Ophævelse af kapitalpension i utide. Ekspeditionstid for salg af aktier i tilknyttet depot.
| Sagsnummer: | 72/1999 |
| Dato: | 07-09-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - ophævelse
|
| Ledetekst: | Ophævelse af kapitalpension i utide. Ekspeditionstid for salg af aktier i tilknyttet depot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes ekspedition af ophævelsen af to kapitalpensionskonti, herunder tidspunktet for salget af en aktiepost i et tilknyttet depot. Endvidere vedrører klagen indklagedes ophævelse af en aftale med klagerne om betalingsservice.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
I juli 1996 ydede indklagede M et lån på 171.576,29 kr. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i 2.000 stk. investeringsbeviser DK Invest, korte obligationer, som tilhørte H, og som beroede i depot hos indklagede.
H's engagement med indklagede bestod bl.a. af to kapitalpensionskonti. Den ene konto, der var oprettet i 1984, var en arbejdsgiveradministreret ordning. Den anden konto, som var oprettet i 1990, var en privattegnet ordning. Til arbejdsgiverordningen var knyttet et depot indeholdende 150 stk. BG Bank aktier. H havde i forbindelse med sit ansættelsesforhold en tredje kapitalpensionsordning, som ikke blev ført hos indklagede.
Af årsopgørelsen pr. 31. december 1997 fremgår, at kursen på BG Bank aktierne var 468 svarende til en kursværdi på 70.200 kr.
Klagerne har anført, at de i januar 1998 anmodede indklagede om at sælge aktierne, idet kontoen ønskedes ophævet. De rykkede gentagne gange telefonisk indklagede herfor, men da de havde mistanke om, at salgsordren ikke blev effektueret, rettede de skriftlig henvendelse til indklagede den 6. juli 1998. Indklagede har anført, at klagernes økonomi blev drøftet med M i januar 1998, herunder et forslag om at ophæve en eller begge kapitalpensioner i utide. Man opfattede ikke M's henvendelse som et ønske om at sælge BG Bank aktierne, men alene som en drøftelse vedrørende det hensigtsmæssige i at ophæve kapitalpensionerne i utide, hvilket man frarådede.
Af klagernes skrivelse til indklagede af 6. juli 1998 fremgår bl.a.:
"Vi vil bede dig enten om at frigive hendes [H's] obligationer, eller gør hendes [H's] privattegnet kapitalpension incl. Aktier op, og så lade Staten "stjæle" pengene nu ....
.....
[H] fortsætter med sin firmaindbetaling som udgør 10% af hendes løn, og den ene % (ca. 1700 pr. måned) som pinsepakken har gjort obligatorisk nu, så må 11% være nok."
Den 3. august 1998 blev investeringsbeviserne solgt og provenuet anvendt til indfrielse af lånet.
Ved skrivelse af 13. august 1998 til H anførte indklagede følgende:
"Opgørelse af kapitalpensionsaftaler i utide
På foranledning af [medarbejder] på Nørreport afdeling, fremsendes vedlagte til underskrift.
Til arbejdsgiverordningen, skal der tillige fremsendes dokumentation fra arbejdsgiver, der tiltræder opgørelse i utide.
Papirerne skal være sendt retur hertil senest den 30.8.98, for at pengene kan udbetales i 4. kvartal.
Frankeret svarkuvert medsendes.
Hvis der er spørgsmål, så kontakt mig pr. telefon."
Under sagen har indklagede fremlagt en kopi af skrivelsen med den ekspederende medarbejders håndskrevne notater. Af notaterne fremgår: "[M's initialer] ringede og forespurgte". Ud for andet afsnit er noteret "÷ ophæves". Nederst er anført "Kun privatordningen".
Ved skrivelse af 3. september 1998 anmodede M indklagede om bl.a. at "gøre [H's] privattegnede kapitalpension op hurtigst muligt".
Den privattegnede ordning, hvorpå der indestod 4.265 kr. blev ophævet den 25. november 1998.
Med henblik på ophævelse af den arbejdsgiveradministrerede kapitalpension fremsendte indklagede den 17. december 1998 yderligere dokumenter til H til underskrift. Ophævelsen blev tiltrådt af H's arbejdsgiver, og den 14. januar 1999 blev BG Bank aktierne solgt til kurs 312, svarende til en kursværdi på 46.800 kr. Den del af ordningen, der var placeret i pulje, kunne i henhold til puljereglerne først opgøres pr. 31. marts 1999.
Under klagesagen har klagerne endvidere anført, at indklagede uberettiget pr. 1. maj 1999 slettede en række betalingsserviceaftaler, der var tilknyttet deres fælles budgetkonto. Da dette ikke var varslet på forhånd, har de haft unødigt besvær med at rette henvendelse til betalingsmodtagerne, ligesom de er blevet påført unødige omkostninger. Indklagede har anført, at betalingsserviceaftalerne blev slettet på grund af overtræk på budgetkontoen. Da klagerne ikke blev orienteret herom, er man indstillet på at godtgøre klagerne eventuelle rykkergebyrer til kreditorer, som måtte have modtaget betaling for sent.
Under sagens forberedelse har klagerne overført deres engagement med indklagede til et andet pengeinstitut. Overførselsanmodningen blev modtaget hos indklagede den 4. juni 1999, og engagementet blev overført den 23. s.m. Indklagede har beklaget ekspeditionstidens længde, som skyldes travlhed i den ekspederende afdeling.
Parternes påstande.
Den 11. februar 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte tabet som følge af det sene salg af aktierne. Klagerne har anslået tabet til ca. 30.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de i januar 1998 ønskede aktierne solgt og kapitalpensionerne ophævet. De rykkede gentagne gange telefonisk herfor og fulgte op med en skriftlig anmodning i juli 1998. Aktierne blev først solgt ca. 1 år efter, at de første gang havde anmodet herom, hvilket har medført et kurstab på 25-30.000 kr. Endvidere er de blevet påført unødige renteudgifter på grund af mangel på likviditet. Hensigten med ophævelsen af kapitalpensionerne var ikke at indfri lånet, som der var sikkerhed for i de pantsatte investeringsbeviser. Investeringsbeviserne blev solgt på indklagedes foranledning, mens det ikke var muligt at formå indklagede til at sælge aktierne. Aktierne beroede i H's privattegnede kapitalpensionsordning, og det var ikke muligt at misforstå deres anmodning om ophævelse heraf, idet alene den arbejdsgiverordning, som ikke blev ført hos indklagede, ønskedes bibeholdt. Indklagede bør i hvert fald betale erstatning svarende til kurstabet efter den 6. juli 1998, hvor de skriftligt anmodede om ophævelse.
Indklagede har anført, at drøftelserne i januar 1998 endte med, at klagerne alligevel ikke ønskede at ophæve kapitalpensionerne.
Spørgsmålet blev på ny drøftet i begyndelsen af juli 1998, hvor klagerne ønskede at indfri lånet. Det blev foreslået klagerne at realisere investeringsbeviserne og nedbringe lånet hermed frem for at ophæve kapitalpensionerne i utide. Klagerne fulgte rådet om at sælge investeringsbeviserne og indfri lånet, men fastholdt ønsket om at ophæve kapitalpensionerne, hvilket er baggrunden for, at afdelingen den 13. august 1998 fremsendte en opgørelsesanmodning til H's underskrift. Da M telefonisk meddelte, at arbejdsgiverordningen ikke ønskedes ophævet, blev der alene iværksat en opgørelse af privatordningen. Efterfølgende konstaterede man, at klagerne ved meddelelsen om, at arbejdsgiverordningen ikke ønskedes ophævet, havde tænkt på den arbejdsgiverordning, som blev ført uden for indklagedes regi. Det beklages, at der opstod denne misforståelse, der førte til, at i første omgang alene privatordningen blev ophævet. Man måtte imidlertid naturligt forstå meddelelsen om ikke at ophæve arbejdsgiverordningen som værende i relation til den kapitalpension, som beroede hos indklagede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at nogen af klagerne skulle have anmodet indklagede om at sælge BG Bank aktierne allerede i januar 1998. Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at der før sommeren 1998 blev indgået aftale med indklagede om ophævelse af H's kapitalpensioner.
Efter det foreliggende må det lægges til grund, at H's kapitalpensionsopsparing hos indklagede var fordelt på en privattegnet ordning og på en arbejdsgiveradministreret ordning, og at BG Bank aktierne lå i depot tilknyttet arbejdsgiverordningen. Det må endvidere lægges til grund, at klagernes instruks i sommeren 1998 alene vedrørte ophævelse af den private kapitalpensionsopsparing. På den baggrund finder Ankenævnet ikke, at det kan bebrejdes indklagede, at man ikke forstod klagernes hensigt om alene at bevare den arbejdsgiverordning, der blev ført uden for indklagedes regi, hvilket medførte, at arbejdsgiverordningen hos indklagede først blev ophævet ved H's udtrykkelige begæring herom i december 1998. Som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar for det tab, H har lidt som følge af, at BG Bank aktierne først blev solgt den 14. januar 1999.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.