Honorering af betalingstransaktion, selv om udvidet brugsmulighed ved en fejl ikke var bortfaldet.
| Sagsnummer: | 489 b/1996 |
| Dato: | 25-08-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - notabetalinger
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Honorering af betalingstransaktion, selv om udvidet brugsmulighed ved en fejl ikke var bortfaldet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under et ophold i juli 1995 i Mexico underskrev klageren en kontrakt om køb af en time share andel i en lejlighed. Klageren havde et VISA/Dankort tilknyttet en konto i sit pengeinstitut. I forbindelse med købet underskrev klageren en nota på 5.050 USD, som blev fremdateret til den 3. september 1995.
Efter hjemkomst til Danmark forsøgte klageren i august 1995 at annullere købet af time share andelen som følge af, at han ikke kunne opnå flyrabatter på 50%-60%, der var lovet af sælger. Klagerens pengeinstitut oplyste i denne forbindelse, at autorisation til en betaling på 5.050 USD efter den 27. august 1995 ville blive afvist af systemet på grund af beløbets størrelse, idet en udvidet brugsmulighed, som klageren midlertidigt havde fået etableret, ville blive slettet den 27. august 1995.
Den 7. september 1995 rettede betalingsmodtageren en autorisationsforespørgsel til indklagede, der på pengeinstitutternes vegne foretager betalingstransaktioner vedrørende udlandet. Indklagede gav beløbsmodtageren en autorisationskode (godkendelse), hvorefter transaktionen blev gennemført og beløbet - 29.159,54 kr. - hævet fra klagerens konto. Autorisationskoden blev givet, selv om den udvidede brugsmulighed til klagerens konto skulle have været slettet den 27. august 1995. På grund af en fejl i indklagedes autorisationssystem var den ikke bortfaldet automatisk.
I november 1995 indgav klageren klage mod sit pengeinstitut til Ankenævnet med påstand om, at pengeinstituttet skulle tilpligtes enten at overtage lejligheden eller yde erstatning.
Ved Ankenævnets kendelse af 6. juni 1996 (sag nr. 557/1995) blev klagen ikke taget til følge. Af præmisserne fremgår, at det ikke kunne pådrage klagerens pengeinstitut "noget erstatningsansvar, at den forudsete afvisning ikke fandt sted på grund af en fejl hos [indklagede]."
Den 10. december 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Ved Ankenævnets kendelse af 12. marts 1997 bestemtes, at indklagedes indsigelse om Ankenævnets manglende kompetence - begrundet i at indklagede ikke er et pengeinstitut eller datterselskab heraf - ikke kunne tages til følge, hvorfor sagen kunne realitetsbehandles.
Indklagede har herefter nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Af "Regler for VISA/Dankort", som klageren i december 1994 modtog af sit pengeinstitut, fremgår:
"2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet
.....
2.10 Tilbagekaldelse
De kan ikke tilbagekalde (kontramandere) betalinger foretaget med kortet."
Det er oplyst, at klageren i slutningen af november 1995 betalte restkøbesummen vedrørende time share andelen med 6.550 USD.
Klageren har anført, at indklagede begik en fejl ved at tillade betalingen af beløbet, uanset at den udvidede brugsmulighed for hans konto var bortfaldet. Hvis beløbet ikke var blevet betalt, ville han have haft en forhandlingsposition med sælgeren, der kunne have medført, at han havde haft mulighed for at annullere handelen. I forbindelse med købet var han i Mexico blevet lovet 50% rabat på flyrejser, men først da han var tilbage i Danmark, konstaterede han, at dette ikke holdt.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er et kundeforhold mellem klageren og indklagede. Indklagede handler på vegne det kortudstedende pengeinstitut, som har det direkte kundeforhold. Indklagede er derfor ikke i noget kontraktmæssigt forhold til klageren, hvorfor klagen falder uden for Ankenævnets kompetence. Afvisningen af klagen bør endvidere ske efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, idet det forhold, der i givet fald skal bedømmes, er et spørgsmål om ansvar uden for kontrakt, og dette har aldrig været formålet med oprettelsen af Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at i henhold til de internationale regler kan en betalingstransaktion ikke tilbageføres, når kortholderen har underskrevet en nota. Af punkt 2.10 i regler for VISA/Dankort fremgår, at kortholderen ikke kan tilbagekalde betalinger foretaget med kortet. Hertil kommer, at sælger ikke har misligholdt den indgåede time share aftale, hvorfor klageren ikke har lidt noget tab. Formålet med det tidsbegrænsede rådighedsbeløb i VISA/Dankort-systemet er at begrænse pengeinstitutternes risiko i forbindelse med tredjemands misbrug og kortholders eget overforbrug. Det er ikke formålet at give kortholderen en mulighed for at undlade at honorere en påtaget forpligtelse, og klageren kan derfor ikke påberåbe sig det tidsbegrænsede rådighedsbeløb i systemet med det formål at tilbagekalde en betaling. Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag for indklagede, der ikke har handlet forsætlig eller uagtsom. Der er heller ikke årsagsforbindelse mellem systemfejlen og klagerens - ikke dokumenterede - tab. Det er en efterrationalisering, når klageren anfører, at systemfejlen påførte ham et tab som følge af, at han fortryder købet. Det har endelig heller ikke været påregneligt for indklagede, at fejlen i systemet kunne påføre klageren et eventuelt tab, da formålet med rådighedsbeløbet alene er at begrænse kortudsteders tab i forbindelse med tredjemands misbrug eller kortholders overforbrug.
Ankenævnets bemærkninger:
Det forhold, at der ikke består noget egentligt kundeforhold mellem klageren og indklagede, udelukker som anført i Ankenævnets kendelse af 12. marts 1997 ikke, at nævnet kan behandle en klage over indklagede, som støttes på, at der er begået fejl af denne. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
Ankenævnet finder, at det ikke var påregneligt for indklagede, at fejlen i autorisationssystemet kunne medføre tab for kortindehavere af den karakter, som gøres gældende af klageren, og som beror på, at klageren under anvendelse af sit VISA/Dankort havde udstedt en fremdateret nota og efterfølgende - i strid med reglerne for kortets anvendelse - ønskede at tilbagekalde notaen. Hertil kommer, at det efter det foreliggende ikke er godtgjort, at klageren har lidt tab ved, at betalingen blev gennemført.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.