Afgørelse

Indsigelse mod placering i 2005 af ejendomsprovenu i investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer i stedet for statsobligationer.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Djurslands Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med bankens anbefaling i 2005 om at placere et ejendomsprovenu i virksomhedsobligationer frem for i statsobligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1925, er kunde i Djurslands Bank.

Den 2. september 2005 fik klageren udbetalt et ejendomsprovenu på 630.000 kr.

Den 31. oktober 2005 blev der afholdt et møde mellem klageren, dennes datter og banken om placeringen af provenuet. I forbindelse med mødet blev der overført 4 x 52.700 kr. i arveforskud til børn og børnebørn. Endvidere købte klageren 2.962 stk. investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer til kurs 101,10, svarende til en kursværdi på 299.458,20 kr.

Om baggrunden for handelen har klageren anført, at hun ønskede at placere 300.000 kr. af ejendomsprovenuet i statsobligationer. Banken anbefalede imidlertid i stedet BankInvest Virksomhedsobligationer, som ifølge banken var lige så sikre som statsobligationer. Banken har anført, at man på mødet gennemgik fordele og ulemper ved investering i henholdsvis statsobligationer og BankInvest Virksomhedsobligationer. På daværende tidspunkt var kursen på statsobligationer over kurs 100. BankInvest Virksomhedsobligationer var klassificeret som en investeringsafdeling med lav risiko.

Ifølge årsudskriften pr. den 31. december 2005 havde klageren ikke andre værdipapirer end investeringsbeviserne i BankInvest Virksomhedsobligationer.

Ifølge bankens notater blev det den 16. maj 2007 aftalt at oprette en ny opsparingskonto med henblik på placering af et ikke nærmere angivet restbeløb vedrørende ejendomshandlen.

I forbindelse med et møde der blev afholdt den 21. oktober 2008, blev der udarbejdet en investeringsprofil for klageren. Det fremgår, at klagerens formue var 300.000 kr., og at hendes indkomst var 130.000 kr. Risikovilligheden var mellemrisiko og investeringshorisonten 3-7 år. Anbefalingen var på det grundlag 70 % obligationer og 30 % aktier.

Den 7. februar 2009 ændrede BankInvest klassificeringen af afdelingen Virksomhedsobligationer fra lav risiko til moderat risiko.

Pr. den 1. marts 2010 var kursværdien af klagerens beholdning af BankInvest Virksomhedsobligationer faldet til ca. 240.000 kr. Efter tillæg af udbytte, som klageren havde fået udbetalt i 2006-2009, opgjorde banken klagerens urealiserede tab pr. denne dato til 1.481 kr. Pr. samme dato beregnede banken, at klageren ville have fået en gevinst på 18.912,29 kr., hvis hun i stedet for BankInvest Virksomhedsobligationer havde købt BankInvest Korte Danske Obligationer. En tilsvarende investering i 4 % Stat 2010 eller 6 % Stat 2009 ville have medført en gevinst på henholdsvis 41.831,46 kr. og 34.835,95 kr. Ved beregningerne var der ikke taget højde for skattemæssige forskelle.

Parternes påstande.

Den 7. april 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Djurslands Bank skal betale erstatning.

Djurslands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld og urigtig rådgivning bør erstatte hendes tab på investeringsbeviserne.

Banken gav på gentagne forespørgsler garanti for, at investeringsbeviserne var lige så sikre som statsobligationer. I tillid hertil accepterede hun bankens anbefaling om at købe BankInvest Virksomhedsobligationer i stedet for statsobligationer.

Banken bør betale en erstatning svarende til kurstabet, idet afkastet på investeringsbeviserne stort set har svaret til afkastet på statsobligationer. Som minimum bør erstatningen udgøre 41.831,46 kr. pr. den 1. marts 2010, hvorved hun stilles som om investeringen var sket i 4 % Statsobligationer.

Djurslands Bank har anført, at bankens rådgivning med udgangspunkt i de forhold, der var gældende på investeringstidspunktet, var korrekt og fyldestgørende.

BankInvest Virksomhedsobligationer har fokus på stor risikospredning på mange obligationer, mange lande og brancher og ikke mindst med fokus på krav om høj kreditvurdering på obligationsudstedende virksomheder.

At investeringsstrategien er slået fejl, er ikke i sig selv ansvarspådragende for banken. Især ikke set i lyset af den udvikling markederne har gennemløbet.

På mødet i oktober 2008 kritiserede klageren, at der ikke var købt statsobligationer, men valgte dog at beholde BankInvest Virksomhedsobligationerne i håb om, at kursen rettede sig.

Investeringen matchede klagerens investeringsprofil.

Klagerens urealiserede tab pr. den 1. marts 2010 overstiger ikke 1.481 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Djurslands Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin rådgivning af klageren forud for dennes køb af for ca. 300.000 kr. BankInvest Virksomhedsobligationer i 2005.

Det må lægges til grund, at klageren blev informeret om investeringsbeviserne på mødet den 31. oktober 2005, hvor købet af investeringsbeviserne blev foretaget. Klageren måtte endvidere indse, at investeringsbeviser baseret på virksomhedsobligationer var forbundet med en større risiko end statsobligationer.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Rut Jørgensen – udtaler:

I efteråret 2005 deltog klageren og dennes datter i et møde med banken om placeringen af et ejendomsprovenu på ca. 300.000 kr. Det er ubestridt, at klageren ønskede at investere pengene i statsobligationer, men banken anbefalede i stedet at klageren købte BankInvest Virksomhedsobligationer, som ifølge banken var ligeså sikre.

Banken har oplyst, at klageren under mødet blev meget grundigt informeret om fordele og ulemper ved at investere i henholdsvis Statsobligationer og BankInvest Virksomhedsobligationer. På tidspunktet for investeringen havde banken dog ikke foretaget en undersøgelse af klagerens risikovillighed og investeringshorisont, idet den først blev foretaget i oktober 2008. Klageren ejede på investeringstidspunktet ikke andre værdipapirer, og kan ikke tillægges at have erfaring med handel heraf, hvilket understøttes af klagerens investeringsprofil, som blev udfyldt i 2008. Af den fremgår det, at klageren ingen handelsadgang, ingen erfaring og intet kendskab havde med nogen af de opregnede investeringsprodukter. Sammenholdt med klagerens ønske om at investere i Statsobligationer finder vi, at klagerens risiko var lav på såvel investeringstidspunktet som på tidspunktet for udarbejdelsen af investeringsprofilen.

Det påhviler generelt et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter som pengeinstituttet rådgiver om og sælger. Derfor kunne banken ikke blot henvise til, at BankInvest Virksomhedsobligationer på tidspunktet for klagerens investering var klassificeret som lav risiko, og dermed direkte sammenlignelig med Statsobligationer.

Under disse omstændigheder og under henvisning til synspunktet om risikospredning, hvoraf der ingen er i klagerens investering, finder vi, at banken har pådraget sig et ansvar ved rådgivning af klageren i forbindelse med dennes investering i BankInvest Virksomhedsobligationer.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge af det anførte træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.