Indsigelser vedrørende bevilling og afvikling af bevilget overtræk. Dagpenge og boligstøtte indsat på overtrukket konto.
| Sagsnummer: | 287 /2019 |
| Dato: | 17-11-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jimmy Bak, Inge Kramer, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Indsigelser vedrørende bevilling og afvikling af bevilget overtræk. Dagpenge og boligstøtte indsat på overtrukket konto. |
| Indklagede: | Handelsbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelser vedrørende bevilling og afvikling af bevilget overtræk samt spørgsmål vedrørende rådighed over dagpenge og boligstøtte, der blev indsat på overtrukket konto.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Handelsbanken, hvor hun havde en privatkonto, der var hendes Nemkonto.
Den 6. juni 2019, hvor saldoen på kontoen udgjorde -6.053 kr., bevilgede banken et midlertidigt overtræk på 10.000 kr. gældende til den 31. juli 2019 med en årlig rente på 16,250 %. Banken har oplyst, at baggrunden var, at klageren havde orienteret om, at hun på grund af forsinket udbetaling af dagpenge ikke havde mulighed for at betale sine månedlige udgifter.
Den 25. juli 2019 indgik der 14.100 kr. på kontoen vedrørende dagpenge. Den 26. juli 2019 hævede klageren 2.000 kr., som blev overført til en konto, som klageren havde i et andet pengeinstitut, P. Saldoen udgjorde herefter 3.601 kr.
Den 29. juli 2019 afslog banken en anmodning fra klageren om at forlænge trækningsretten på 10.000 kr. i tre måneder.
Den 31. juli 2019 bekræftede banken en aftale med klageren om et bevilget overtræk på 4.500 kr. gældende til den 30. august 2019 med en rente på 16,250 %.
Den 1. august 2019 indgav klageren en klage over Handelsbanken til Ankenævnet, idet klageren anførte følgende påstand:
”Jeg ønsker at opnå at få en afdragsordning i stand med banken, så jeg kan betale det, jeg skylder, og at jeg samtidigt får rådighed over mine penge, så jeg har til en beskeden levefod og kan betale de faste udgifter, som jeg har i henhold til Finansrådets forskrifter herom samt trangsbeneficiet i Retsplejelovens § 509 i sin helhed.”
I sagsfremstillingen i klageskemaet anførte klageren blandt andet:
”…
Såfremt de tidligere sagsakter vedrørende pant for gammel ønskes til sagens oplysning i sin helhed, så gives hermed fuldmagt til Dem om at kunne indhente disse fra advokat [navn, adresse].
…”
Banken forsøgte at opnå en ordning med klageren. Under sagen er der fremlagt korrespondance mellem parterne i perioden 1. august 2019 - 4. oktober 2019.
Den 1. august 2019, blev der indsat 537 kr. på kontoen vedrørende boligstøtte. Samtidig hævede klageren 6.900 kr., der blev overført til kontoen hos P. Saldoen udgjorde herefter -3.890 kr.
I en mail af 20. august 2019 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Vi har nu registreret et bevilget overtræk på kr. 8.100 (svarende til at du har fuld rådighed over din dagpengeydelse pr. 25-07,2019).
…”
I to mails af 26. august 2019 til banken anførte klageren blandt andet:
”…
Såfremt jeg får overført mine uretmæssigt tilbageholdte 5.500 kroner inden 3 dage så jeg kan betale mine kreditorer så kan vi sagtens tale om afdragsordning på de 10.000 kroner.
…
Jeg forventer i øvrigt at alt nulstilles, således at det overtræk jeg ulovligt blev pålagt aldrig har eksisteret, hvorfor renten sættes til 0% og gebyrer både til banken og Ankenævnet godtgøres af banken.
Jeg kan afdrage med kroner 400 om måneden. Såfremt banken er indforstået med dette, vil jeg gerne have direkte besked. Så tager jeg kontakt til advokaten.
…”
I en mail af 27. august 2019 til klageren svarede banken blandt andet:
”…
… indforstået med at tilbyde dig en kassekredit på 10.000 kr. med 0% i rente og 0 kr. i gebyr. … Til gengæld indgås en aftale med Handelsbanken om, at kassekreditten nedskrives med 400 kr. om måneden.
…”
Den 29. august 2019 indgik der 16.215 kr. på kontoen vedrørende dagpenge og samtidig hævede klageren 15.000 kr., der blev overført til kontoen hos P. Saldoen udgjorde herefter -5.143 kr. Samme dag, den 29. august 2019, godtgjorde banken klageren 1.599,50 kr., der vedrørte fejlagtigt opkrævede erhvervsgebyrer.
Banken har oplyst, at kontoen i begyndelsen af september ophørte som Nemkonto for klageren.
Den 5. september 2019 hævede klageren 2.000 kr., der blev overført til kontoen hos P. Saldoen udgjorde herefter -9.542 kr.
Den 17. september 2019, hvor saldoen uændret udgjorde -9.542 kr., sendte banken et frivilligt forlig til klageren om afvikling af overtræk på 10.000 kr. med 400 kr. om måneden. Aftalen var rente- og gebyrfri. Aftalen blev ikke underskrevet af klageren.
Den 1. november 2019 afviste banken to betalingsservicebetalinger på grund af manglende dækning på kontoen. Endvidere afmeldte banken alle klagerens betalingsserviceaftaler.
I december 2019 udgjorde saldoen på kontoen -9.367,37 kr. Den 30. december 2019 blev der hævet 200,70 kr. vedrørende renter. Rentebeløbet blev genindsat på kontoen den 7. januar 2020.
Parternes påstande
Klageren har fastholdt klagen af 1. august 2019 og har nedlagt påstand om, at Handelsbanken skal ”dømmes/sanktioneres, når de foretager et ulovligt udlæg i mine offentlige ydelser, hvilket de fortsat gør”.
Handelsbanken har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uberettiget har afskåret hende fra at råde over sin fulde dagpengeindkomst.
Banken handlede i strid med etiske retningslinjer for banker, Finanstilsynets forskrifter samt trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509.
I slutningen af juli 2019 ville banken kun hjælpe hende med at betale husleje, selvom hun oplyste, at hun ikke havde råd til mad.
Efterfølgende fik hun af kommunen oplyst, at banken ikke må gøre udlæg i hendes offentlige ydelse.
Banken bør acceptere en afdragsordning. Banken bevilligede overtrækket på 10.000 kr. vel vidende, at hun kun havde sygedagpenge at leve af. Det bør komme banken til skade, at den indgik en sådan aftale med hende ud fra hendes økonomi på daværende tidspunkt. Det var jo netop derfor, at hun havnede i sin nuværende situation. Hun var og er fortsat bange for at blive smidt ud af sin bolig. Hun har set sig nødsaget til at hæve sine penge, da hun mistede tillid til banken.
Under coronakrisen har hun kun kunnet låne 500 kroner af sin nuværende bank, hvilket understøtter, at bankens dispositioner i juni, juli og august udelukkende var for at tjene penge på en kunde i en svag position. Hun var i juni 2019 på sygedagpenge, hvor hun stort set fik det samme udbetalt som nu på kontanthjælp.
Hun har været en god og trofast kunde gennem mange år og har betalt en masse renter og gebyrer.
Hun er alvorligt syg med hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær som følge. Det har derfor krævet alle hendes kræfter at få lavet de afdragsordninger, som hun allerede har.
Det fremgår klart af kontoudtoget, at hun i perioden 1. - 23. august 2019 slet ikke havde adgang til sin konto. De posteringer, der gik igennem den 1. august 2019 foretog hun formentlig i dagene inden.
Banken kontaktede hende uden om hendes advokat, hvilket var i strid med god bankskik og god advokatskik. I klageskemaet til Ankenævnet oplyste hun, at hun havde advokat, og hvem det var. Dette valgte banken at se bort fra og begyndte i stedet at lægge pres på hende både via SMS, opkald, mails, interne bankbeskeder etc. Det seneste opkald fra banken var den 1. oktober 2019, hvor hun endnu en gang meddelte, at opringningen var i strid med god advokat- og bankskik.
Hun valgte undervejs at skifte advokat. Trods bankens påstand om det modsatte var hun ikke forpligtiget til at oplyse om advokatens navn. Hun har fra starten bedt banken om at afvente, at advokaten tog kontakt, hvilket banken valgte at se bort fra.
Banken forsøgte at snyde hende til at underskrive et forlig, der kun gjaldt en måned.
Hun har i seks måneder ikke haft mulighed for at afdrage på sin gæld, selvom hun bad om dette allerede den 1. august 2019. Dette bør medføre en sanktion over for banken.
Det af banken anførte om, at hun fortsat vil få et gebyr- og rentefrit lån bestrides, da kontoen er tilskrevet 200 kroner i renter.
Det følger både af retsplejeloven og af bankernes vedtagne retningslinjer, at hun har ret til sine offentlige ydelser. Banken handlede i strid hermed og tilbageholder fortsat uretmæssigt 632,63 kr. Det er banken, der har bevisbyrden for, at den ikke har foretaget udlæg i hendes offentlige ydelser.
Handelsbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken har imødekommet klageren på alle punkter, og at der derfor ikke længere foreligger et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken. Sagen bør derfor afvises i henhold til nævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Banken har siden klagens indgivelse forgæves forsøgt at indgå et frivilligt forlig med klageren. Banken har således tilbudt at imødekomme klagerens påstand om forlængelse af det bevilgede overtræk med en afdragsordning. Mere specifikt har banken tilbudt klageren en kassekredit på 10.000 kr., som månedligt nedskrives med 400 kr. med 0 % i rente og 0 kr. i gebyr. Yderligere har banken tilbudt at godtgøre klageren gebyret på 200 kr. til Ankenævnet. Klageren accepterede tilbuddet om, at det bevilgede overtræk på 10.000 kr. kunne nedsættes med 400 kr. månedligt med 0 % i rente og 0 kr. i gebyrer, men underskrev ikke bankens forligsudkast, som indeholdt selvsamme vilkår.
Den 27. august 2019 har banken kulancemæssigt givet klageren systemmæssigt adgang til et overtræk på 10.000 kr., som pr. 1. september 2019 nedsættes med 400 kr. de følgende 24 måneder med 0 % i rente og 0 kr. i gebyrer, for dermed at give hende den ønskede mulighed for at betale sine faste udgifter.
Banken har yderligere godtgjort klageren fejlagtigt opkrævede erhvervsgebyrer på i alt 1.599, 50 kr.
Endelig har banken beklaget over for klageren, at den ikke har set anden mulighed end at kontakte hende direkte, idet klageren trods bankens gentagne opfordringer fortsat ikke har opgivet navn og kontaktoplysninger hverken på sin tidligere eller nuværende advokat.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at det bestrides, at banken har foretaget udlæg eller modregnet i indeståendet på klagerens konto, herunder i udbetalte sociale ydelser.
Klageren indgik aftale med banken om et bevilget overtræk på 10.000 kr. i perioden 6. juni 2019-31. juli 2019 på sin konto i banken, som hun indtil begyndelsen af september 2019 anvendte som sin NemKonto.
Aftalen blev ved udløbet den 31. juli 2019 erstattet af en ny aftale om et bevilget overtræk på 4.500 kr. Der var da et positivt indestående på kontoen, hvorfor banken intet forfaldent tilgodehavende havde, som kunne danne grundlag for modregning eller udlæg. Allerede derfor har banken ikke - lovligt eller ulovligt - modregnet eller foretaget udlæg i indeståendet, herunder i allerede udbetalte sociale ydelser på indlånskontoen - hverken ved en spærring af indlånskontoen, overførsel af indestående til en anden minuskonto i banken tilhørende klageren eller ved på anden måde at have afskåret klageren fra at disponere over indeståendet.
Dette illustreres af posteringsoversigten, hvoraf fremgår, at der den 1. august 2019 indgik 537 kr. i boligstøtte på kontoen, og at klageren dagen efter overførte 6.900 kr. til sin konto hos P. Den 29. august 2019 indgik 16.250 kr. i dagpengeydelse og dagen efter overførte klageren 15.000 kr. til P. Klageren har således uhindret overført de udbetalte sociale ydelser, som indgik på kontoen i august 2019.
Det forhold, at banken den 1. august 2019 afviste at forlænge den eksisterende aftale om bevilget overtræk bortset fra den del af det bevilgede overtræk, som dækkede klagerens udgifter til husleje, uden samtidig at tilbyde en afdragsordning, kan ikke sidestilles med en (ulovlig) modregning eller (ulovligt) udlæg hverken i de udbetalte sociale ydelser, som allerede var indgået på indlånskontoen på tidspunktet for bankens afvisning, eller i de udbetalte sociale ydelser, som efterfølgende indgik på indlånskontoen.
Banken var ikke forpligtet til at forlænge aftalen om et bevilget overtræk eller til at indgå en afdragsordning om overtrækket, hverken i henhold til den eksisterende aftale eller på andet grundlag.
Banken har ikke som påstået af klageren foretaget ulovlige eller ansvarspådragende handlinger over for hende, men har tværtimod vist stor imødekommenhed og forståelse for klagerens situation ved - i overensstemmelse med klagerens oprindelige ønsker - først at bevilge et overtræk på 10.000 kr., dernæst et overtræk på 4.500 kr. til dækning af huslejeudgifter, og dernæst et rente- og gebyrfrit overtræk på oprindeligt 10.000 kr., som afdrages ved en løbende nedsættelse med 400 kr. i 24 måneder. Banken vil - uanset udfaldet af ankenævnssagen - fortsat stille denne mulighed til rådighed for klageren.
Banken har ikke på noget tidspunkt spærret hverken klagerens adgang til via Netbank at tilgå kontoen eller det kreditkort, som var tilknyttet kontoen. Klageren har således på alle måder haft fri adgang til sin konto, og har derfor uhindret kunnet overføre de udbetalte sociale ydelser, som i august 2019 indgik på kontoen til sin konto hos P.
Banken tilskrev ved en fejl en rente for hele året 2019 på 200,70 kr. Beløbet blev tilbageført straks, da fejlen blev konstateret. Da gebyr- og rentefriheden først indtrådte den 27. august 2019, har banken således ikke gjort krav på den rente, som var tilskrevet frem til denne dato, men kulancemæssigt tilbageført et større beløb end klageren havde krav på.
Banken bestrider, at klageren ikke har kunnet afdrage på sin gæld. Tværtimod har klageren til stadighed haft mulighed for at nedbringe gælden, blandt andet ved at overføre beløb til sin konto og i øvrigt undlade at trække yderligere på kreditten, indtil overtrækket var inddækket. Klageren fortsatte imidlertid med at trække på kreditten blandt andet til månedlige betalinger.
Banken bestrider at skylde klageren 632,63 kr. Klageren har heller ikke fremlagt dokumentation herfor.
Der er intet grundlag for at imødekomme klagerens påstand om at tilpligte banken at betale et beløb til klageren, at forlænge den udløbne aftale med klageren om et bevilget overtræk på 10.000 kr., hverken med eller uden renter og gebyrer eller at tilpligte banken at indgå en afdragsordning om overtrækket.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.
Den 6. juni 2019 bevilgede Handelsbanken på klagerens konto i banken et midlertidigt overtræk på 10.000 kr. gældende til den 31. juli 2019 med en årlig rente på 16,250 %. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder i forbindelse med bevillingen, der kan medføre, at hun ikke hæfter for overtrækket.
Ved aftalens udløb den 31. juli 2019 var banken ikke forpligtet til at forlænge aftalen. Ankenævnet finder imidlertid, at banken – uanset at kontoen var i overtræk – var forpligtet til at lade klageren råde over dagpengene på 14.100 kr. og boligstøtten på 537 kr., i alt 14.637 kr., som blev indsat på kontoen i slutningen af juli 2019 og begyndelsen af august 2019, da disse beløb måtte anses for nødvendige til dækning af almindelige leveomkostninger for klageren, jævnfør princippet i retsplejelovens § 509, stk. 2, om trangsbeneficiet.
Klageren hævede 2.000 kr. og 6.900 kr. på kontoen, og banken bevilgede et overtræk på 4.500 kr. Klageren havde således rådighed over i alt 13.400 kr. af de 14.637 kr. Sammenholdt med, at banken i august 2019 accepterede et yderligere overtræk og accepterede en lempelig afviklingsordning vedrørende overtrækket, som var i overensstemmelse med et forslag, som klageren selv fremkom med, finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren fik rådighed over dagpengene og boligstøtten.
I slutningen af august 2019 blev der indsat dagpenge på 16.215 kr. Klageren fik også rådighed over dette beløb, idet hun hævede 15.000 kr. og 2.000 kr.
Ankenævnet finder herefter, at det ikke kan pålægges banken at udbetale noget beløb til klageren vedrørende dagpenge eller boligstøtte.
Banken har under sagen til klageren betalt 1.599,50 kr., der vedrørte fejlagtigt opkrævede erhvervsgebyrer. Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges banken at godtgøre klageren andre beløb.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen
Klageren får klagegebyret tilbage.