Kautionslåns opsigelse begrundet i misligholdelse af hovedmandens øvrige engagement.
| Sagsnummer: | 207/1994 |
| Dato: | 14-12-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kaution - tilbageførsel af ydelser
|
| Ledetekst: | Kautionslåns opsigelse begrundet i misligholdelse af hovedmandens øvrige engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I august 1987 kautionerede klageren som selvskyldnerkautionist for et lån på 65.000 kr. ydet af indklagede til klagerens datter. Lånet blev i juli 1988 forhøjet til 66.974,18 kr. og ydelsen fastsat til 1.500 kr. månedligt. Klageren underskrev forhøjelsespåtegning på gældsbrevet. I gældsbrevets fortrykte bestemmelser om "forfald og opsigelse" er bl.a. anført:
"7. Misligholdelse.
Misligholdelse af aftalens bestemmelser medfører uden varsel forfald af den samlede skyld.
Endvidere kan Andelskassen betragte lånet som forfaldent til indfrielse uden opsigelse i tilfælde af, at debitor eller en kautionist
1. udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest,
...
8. Opsigelse.
Der gøres ganske særlig opmærksom på, at såvel debitor som Andelskassen, uanset aftale om tilbagebetaling på dokumentets forside, er berettiget til når som helst at opsige skylden til hel eller delvis indfrielse med 1 måneds varsel.
9. Opsigelse ved øget risiko.
Ved væsentlige forringelser af den personelle eller reelle sikkerhed for aftalen, det være sig hos debitor eller trediemand, er Andelskassen berettiget til straks at opsige aftalen med øjeblikkelig indfrielse af den samlede skyld til følge, med mindre yderligere betryggende sikkerhed stilles.
..."
Indklagede bevilgede efterfølgende klagerens datter og svigersøn yderligere lån, for hvilke klageren ikke kautionerede.
I marts 1993 afholdtes møde hos indklagede med datteren og svigersønnen om engagementet i anledning af opståede restancer. Ved skrivelse af 15. april 1993 til debitorerne meddelte indklagede, at man på grund af manglende dækning havde tilbageført to terminsydelser på ialt ca. 20.000 kr.; indklagede meddelte samtidig, at man ikke fremover ville foretage automatiske betalinger, hvorfor samtlige PBS-aftaler blev slettet.
I september 1993 modtog indklagede meddelelse om, at der af en kreditor var foretaget udlæg i debitorernes faste ejendom for et beløb af ca. 27.000 kr.
Ved skrivelse af 27. oktober 1993 til klagerens datter meddelte indklagede, at man opsagde kautionslånet til fuld indfrielse, "Da vi kan se, at De ikke har indbetalt ydelse på ovennævnte lån siden 26.02.1993". Lånets restgæld blev angivet til 31.896,80 kr. Klageren modtog kopi af denne skrivelse, i hvilken forbindelse indklagede tog forbehold om at gøre kautionen gældende. Samme dag overførte indklagede 10.500 kr. svarende til syv ydelser à 1.500 kr. fra kautionslånet til debitors og dennes ægtefælles budgetkonto. Ifølge klageren var de pågældende ydelser blevet indbetalt på kautionslånet gennem et andet pengeinstitut. Den angivne restgæld på 31.896,80 kr. fremkom efter debitering af de 10.500 kr.
I skrivelse af 2. december 1993 til klagerens advokat oplystes på dennes forespørgsel, at kautionslånet var opsagt på grundlag af, at debitor "som helhed har misligholdt sit engagement hos os, og at der er foretaget udlæg i ejendommen i matr. nr. ..., hvilken debitor er medejer af". Samtidig opsagdes gældsbrevet til fuld indfrielse med en måneds varsel til 6. januar 1994.
Efter at klagerens advokat har korresponderet med indklagedes advokat om berettigelsen i opsigelsen af kautionslånet, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet ved klageskema af 10. april 1994 med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionslånet afvikles i overensstemmelse med lånets afviklingsaftale, således at indklagede ikke for tiden kan rette noget krav mod klageren.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede tiltrådt, at tilbageførslen af syv ydelser à 1.500 kr. tilsidesættes. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerens datter har efter det oplyste fortsat indbetalt den månedlige ydelse på 1.500 kr. på kautionslånet.
Klageren har anført, at opsigelsen af kautionslånet er sket med urette, idet lånet ikke har været misligholdt af datteren. At debitors øvrige engagement har været misligholdt, kan ikke medføre adgang for indklagede til at opsige kautionslånet.
Indklagede har anført, at klagerens datter og svigersøn i 1991 undlod at meddele adresseændring, hvilket må anses for et brud på det gensidige tillidsforhold. Indklagede betragter kundeforhold ud fra et helkundeprincip. Med hensyn til ejendommen, som blev solgt på tvangsauktion i december 1993, havde debitorerne forinden udlejet denne til en månedlig leje på 5.000 kr., men indklagede modtog ikke i alle tilfælde som forudsat lejebeløbet. Efter at have modtaget meddelelse om udlæg i debitorernes ejendom, opsagde indklagede det samlede engagement, herunder det kautionssikrede lån. Det kan ikke accepteres, at debitor frit kan vælge, om betaling skal ske på et kautionssikret lån eller på usikrede lån. Indklagedes opsigelse af kautionslånet er berettiget, jf. gældsbrevets pkt 7.1, hvorefter opsigelse kan ske, hvis debitor udsættes for individuel retsforfølgning. Af gældsbrevets bestemmelser fremgår endvidere, at opsigelse kan ske med 1 måneds varsel, ligesom opsigelse også kan ske ved øget risiko, jf. pkt. 8 og 9. Efter det foreliggende ville indklagede være berettiget til at søge debitorerne erklæret konkurs, og i en sådan situation ville kautionslånet i hvert fald være forfaldent til betaling. Som det mindre i det mere og det mindst indgribende bør der derfor være adgang til at opsige kautionslånet som sket.
Ankenævnets bemærkninger:
Overførslen den 27. oktober 1993 af 10.500 kr. svarende til syv måneders ydelser fra det kautionssikrede lån til klagerens datters og svigersøns budgetkonto var - som også erkendt af indklagede - uberettiget, hvad enten de pågældende ydelser oprindelig var blevet indbetalt på lånet ved overførsel fra budgetkontoen eller ved overførsel fra et andet pengeinstitut. Indklagede skal derfor kreditere det kautionssikrede lån 10.500 kr. med valør den 27. oktober 1993.
Af det anførte følger, at den begrundelse for opsigelsen af gælden ifølge det kautionssikrede lån til indfrielse, som blev givet i indklagedes skrivelse af 27. oktober 1993 til klagerens datter med kopi til klageren, ikke var berettiget. Ankenævnet finder imidlertid, at det forhold, at klagerens datters øvrige engagement med indklagede var misligholdt, berettigede indklagede til at opsige det kautionssikrede lån til indfrielse i medfør af pkt. 8 i gældsbrevets almindelige vilkår. Den i indklagedes skrivelse af 2. december 1993 indeholdte opsigelse af lånet til indfrielse pr. 6. januar 1994 må derfor anses for berettiget.
Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt indklagede tillige kunne påberåbe sig vilkårenes pkt. 7.1 og 9 som grundlag for opsigelsen.
Som følge heraf