdt, og man er berettiget til at opsige engagementet og kræve øjeblikkelig indfrielse.

For så vidt angår navnet på H's konto foreligger der ikke en formueretlig tvist, og denne del af klagen bør derfor afvises.

H's konto var overtrukket på tidspunktet for opsigelsen. Opsigelsen var derfor berettiget i medfør af indklagedes almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private, pkt. 8.

Det bestrides, at man har nægtet at anvende klagerens ratepension til nedbringelse af overtrækket. Klageren afslog en sådan nedbringelse, fordi han forventede at modtage penge fra sin kompagnon. Klageren har heller ikke på noget tidspunkt givet indklagede et uforbeholdent tilsagn om, at ratepensionen kunne ophæves. Uden et sådant tilsagn har indklagede ikke været berettiget til at hæve pensionen.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indklagedes opsigelse af hele klagerens engagement ved skrivelsen af 28. august 2000 var som erkendt af indklagede uberettiget for så vidt angår de to boliglån og klagerens lønkontokredit, idet disse ikke var i restance. Selv om klageren siden har undladt at betale ydelser på lånene og at inddække overtrækket på lønkontoen opstået ved rentetilskrivning, finder Ankenævnet, at konsekvensen af den uberettigede opsigelse under de foreliggende omstændigheder bør være, at indklagede skal anerkende, at de to boliglån og lønkontokreditten ikke er opsagt til indfrielse, såfremt klageren før udløbet af den nedenfor angivne frist berigtiger de herved opståede restancer.

Ankenævnet finder derimod, at indklagede var berettiget til at opsige kassekreditten for klagerens hustrus firma og klagerens kautionsforpligtelse herfor til fuld indfrielse, idet det ikke er godtgjort, at indklagede havde accepteret at give yderligere henstand med inddækningen af overtrækket på denne konto.

Ankenævnet finder ikke, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om berettigelsen af, at indklagede har ændret navnet på denne kredit fra at lyde på klagerens hustrus firma til alene at lyde på klagerens hustrus navn. I mangel af oplysninger om baggrunden finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at ændringen er uberettiget.



Som følge af det anførte

Indklagede bør anerkende, at klagerens to boliglån og hans lønkontokredit ikke er opsagt til indfrielse, såfremt klageren inden 4 uger fra denne afgørelse betaler de skyldige ydelser på lånene, henholdsvis overtrækket på kreditten.

Indklagede bør endvidere inden 4 uger berigtige navnet på kontohaveren for kreditten ydet til klagerens hustrus firma, således at firmaet i overensstemmelse med kreditkontrakten fremtræder som kontohaver.

I øvrigt tages klagen ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren