Valutaterminsforretninger. Aftale om forlængelse.
| Sagsnummer: | 35 /1995 |
| Dato: | 16-11-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Inge Frølich, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - forlængelse
|
| Ledetekst: | Valutaterminsforretninger. Aftale om forlængelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 17. januar 1989 blev der mellem klageren og indklagede indgået en porteføljeplejeaftale om valutaterminsforretninger med en ramme på 3.000.000 kr. med udløb den 31. januar 1990. Af aftalen fremgår bl.a., at indklagede var bemyndiget til at disponere inden for rammen uden klagerens forudgående godkendelse. Handlerne skulle bogføres over en nyoprettet investeringsaftalekonto, hvorpå klageren indsatte 30.000 kr. Indeståendet på kontoen og et ejerpantebrev på 28.000 kr. i klagerens ejendom blev ved separat håndpantsætningserklæring lagt til sikkerhed for engagementet.
Ved allonge af 15. december 1989 blev porteføljeaftalen forlænget til den 30. januar 1992.
Af de under sagen fremlagte bilag fremgår, at der den 10. november 1989 og 18. januar 1990 blev udbetalt henholdsvis 40.000 kr. og 30.000 kr. pr. check til klageren ved træk på investeringsaftalekontoen, den 4. juli 1990 og 18. september 1991 blev der overført henholdsvis 36.000 kr. og 70.000 kr. fra kontoen til klagerens gevinstopsparingskonto hos indklagede.
Ved håndpantsætningserklæring af 6. juli 1990 forøgedes indklagedes sikkerhed med håndpant i det til enhver tid indestående beløb på klagerens gevinstopsparingskonto.
Valutaterminsforretningerne blev afsluttet ultimo 1992, hvorefter investeringsaftalekontoen udviste en negativ saldo på 304.083,30 kr.
Den 11. januar 1993 foretog indklagede modregning i indeståendet på 2 gevinstopsparingskonti tilhørende klageren, hvorefter indklagede opgjorde sit tilgodehavende til 215.267,31 kr.
I marts 1994 udtog indklagede ved retten i Randers stævning mod klageren med påstand om betaling af 215.267,31 kr. med tillæg af renter 12,25 % p.a. fra den 31. december 1993 til betaling sker. Sagen er i medfør af retsplejelovens § 361 udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Indklagede har under sagens forberedelse fremlagt 11 månedsopgørelser vedrørende nettopositionen for klagerens investeringsramme, opgørelserne er fremsendt til klageren i perioden 30. november 1991 til 10. november 1992. Indklagede har endvidere fremlagt 63 arbitragebekræftelser for perioden 10. januar til 29. september 1992, som alle er underskrevet af klageren med følgende påtegning: "Underskriften gælder alene min viden om og accept af ovenanførte arbitrageforretning". Endelig har indklagede fremlagt kontoudskrifter for investeringskontoen og en oversigt over samtlige terminsforretninger, indgået fra den 1. juli 1991 og til ordningen ophørte.
Klageren har over for Ankenævnet påstået indklagede tilpligtet at anerkende, at de valutahandler, der er indgået efter 30. januar 1992, er ham uvedkommende.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at porteføljeplejeaftalen udløb den 30. januar 1992, hvorfor tab opstået efter denne dato er ham uvedkommende. Indklagede handlede uden hans accept, og han modtog kun lejlighedsvis orientering fra indklagede. Den påtegning, der af klageren er påført arbitragebekræftelserne, er påført, hvor der i al almindelighed alene skulle have været afgivet underskrift, hvorimod det af klageren tilføjede klart viser, at han ikke har villet deltage i nogen risiko vedrørende den pågældende forretning, hvis eksistens han først var blevet bekendt med ved indklagedes fremsendelse af arbitragebekræftelsen, og således oven i købet på et tidspunkt hvor de pågældende forretninger allerede var foretaget uden forudgående henvendelse til klageren. Indklagede har ikke på fyldestgørende måde oplyst ham om de løbende forretninger, hvad der var investeret i, hvilke tab eller gevinster dette måtte have medført, hvad indklagede beregnede sig i honorar og hvilke omkostninger, der i øvrigt måtte have været i form af gebyrer og lignende. Det har ikke været muligt at kontrollere, om indklagede har opgjort sit tilgodehavende korrekt.
Indklagede har anført, at porteføljeplejeaftalen efter stiltiende aftale med klageren fortsatte på uændrede vilkår efter den 30. januar 1992. Dette bekræftes af klagerens påtegning på de fremsendte arbitragebekræftelser, som kun kan fortolkes således, at klageren har vedkendt sig disse. Siden aftalens indgåelse i 1989 har klageren modtaget meddelelse om hver enkelt forretning og har sideløbende modtaget månedsopgørelser med angivelse af bl.a. nettopositionen. Før der opstod tab på valutaterminsforretningerne, har klageren ikke rejst kritik af denne dokumentationsform, som klageren, der er regnskabskonsulent, må formodes at være fortrolig med. Af kontoudskrifterne for investeringskontoen fremgår alle gevinster og tab i perioden fra ordningens etablering til dens afslutning. Endvidere har klageren modtaget oversigter over samtlige terminsforretninger, der er indgået i perioden fra 1. juli 1991 til ordningen ophørte. Bortset fra to tab i henholdsvis 1989 og 1990 er der ikke realiseret tab førend i 1992. Klageren har i årene 1989 til 1991 hævet 176.000 kr. af overskuddet af de indgåede forretninger. Indklagede har ikke beregnet sig honorar, idet indtjeningen var indeholdt i terminskurserne.
Ankenævnets bemærkninger:
Den af klageren anførte påtegning på arbitragebekræftelserne kan efter sin ordlyd kun forstås som en godkendelse af de pågældende handler, som indklagede indgik på klagerens vegne.
Klageren findes herefter at være bundet af de forretninger, som indklagede indgik på klagerens vegne i 1992, indtil det tidspunkt, hvor klageren positivt tilkendegav, at han ønskede forretningerne afsluttet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.