Afgørelse

Spørgsmål om salgsordre var afgivet.

Indledning

Sagen vedrører, om Dronninglund Sparekasse har pådraget sig et erstatningsansvar ved at anbefale klageren ikke at sælge sin A.P. Møller Mærsk B aktie, eller ved ikke at gennemføre en salgsinstruks af aktien.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Dronninglund Sparekasse, hvor han bl.a. har et kapitalpensionsdepot og et indestående i garantbeviser.

I oktober 2004 fik klageren i sparekassen udarbejdet en investeringsprofil vedrørende sine pensionsmidler. Af profilen af 27. oktober 2004 fremgår bl.a., at han selv ønsker at træffe beslutninger om konkrete investeringer ud fra Dronninglund Sparekasses rådgivning, og sin egen viden.

I januar 2007 købte klageren 1 stk. A.P. Møller Mærsk B aktie til en kursværdi på ca. 57.000 kr.

I september 2007 var klageren til et møde i sparekassen, hvor to medarbejdere, herunder en tidligere afdelingsdirektør, deltog. På mødet blev klagerens beholdning af værdipapirer i pensionsdepotet gennemgået, og klageren besluttede at sælge nogle af værdipapirerne. Klageren anfører, at han under mødet afgav salgsordre til sparekassen på A.P. Møller Mærsk B aktien til en kursværdi på ca. 72.500 kr. Sparekassen bestrider dette.

Den 14. december 2007 var klageren til møde i sparekassen, hvor hans værdipapirer blev gennemgået. Sparekassen anfører, at der på mødet også blev set på kursudviklingen for A.P. Møller Mærsk B aktien, men at klageren ikke ønskede at sælge den. Klageren bestrider, at kursudviklingen på A.P. Møller Mærsk B aktien blev drøftet på mødet.

Medio januar 2008 udsendte sparekassen årsopgørelse 2007 med en årlig depotoversigt til klageren.

Den 29. januar 2008 var klageren til møde i sparekassen, hvor hans værdipapirer blev gennemgået. A.P. Møller Mærsk B aktien havde da en kursværdi på ca. 48.000 kr.

Klageren har oplyst, at han i november 2008 opdagede, at A.P. Møller Mærsk B aktien ikke var blevet solgt. Han ville have anvendt kursgevinsten til at købe 3 stk. A.P. Møller Mærsk aktier, som var faldet til kurs 26.500 kr.

Den 13. november 2008 var klageren til møde i sparekassen. Klageren har anført, at sparekassens medarbejder foreslog, at hun udarbejdede en erklæring om, at hun personligt skulle holde ham skadesløs som følge af det manglende salg af aktien. Den 18. november 2008 underskrev hun en sådan erklæring.

Sparekassen har anført, at medarbejderen blev presset af klageren til at udfærdige erklæringen, hvilket hun har tilkendegivet i en redegørelse af 21. oktober 2009.

Ved brev af 23. september 2009 anmodede klagerens daværende advokat sparekassen om at erstatte kurstabet på aktien.

Ved brev af 24. september 2009 afviste sparekassen at være erstatningsansvarlig.

Parternes påstande

Klageren har den 2. oktober 2009 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Dronninglund Sparekasse skal erstatte kurstabet på 1 stk. A.P. Møller Mærsk B aktie svarende til på 74.500 kr.

Dronninglund Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i september 2007 afgav salgsordre på 1 stk. A.P. Møller Mærsk B aktie. Sparekassens tidligere medarbejder rådede ham til ikke at sælge aktien, men som han husker det, bad han hende alligevel sælge den.

På mødet den 14. december 2007 blev alene ”bundresultatet” på depotet gennemgået. Der var ingen gennemgang af enkelte værdipapirer.

Det var sparekassens tidligere medarbejder, der ville udfærdige en erklæring, da hun indrømmede at have glemt at sælge aktien. Han forlangte at få tilføjet, at den skulle godkendes af hans revisor, da han ville sikre sig bevis for, hvordan sagen hang sammen. Revisoren har over for ham tilkendegivet, at den tidligere medarbejder under en telefonsamtale indrømmede at have glemt at sælge aktien.

At han hver måned var i sparekassen for at pudse vinduer uden at have anmodet om at få aktien solgt skyldtes, at han var helt sikker på, at aktien allerede var solgt – på hans anmodning.

Han reagerede ikke på en manglende salgsnota, da det ikke var sædvanligt med notaer på køb og salg.

Det er korrekt, at han selv ønskede at træffe beslutninger om investeringer, hvilket også var årsagen til, at han mod medarbejderens råd ønskede aktien solgt i september 2007.

Sparekassen er erstatningsansvarlig for hans tab.

Dronninglund Sparekasse har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren hverken i september 2007 eller senere afgav salgsordre på 1 stk. A.P. Møller Mærsk B aktie til sparekassen. Klageren har heller ikke afgivet købsordre til sparekassen på 3 stk. A.P. Møller Mærsk aktier.

Sparekassens tidligere medarbejder, der deltog i mødet i september 2007, har i en redegørelse af 21. oktober 2009 bl.a. oplyst ” … hvis det var min aktie, så var det ikke en af dem, som jeg ville sælge først.” Der er således afgivet et råd om ikke at sælge aktien, og det råd valgte klageren at følge.

I klagerens kundemappe i sparekassen ligger depotudskrifter både før og efter mødet i september 2007, så klageren har haft rig lejlighed til at sælge aktien og eventuelt købe nye.

Sparekassen udsendte medio januar 2008 årsopgørelse med depotoversigt, uden at klageren reagerede herpå.

Af den elektroniske kalender for sparekassens tidligere medarbejder, fremgår, at klageren har været i kontakt med medarbejderen den 1/11 2007, 14/12 2007, 31/12 2007, 29/9 2008, 13/11 2008 og 18/11 2008. Klageren har derudover personligt været vinduespudser i sparekassen og er kommet hver måned i afdelingen i perioden september 2007 til november 2008. I den periode har klageren ikke en eneste gang anmodet sparekassen om at sælge aktien, men valgte at beholde aktien for at spekulere videre.

Klageren har udnyttet det store pres som han lagde på den tidligere medarbejder for at få hende til at afgive en personlig indeståelse for tab på aktien, efter at klageren flere gange havde bebrejdet medarbejderen hendes råd om at beholde aktien. Klageren har lyttet til et råd fra medarbejderen, som viste sig ikke at holde stik, men klageren har hele tiden været bekendt med risikoen ved investering i aktier.

Det bestrides, at den tidligere medarbejder over for klagerens revisor skulle have tilkendegivet, at hun havde glemt at sælge aktien. Telefonsamtalen drejede sig alene om beregning af PAL-afgift og hendes personlige identifikation på erklæringen.

Klageren har altid haft en tæt opfølgning på sine investeringer i værdipapirer, og hvis der er afgivet købs- eller salgsordrer, vil sparekassens edb-anlæg udskrive købs- eller salgsnotar. Klageren har aldrig reageret på en manglende salgsnota.

Banken har ikke begået ansvarspådragende fejl.

Såfremt Ankenævnet måtte imødekomme klageren hel eller delvist, bør klageren tab maksimalt opgøres til forskellen mellem kursen september 2007 (kurs 72.500 kr.) og kursen den 14. december 2007 (kurs 57.300 kr.).

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der på mødet i slutningen af september 2007 blev indgået en aftale med klageren om salg af 1 stk. A.P. Møller Mærsk B aktie i kapitalpensionsdepotet.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren på sparekassens anbefaling besluttede at beholde værdipapiret. Klageren kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, herunder at kursen efterfølgende kunne vise sig at falde, og at han selv måtte træffe en beslutning om et eventuelt salg af aktien og bære risikoen herved.

Som følge heraf træffes følgende