Gebyr, besigtigelse af ejendom.
| Sagsnummer: | 218/1989 |
| Dato: | 28-08-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - besigtigelse af ejendom
|
| Ledetekst: | Gebyr, besigtigelse af ejendom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I april 1989 ansøgte klageren i indklagedes Tingbjerg afdeling om et lån på 65.000 kr. Der blev den 20. april 1989 afholdt et møde mellem parterne om sagen, ligesom der blev ført telefonsamtaler herom. Herunder oplyste en af afdelingens medarbejdere bl.a., at man ønskede lånet etableret mod kaution, men klageren fastholdt heroverfor, at han ikke ønskede at optage lånet mod kaution, men at han ønskede at benytte sin faste ejendom som kreditobjekt. Efter at afdelingens medarbejder havde oplyst, at afdelingen agtede at lade ejendommen besigtige ved indklagedes sædvanlige vurderingsmand, og at udgiften hertil ville andrage mellem 500 kr. og 700 kr., som skulle afholdes af klageren, uanset om lånet blev bevilget eller ej, enedes man om at lade ejendommen besigtige.
Efter at klageren telefonisk havde meddelt indklagede yderligere oplysninger om ejendommen, blev denne den 27. april 1989 besigtiget.
Afdelingen meddelte herefter, at man ikke så sig i stand til at yde det ansøgte lån mod sikkerhed i den faste ejendom. Samtidig debiterede afdelingen vurderingsgebyr til vurderingsmanden med 762 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kreditere ham dette gebyr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at afdelingen allerede forud for besigtigelsen af hans ejendom var i besiddelse af samtlige de oplysninger, som var nødvendige og relevante for at tage stilling til, om man kunne yde det ansøgte lån mod sikkerhed i ejendommen. Det fremstod således allerede på forhånd med sikkerhed som overflødigt at lade hans ejendom besigtige, og afdelingen burde derfor have undladt dette skridt.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand bestridt, at den foretagne besigtigelse har været uden betydning. Af de oplysninger, som klageren havde meddelt, dels på mødet og dels telefonisk, fremgik således, at den offentlige ejendomsvurdering var 270.000 kr., at restgælden i ejendommen udgjorde ca. 500.000 kr., mens ejendommen var købt af ham pr. 1. december 1987 for en købesum på 658.333,34 kr. Efter at den af indklagede sædvanligt benyttede vurderingsmand havde bekræftet, at ejendomspriserne i området væsentligt oversteg den offentlige vurdering, aftaltes det med klageren, at ejendommen skulle besigtiges. På grundlag af de forud for besigtigelsen foreliggende oplysninger kunne det således ikke udelukkes, at ejendommen kunne give tilstrækkelig sikkerhed for et lån på 65.000 kr., men efter de beregninger, som blev foretaget på grundlag af den udarbejdede besigtigelsesrapport, frembød ejendommen ikke tilstrækkelig sikkerhed for det ansøgte lån på 65.000 kr., hvilket herefter blev meddelt klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens ejendom blev, med henblik på at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt den kunne yde den krævede sikkerhed, besigtiget på grundlag af en mellem klageren og afdelingen indgået aftale herom, og afdelingen havde tilkendegivet, at dermed forbundne omkostninger måtte betales af klageren, uanset om låneansøgningen blev imødekommet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.