Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om rådgivning vedrørende kurssikring af et krav i dollar.

Sagsnummer: 357/2002
Dato: 04-03-2003
Ankenævn: John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Astrid Engel Thomas, Ole Simonsen
Klageemne: Valuta - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om rådgivning vedrørende kurssikring af et krav i dollar.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med spørgsmål om kurssikring af et dollarbeløb.

Sagens omstændigheder.

Klageren er indehaver af et anpartsselskab. Klageren og selskabet er kunder i indklagedes Viborg afdeling. Selskabet havde primo juli 2001 et tilgodehavende på ca. 2,5 mio. USD hos et amerikansk firma.

Ved e-mail af 5. juli 2001 forespurgte klageren indklagede om indklagedes forventninger til kursudviklingen på USD frem til primo august, idet klageren eventuelt ønskede at kurssikre 2,5 mio. USD. Indklagede oplyste samme dag, at kursen aktuelt var 883. Indklagede forventede den næste måneds tid et kursniveau mellem 870 og 892. Indklagede foreslog, at klageren foretog kurssikring, hvis kursen "kom op omkring 890-895". Indklagede forespurgte samtidig, om det var klageren personligt eller klagerens selskab, der skulle modtage beløbet fra USA. Ved e-mail samme dag svarede klageren således:

"Det vil være et mix mellem privat og selskab.

Kan du ikke putte mig på en overvågningsliste her de næste par uger og så kontakte mig hvis der sker ændringer i jeres holdning til USD?"

Indklagede besvarede e-mailen samme dag således:

"Jeg holder øje med USD og giver dig besked, hvis der sker noget specielt."

Ved e-mail af 11. juli 2001 kontaktede klageren indklagede og anførte, at han stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor indklagede ikke havde kontaktet ham under hensyn til den mellemliggende kursudvikling. Klageren anførte, at kursen den 5. juli 2001 havde været 885,26 og den 6. juli 886,11, hvorefter kursen var faldet til aktuelt 865,07. Indklagede besvarede mailen samme dag og anførte, at det var korrekt, at indklagede overvågede udviklingen i dollar, men at klageren ikke var blevet kontaktet som følge af, at man ikke havde ændret holdning til dollaren og stadigvæk troede "på test af 900". På baggrund af indklagedes forventninger til kursudviklingen anbefalede indklagede klageren aktuelt ikke at foretage nogen kurssikring. Indklagede tilbød, at klageren dagligt kunne modtage en "melding på USD", samt at han ville blive orienteret, hvis indklagede ændrede holdning til den forventede kursudvikling. Klageren accepterede indklagedes forslag.

I den følgende periode modtog klageren dagligt oplysninger fra indklagede om udviklingen i dollarkursen.

Indklagede har anført, at man fredag den 10. august 2001 ændrede holdning til udviklingen i kursen på USD, idet vurderingen nu var, at kursen ville være faldende.

Den 15. august 2001 modtog indklagede 1.999.995 USD fra det amerikanske firma. Samme dag indgik indklagede aftale med klageren om afregning af beløbet til kurs 819,16. Beløbet blev indsat på anpartsselskabets konto hos indklagede med valør samme dag.

Ved skrivelse af 4. september 2001 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede vedrørende indklagedes rådgivning om kurssikringen af 2,5 mio. USD. Advokaten anførte, at rådgivningen havde ført til et tab på 1,6 mio. kr. svarende til forskellen mellem kurs 8,83 og den realiserede kurs på 8,19. Ved skrivelse af 19. oktober 2001 afviste indklagede endeligt klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 5. september 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1,6 mio. kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at de midler, der blev overført til indklagede fra USA, ved en fejl blev posteret på anpartsselskabets konto og ikke hans personlige konto. Han henviser til et fremlagt udkast til opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2001, hvoraf fejlen fremgår. Herudover henviser han til fremlagt mailkorrespondance med det amerikanske firma af 14. august 2001, hvoraf fremgår, at han anmodede om overførsel til sin konto hos indklagede.

Han indgik den 5. juli 2001 aftale med indklagede om, at såfremt dollaren nåede et niveau omkring 8,9 DKK, skulle indklagede kontakte ham. Dollaren nåede rent faktisk niveauet omkring 8,9 DKK, men indklagede kontaktede ham ikke.

Den 11. juli 2001, hvor kursen var 8,65, erindrede han indklagede om aftalen. Uagtet rådgivningen den 5. juli 2001 rådede indklagede nu til ikke at kurssikre, da den faldende dollarkurs efter indklagedes opfattelse var af relativ kort varighed. Kursfaldet viste sig imidlertid ikke at være kortvarigt.

Indklagedes rådgivning var fejlagtig, og indklagede bør derfor erstatte det tab, han ubestridt har lidt, nemlig 1,6 mio. kr. svarende til, at han kunne have vekslet til kurs 8,83 den 5. juli 2001, hvor han første gang forespurgte om salg af USD.

Det bestrides, at han har udvist passivitet. Det afgørende i denne forbindelse er den tid, der forløber fra rådgivningen, over hvilken der klages, og indtil det tidspunkt, hvor han rejste kravet over for indklagede. Rådgivningen foregik i juli måned 2001, og kravet blev fremsat i september måned 2001.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at aftalen af 5. juli 2001 alene gik ud på, at klageren skulle have besked om udviklingen i kursen på USD, og at klageren skulle kontaktes, hvis der skete ændringer i indklagedes holdning til den forventede udvikling i dollarkursen. Det bestrides, at der blev indgået aftale om, at man skulle kontakte klageren, "såfremt dollaren nåede et niveau omkring 8,9".

Senest den 11. juli 2001 blev klageren fuldt ud klar over indholdet af den indgåede aftale, herunder at han ikke kunne forvente, at indklagede af egen drift ville kontakte ham, før end niveauet 890 blev nået.

Såfremt klageren ønskede at fastholde et krav mod indklagede, burde han have foretaget et salg den 11. juli 2001 til kursen denne dag. Ved at undlade dette accepterede han, at risikoen for, at den fremtidige kursudvikling ville blive anderledes end forventet, var hans egen.

Klageren var bekendt med, at indklagede ikke kunne give nogen sikkerhed eller indeståelse for, at kursudviklingen ville blive, som indklagede forventede.

Klagerens krav er bortfaldet ved passivitet, da han ikke forfulgte sit krav i perioden fra primo oktober 2001 til klagens fremkomst primo september 2002.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klagen rettelig angår et forhold mellem indklagede og klagerens anpartsselskab. Anpartsselskabet er erhvervsdrivende, og Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På det foreliggende grundlag lægger Ankenævnet til grund, at klageren personligt skulle modtage i hvert fald en del af det beløb, som hans anpartsselskab afventede fra det amerikanske firma. På denne baggrund finder Ankenævnet, at klagen vedrører et privat kundeforhold, og indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Af den fremlagte mailkorrespondance for den 5. juli 2001 mellem klageren og indklagede fremgår, at klageren anmodede om, at han kom på en "overvågningsliste" den følgende tid, og at indklagede skulle kontakte ham, hvis der skete ændringer i indklagedes holdning til USD. Som svar herpå meddelte indklagede, at man ville holde øje med USD og give besked, hvis der skete noget specielt. Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at indklagede forpligtede sig til at kontakte klageren, såfremt kursniveauet for dollar nåede et niveau omkring 890 DKK.

Da klageren den 11. juli 2001 kontaktede indklagede om den efter hans opfattelse manglende kontakt om kursudviklingen, meddelte indklagede, at han ikke var blevet kontaktet som følge af, at man ikke havde ændret holdning til dollaren og stadigvæk troede på et kursniveau op mod kurs 900. Indklagede tilbød samtidig klageren at modtage daglige oplysninger om udviklingen i USD, ligesom klageren ville blive orienteret, hvis indklagede ændrede holdning til den forventede kursudvikling. Klageren accepterede dette.

Ankenævnet finder herefter ikke, at indklagede har tilsidesat sine forpligtelser over for klageren eller i øvrigt pådraget sig et erstatningsansvar over for denne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.