Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelse af gebyr ved fremskaffelse af oplysninger om betalingssted for dankortbetalinger. Spørgsmål om udbetalinger sket med rette.

Sagsnummer: 248/1997
Dato: 19-11-1997
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Indlån - bevis for indbetaling/udbetaling
Gebyr - fremfinding af oplysninger
Ledetekst: Størrelse af gebyr ved fremskaffelse af oplysninger om betalingssted for dankortbetalinger. Spørgsmål om udbetalinger sket med rette.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 5. februar 1996 døde A, der var kunde i indklagedes Sæby afdeling, i en alder af 92 år uden at efterlade sig livsarvinger.

Denne klage, der er indgivet af eksekutor i boet efter A, vedrører en række hævninger foretaget på A's konto hos indklagede i perioden fra november 1994 til A's død, herunder successivt salg af nominelt 670.000 kr fra A's obligationsbeholdning. Endvidere vedrører klagen et gebyr på 9.400 kr. opkrævet af indklagede for udarbejdelse af oplysninger om betalingssted for gennemførte dankorttransaktioner.

I.

A, der gennem en årrække havde haft en lønkonto hos indklagede, overførte i november 1994 fra et andet pengeinstitut sit øvrige engagement til indklagedes Sæby afdeling. Ved overførslen indgik et kontant beløb på ca. 17.500 kr. på A's lønkonto, ligesom A's obligationsbeholdning på nominelt 749.000 kr. 8% Realkredit Danmark 2026 overførtes til indklagede.

I perioden 21. november 1994 til 29. november 1995 solgtes nominelt 670.000 kr. af A's obligationer. Under sagen er fremlagt ordrebekræftelser underskrevet af A. Indklagede har oplyst, at handlerne blev indtelefoneret, og at A efterfølgende bekræftede ordrerne ved sin underskrift. Provenuet af salget af obligationerne indgik på A's lønkonto.

Fra A's lønkonto er der i perioden fra overførslen af engagementet til indklagede foretaget hævninger ved dankorttransaktioner, ligesom der er hævet kontant i afdelingen. Det er oplyst, at A's niece bistod A ved hævningerne.

Ved A's død var saldoen på lønkontoen 1.178,15 kr. (negativ).

Eksekutor i boet efter A anmodede ved skrivelse af 16. april 1996 A's niece om at fremkomme med oplysninger til belysning af baggrunden for faldet i A's formue efter november 1994. Eksekutor beregnede A's månedlige forbrug til 55.000 kr. Der er ikke fremlagt oplysninger om niecens svar.

Efter at eksekutor i sommeren 1996 havde modtaget kontoudskrifter for A's lønkonto, rettede eksekutor ved skrivelse af 7. november 1996 henvendelse til indklagedes direktion med krav om, at indklagede betalte 276.888 kr., der vedrørte 19 kontanthævninger på A's konto i perioden fra den 15. november 1994 til den 4. januar 1996. Hævningerne fordeler sig med 1 à 100.000 kr., 1 à 30.000 kr., 1 à 20.500 kr., 3 à 20.000 kr., 1 à 10.000 kr. samt 11 hævninger på beløb under 10.000 kr. Kravet blev begrundet med, at hævningerne var sket uden fuldmagt og uden personlig underskrift fra A's side.

Under sagen er fremlagt kopi af hævebilag vedrørende de 19 hævninger. Med undtagelse af to hævninger den 20. marts 1995 på 4.176 kr. og den 21. juni 1995 på 1.512 kr. er alle hævebilag underskrevet af A i rubrikken for kontohaverens navn (ikke i underskriftsrubrikken).

Indklagede har om hævningerne den 20. marts 1995 og 21. juni 1995 oplyst, at disse vedrører betaling af beløb til Told Skat, henholdsvis Centralregistret for Motorkøretøjer. Indklagede har fremlagt kvitteringsdelene vedrørende giroopkrævningerne. Kvitteringsdelene er maskinafstemplet hos indklagede. Beløbsmæssigt overstiger begge hævninger de tilhørende betalinger med 6 kr. svarende til indklagedes gebyr for betaling af girokort.

Boets eksekutor har bestridt, at A, der var stærkt gangbesværet, ved hævningerne underskrev udbetalingsbilagene i afdelingen eller siddende i sin bil. A's underskrift er ikke påført udbetalingsbilagenes underskriftsrubrik. Det må antages, at A's niece formåede A til at underskrive udbetalingsbilagene og herefter selv indsatte beløbsangivelserne. Det er uforsvarligt, at indklagede udbetalte 100.000 kr. kontant, særligt når dette ikke skete til kontohaveren, men til niecen. Indklagede burde have grebet ind over for hævningerne af A's midler.

Indklagede har anført, at de hævede beløb er udbetalt til kontohaveren, hvorfor boet er afskåret fra at kræve beløbene tilbage. I enkelte tilfælde er udbetalingsbilaget underskrevet af såvel A som dennes niece. Det skete i tilfælde, hvor A blev i bilen uden for afdelingen. I to tilfælde er hævningerne ikke sket ved udbetaling, men de hævede beløb er anvendt til betaling af A's regninger og er således kommet A til gode. A fik løbende tilsendt kontoudtog og har på intet tidspunkt rettet henvendelse og anført, at han ikke ville vedkende sig hævningerne.

II

Til belysning af forholdene omkring A's lønkonto hos indklagede anmodede boets eksekutor ved skrivelse af 30. maj 1996 indklagedes Sæby afdeling om en fuldstændig udskrift af A's konto med angivelse af, i hvilke forretninger A's dankort havde været anvendt.

Ved skrivelse af 6. juni 1996 meddelte indklagede, at det ikke var teknisk muligt at fremskaffe oplysning om, i hvilke forretninger kortet havde været anvendt, da oplysninger herom tidligere var tilsendt A. Ved skrivelse af 10. s.m. fastholdt eksekutor anmodningen.

Ved skrivelse af 26. juli 1996 meddelte afdelingen, at man ville anslå at skulle anvende ca. 25 timer til at fremfinde oplysningerne.

Baggrunden var, at undersøgelserne skulle ske manuelt, ligesom der skulle foretages kontakt til PBS. Det fremgik, at man ville påbegynde arbejdet.

Ved skrivelse af 23. oktober 1996 fremsendte afdelingen en omfattende manuelt udarbejdet fortegnelse over de forretninger, som havde modtaget betaling ved anvendelse af A's dankort. Opgørelsen angår betalingstidspunkter samt beløbsstørrelser. Fortegnelsen dækker perioden 3. oktober 1994 til A's død. Afdelingen anførte, at man havde anvendt 23½ time og anmodede om betaling af et gebyr på 9.400 kr.

Ved skrivelse af 23. januar 1997 meddelte eksekutor, at først når han havde modtaget en specificeret faktura, kunne boet tage stilling til betalingen.

Ved skrivelse af 14. februar 1997 rykkede afdelingen boet for betaling af de 9.400 kr. Ved skrivelse af 18. s.m. anmodede boets eksekutor om en timespecifikation for det udførte arbejde.

Ved skrivelse af 6. marts 1997 meddelte afdelingen, at de medarbejdere, der havde foretaget fremfinding af oplysningerne, løbende havde noteret tidsforbruget. Ved skrivelse af 21. s.m. anmodede afdelingen om betaling af de 9.400 kr. senest den 11. april 1997, idet kravet i modsat fald ville blive overdraget til inkasso.

Ved skrivelse af 6. maj 1997 tog indklagedes advokat de 9.400 kr. til inkasso og anmodede boet om betaling heraf med tillæg af inkassoomkostninger. Efter yderligere korrespondance mellem boets eksekutor og indklagedes advokat betalte boet 10.209,38 kr. inklusive halvdelen af inkassoomkostningerne.

Af PBS' Dankort Håndbog pkt. 4.11 om kontoudskrifter fremgår:

"DK 4.11.08Pengeinstitutmedarbejdere må ikke have umiddelbar adgang til oplysninger om forretningsnavn på kontoudskriften.

DK 4.11.09Medarbejderen må således ikke kunne foretage udskrivning af en kundes posteringer med angivelse af forretningsnavne.

DK 4.11.10Sådanne udskrivninger og forsendelser må kun finde sted via pengeinstituttets datacenter/hovedsæde.

DK 4.11.11I forbindelse med posteringsproblemer eller på kortindehavers foranledning skal oplysning om forretningsnavn dog kunne fremfindes på enkelttransaktionsbasis."

Boets eksekutor har anført, at han stiller sig uforstående over for, at indklagede ikke har indrettet sit edb-system således, at de ønskede oplysninger kan fremskaffes maskinelt. Han har endvidere forgæves anmodet indklagede om at udstede en faktura samt specificere beløbet ved angivelse af anvendte timer, hvornår timerne har været anvendt og timesatsen. Svaret herpå var en inkassoskrivelse.

Indklagede har anført, at man, forinden man gik i gang med at fremfinde oplysningerne, orienterede om, at der ville blive opkrævet et gebyr herfor. Gebyret fremgår af indklagedes prisblad, hvorefter indklagede beregner sig 400 kr. i timen for sagsbehandling, administrationsopgaver m.v. Indklagede har ikke haft mulighed for på anden vis at fremskaffe oplysningerne end ved manuel gennemgang af hævningerne, jf. herved bestemmelserne i Dankort Håndbog. Det har været forbundet med et ekstraordinært stort stykke arbejde at fremskaffe oplysningerne. Gebyret er opgjort efter faktisk medgået tid og må anes for rimeligt.

Boet har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 276.888 kr. med tillæg af renter 8% p.a. fra den 6. februar 1996 samt 10.209,38 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Når bortses fra 2 tilfælde, hvor der var tale om betaling af regninger for A, foreligger der vedrørende alle de omhandlede hævninger på A's konto udbetalingsbilag underskrevet af A. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at hævningerne ikke er foretaget af A eller med dennes samtykke. Klagerens erstatningspåstand tages derfor ikke til følge.

I forbindelse med eksekutors anmodning om kontoudskrifter indeholdende oplysning om, i hvilke forretninger A's dankort havde været anvendt, gjorde indklagede i skrivelserne af 6. juni og 26. juli 1996 opmærksom på, at sådanne oplysninger i givet fald måtte fremfindes manuelt, og at tidsforbruget ansloges til ca. 25. timer. Efter det foreliggende, herunder den fremlagte manuelt udarbejdede fortegnelse, finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at det oplyste tidsforbrug på 23,5 timer overstiger det rimelige, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte indklagedes sædvanlige timesats på 400 kr. Indklagede findes ikke at have haft pligt til at udfærdige en yderligere specificeret faktura som anført af eksekutor. Klagerens påstand om tilbagebetaling af gebyret på 9.400 kr. og de påløbne inkassoomkostninger kan herefter ikke tages til følge, hverken helt eller delvis.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.