Udbetaling af indgået løn.
| Sagsnummer: | 499/1993 |
| Dato: | 10-03-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Udbetaling af indgået løn. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indklagede bevilgede den 17. november 1989 klageren en kassekredit med maksimum 100.000 kr. I kassekreditkontrakten hedder det bl.a.:
"Kreditten indfries ved salg af gården.
Uanset disse afdragsbestemmelser er andelskassen berettiget til når som helst med 3 måneders varsel at kræve kreditten indfriet."
Den 25. august 1992 indgik på klagerens kassekredit hos indklagede et beløb på 16.995,83 kr., som udgjorde klagerens nettoløn. Kassekredittens saldo var herefter 89.766,48 kr. (negativ). Kassekredittens maksimum var 100.000 kr.
Klagerens ægtefælle var den 24. august 1992 blevet bortvist fra sin stilling som direktør for indklagede.
Ægtefællen havde forinden i juni 1992 opsagt sin stilling til fratræden ved udgangen af november måned 1992.
Det er af indklagede oplyst, at bl.a. klagerens kassekredit den 26. august 1992 blev opsagt til omgående indfrielse.
Af en engagementsoversigt pr. 27. oktober 1992 fremgår, at klagerens og ægtefællens samlede engagement med indklagede var i størrelssordenen 823.000 kr., heraf overtræk ca. 184.000 kr.
Efter ægtefællens bortvisning spærrede indklagede klagerens kassekredit. Af kontoudtog for denne fremgår, at der efter den 25. august 1992 er debiteret yderligere checks samt dankort, således at kredittens saldo efter debitering af rente pr. 30. september 1992 var 97.829,65 kr. den 1. oktober 1992.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overføre lønudbetaling fra august 1992 16.995,83 kr. til klagerens ny pengeinstitut tillige med overførsel af klagerens og ægtefællens særlige indlånskonti.
Indklagede har under sagens forberedelse overført de omhandlede særlige indlånskonti som påstået af klageren, men har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget har spærret klagerens kassekredit, hvilket har medført, at en tvangsauktion truer familiens bolig.
Indklagede har anført, at det overførte lønbeløb blev anvendt til delvis indfrielse af et selvbestaltet overtræk. Der er ikke sendt rykkerskrivelser til klageren, idet det var klagerens ægtefælle, der som direktør skulle tage initiativ hertil. Spærringen af kassekreditten skal ses i lyset af, at ægtefællen havde etableret overtræk både på egen og ægtefællens konto hos indklagede, samt at disse overtræk ved internt kredsløb var søgt skjult for indklagedes bestyrelse. Som følge af, at ægtefællen havde fjernet aktiver, som lå til sikkerhed for engagementet, var dette i oktober 1992 i det væsentligste et blancoengagement. Da klagerens kassekredit blev lukket, var der en saldo på knap 98.000 kr., og en tilladelse til at trække yderligere knapt 17.000 kr. svarende til lønoverførslen ville således medføre et overtræk.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst, kan det ikke anses som godtgjort, at der kan bebrejdes klageren noget i forbindelse med ægtefællens dispositioner som direktør for indklagede. På det foreliggende grundlag findes indklagede herefter ikke at have haft anledning til at opsige kreditten uden at iagttage det i kontrakten fastsatte 3 måneders varsel, og klageren burde således have haft adgang til at udnytte kreditten op til 100.000 kr. Ankenævnet finder dog efter de i sagen foreliggende konkrete omstændigheder ikke grundlag for at pålægge indklagede nu at udbetale klageren noget beløb, men må henvise klageren til at gøre et eventuelt tab i den anledning gældende som et erstatningskrav.
Ifølge Ankenævnets vedtægters § 10, stk. 4, kan enhver ved henvendelse til Ankenævnets sekretariat gøre sig bekendt med Ankenævnets kendelser med undtagelse af klagerens identitet. Efter samme bestemmelse kan Ankenævnet, når særlige forhold taler derfor, beslutte, at indklagedes identitet skal tilbageholdes. Da klagerens ægtefælle var direktør hos indklagede, finder Ankenævnet med henblik på at opretholde klagerens og dennes ægtefælles anonymitet, at også indklagedes identitet bør tilbageholdes i denne sag.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at man ikke den 26. august 1992 var berettiget til at opsige klagerens kassekreditkontrakt uden det fastsatte 3 måneders varsel. Indklagedes identitet tilbageholdes. Klagegebyret tilbagebetales klageren.