Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i forbindelse med emission i 2007. Spørgsmål om særlig viden på baggrund af ansættelse i banken.

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for tab på lånefinansierede køb af Roskilde Bank aktier, herunder i forbindelse med en emission i banken i 2007.

Sagens omstændigheder

Klageren var både kunde og ansat i Roskilde Bank.

Ifølge årsopgørelserne for 2005 og 2007 for klagerens engagement var hendes titel ”Kunderådgiver”.

Ifølge årsoversigten for 2005 havde klageren pensionsmidler på i alt 139.692 kr. Heraf var 59.389 kr. værdien (kurs 989,82) af i alt 60 stk. Roskilde Bank aktier, der lå i to kapitalpensionsdepoter. Klageren havde desuden tre såkaldte medejeraktiedepoter, der indeholdt i alt 508 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt 502.828 kr., og et almindeligt åbent depot, hvor der lå 10 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på 9.898 kr. Klagerens udlån omfattede blandt andet to såkaldte medejerkonti med restgæld på i alt 58.918 kr.

Den 22. marts 2006 købte klageren 11 stk. Roskilde Bank aktier, der blev lagt i et nyt medarbejderaktiedepot.

I perioden 11. august 2006 - 17. september 2006 førte Roskilde Bank en aktiesalgskampagne. Klageren købte ikke yderligere Roskilde Bank aktier under kampagnen.

I november 2006 gennemførte banken et aktiesplit i forholdet 1:2, hvorved antallet af klagerens Roskilde Bank aktier blev fordoblet.

I forbindelse med en aktieemission i banken i marts-april 2007 udsendte banken et kampagnebrev. Kampagnebrevet blev også sendt til klageren.

Klageren købte i forbindelse med emissionen i alt 162 stk. Roskilde Bank aktier fordelt på fem depoter. Den samlede købesum uoplyst. Klageren har oplyst, at hun optog lån til finansiering af aktierne.

Den 13. juni 2007 købte klageren 22 stk. aktier til et nyt medarbejderaktiedepot.

Ifølge årsoversigten for 2007 havde klageren pensionsmidler på i alt 150.621 kr. Heraf var 39.128 kr. værdien (kurs 326,07) af i alt 120 stk. Roskilde Bank aktier i kapitalpensionsdepoterne. Klagerens medejeraktiedepoter indeholdt i alt 1.212 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på 395.196 kr. I det åbne depot lå 30 stk. Roskilde Bank aktier. Gælden på de to medejerkonti var i alt 112.439 kr.

Den 6. maj 2008 underskrev klageren en investeringsprofil. Heraf fremgik blandt andet, at klageren havde kendskab til aktier og obligationer, at antallet af klagerens handler var 0-10 om året, at klagerens nettoformue var 2-5 mio. kr., og at hendes risikovillighed var mellem, svarende til tallet 5 på en skala fra 1-10. Ved afkrydsning fremgik endvidere blandt andet, at klageren ”Ønsker rådgivning før handel”, og at hun var ”Egnet til at handle selv”.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgik bl.a.:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...

2.1.2 Særlig viden i kraft af ansættelsesforhold m.v.

En kunde omfattes ikke af tilbuddet om erstatning, hvis kunden som følge af sit ansættelsesforhold eller anden tilknytning til Roskilde Bank havde a) en særlig viden om bankens økonomiske forhold, og/eller b) en særlig viden om investeringer.

Kunder, der herefter ikke tilbydes erstatning, fordi de har en særlig viden i henhold til denne bestemmelse, er:

(i) bestyrelsesmedlemmer, registrerede direktører og eksterne revisorer i banken.

(ii) medarbejdere, der som følge af deres hverv i banken på tidspunktet for de to aktiesalgskampagner må forventes at have haft en særlig indsigt i bankens strategi og/eller drift, bankens økonomiske situation, kapitalforhold og/eller kreditgivning, herunder medarbejdere ansat på minimum chefniveau, medmindre varetagelsen af chefstillingen åbenlyst ikke forudsatte et sådan vidensniveau.

(iii) medarbejdere, der som følge af deres hverv i banken på tidspunktet for de to aktiesalgskampagner eller tidligere i deres professionelle virke og/eller som følge af deres uddannelsesmæssige baggrund må forventes at besidde en særlig viden om aktier og den med aktier forbundne risiko for tab, herunder medarbejdere der tidligere har solgt og rådgivet bankens kunder om køb af aktier.

Som bilag 1 vedlægges en anonymiseret oversigt over medarbejdere, jf. (ii) og (iii), som efter parternes viden har erhvervet aktier under de to kampagneperioder samt angivelse af, om medarbejderen er omfattet af det forligsmæssige tilbud.

…”

Forligsaftalen medførte ikke, at klageren blev tilbudt erstatning, hvilket efter det oplyste blev begrundet med, at klageren i kraft af sin ansættelse i banken måtte forventes at besidde en særlig viden.

Den 25. september 2014 indgav klageren en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet. Klagesagen blev sat i bero på drøftelser mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.

Ved et brev af 24. november 2016 til klageren blev sagen afsluttet af Forbrugerombudsmanden. Af brevet fremgår blandt andet:

”…

Finansiel Stabilitet har fastholdt, at du ikke er omfattet af forliget. Finansiel Stabilitet har henvist til, at dit navn fremgår af en listen i forligets bilag 1 over medarbejdere, der ikke omfattes af forliget. At medarbejdere på listen ikke er omfattet fremgår af forligets pkt. 2.1.2. Finansiel Stabilitet har endvidere henvist til, at forligets formål er at standardisere Finansiel Stabilitets håndtering af sagerne. Det forhold, at din stillingsbetegnelse ikke afspejlede dine faktiske arbejdsopgaver, kan derfor ikke medføre, at du alligevel skal omfattes af forliget, når din formelt korrekte stillingsbetegnelse fremgår af bilaget.

…

Spørgsmålet om du har ret til erstatning efter dansk rets almindelige regler må afgøres af Pengeinstitutankenævnet eller domstolene.

…”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning svarende til forliget for aktiekøbene under emissionen i 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Finansiel Stabilitet bør betale erstatning.

Banken førte en aggressiv kampagne.

Aktiekøbene skete på baggrund af mangelfuld rådgivning. Hun fik oplyst, at banken var i fremdrift, og at der ikke var tvivl om, at det kun kunne gå godt. Lånene skulle først tilbagebetales, når aktierne blev indfriet – altså ingen risiko. Dette blev slået meget fast fra bankrådgiverens side. Kampagnen og lånemuligheden var årsag til aktiekøbene. Hun ville ikke have købt aktierne på eget initiativ.

Hun havde tidligere købt aktier for lånte midler, når hun havde fået mulighed for at købe et antal aktier i forhold til hendes indtægt. Ifølge bankrådgiveren/banken var der ingen risiko herved.

Hun har ikke en finansiel baggrund, og hun har ikke været beskæftiget med aktiehandel. Den kunderådgivning, som hun varetog, vedrørte salg af lønsystemer og PBS-produkter til bankens kunder.

Hun er uddannet i et forsikringsselskab og har taget handelsskoleeksamen. Hun supplerede sin uddannelse inden for kontorfaget og fik ansvaret for lønninger i flere sammenhænge. I 1998 blev hun ansat i Roskilde Bank med det formål at gøre brug af sin viden i bankens afdeling for PBS-produkter/lønsystemer. Hun solgte lønsystemer til bankens erhvervskunder, underviste bankens ansatte i salg af produkterne og rådgav om produkterne både til bankens kunder og internt i banken. Hun fik derfor titlen kunderådgiver.

De kolleger, som hun har samarbejdet med, har modtaget erstatning.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke er omfattet af forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet vedrørende erstatning for køb af Roskilde Bank aktier.

Forligsaftalen er ikke et udtryk for, at bankens rådgivning om investering i Roskilde Bank aktier i almindelighed var ansvarspådragende. Aftalen er heller ikke en anerkendelse af, at alle privatkunder, der købte aktier i de pågældende perioder, beviseligt modtog utilstrækkelig rådgivning men alene en anerkendelse af, at bankens kampagnebreve i 2006 og 2007 fokuserede for ensidigt på fordelene ved at købe bankens aktier.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med hendes aktiekøb.

Kampagnebrevet var ikke bestemmende for klagerens aktiekøb under emissionen i 2007.

Klageren undlod at købe aktier under kampagnen i 2006, hvor der ligeledes var mulighed for lån på fordelagtige vilkår.

Klageren måtte som ansat i banken siden 1998 i forskellige stillinger og senest med titel af kunderådgiver forventes at være i besiddelse af den generelle risiko ved at investere i aktier.

Klageren havde endvidere været aktionær i banken siden 2004 og måtte som sådan have været bekendt med risikoen herved.

Klageren havde andre værdipapirer end Roskilde Bank aktier, og ifølge investeringsprofil var hun egnet til at investere uden forudgående rådgivning.

Klageren har ikke dokumenteret præcist hvilke fejl eller forsømmelser, der kan tilregnes banken som ansvarspådragende.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar.

Bevisbyrden påhviler klager, jf. dom afsagt af Københavns Byret den 1. september 2015 i sag BS 41B-5969/2014, der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016. Denne bevisbyrdevurdering går igen i Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 i sag BS 8A-3726/2009 og Østre Landsretsdom af 25. februar 2014 i sag B 293/2013.

Det må formodes, at klageren besluttede at købe aktierne i forventning om, at det ville være en god investering

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Til støtte for afvisningspåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anført, at en afklaring af den rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagerens køb af aktier, vil kræve vidneafhøringer. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, da sagen grundet usikkerhed om bedømmelse af de faktiske oplysninger ikke er egnet til nævnsbehandling.

Ankenævnets bemærkninger

I forbindelse med emissionen i Roskilde Bank i foråret 2007 tegnede klageren, der var ansat i banken med titlen kunderådgiver, 162 stk. nye aktier i banken.

Det fremgår af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Ifølge forligsaftalens pkt. 2.1.2 var kunder, som i kraft af deres ansættelsesforhold eller anden tilknytning til banken havde en særlig viden om bankens økonomiske forhold, og/eller særlig viden om investeringer ikke omfattet af tilbuddet om erstatning.

Klageren fik tilsendt bankens kampagnebrev i forbindelse med emissionen men var på baggrund af sit ansættelsesforhold i banken ikke omfattet af forligsaftalen.

Klageren har oplyst, at hun er kontoruddannet og var beskæftiget i bankens afdeling for PBS produkter/lønsystemer og solgte bl.a. lønsystemer til bankens erhvervskunder. Dette er ikke bestridt af Finansiel Stabilitet. Ankenævnet finder, at klageren hverken i kraft af sit arbejdsområde eller sin uddannelsesmæssige baggrund kan forventes at besidde særlig viden om investering i aktier og den dermed forbundne risiko. Ankenævnet finder herefter, at det må lægges til grund, at den mangelfulde markedsføring under aktiesalgskampagnen i 2007 må anses at have været bestemmende for aktiekøbet, og Finansiel Stabilitet skal derfor betale erstatning til klageren.

Erstatningen fastsættes skønsmæssigt, således at klageren stilles, som om hun er omfattet af forliget af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.

Ankenævnets afgørelse

Finansiel Stabilitet skal inden 30 dage betale en erstatning til klageren, hvorved hun stilles, som om hun er omfattet af forliget af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.

Klageren får klagegebyret tilbage.