Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Pantebreve. Kreditors erstatningskrav ved opkrævning af for lave ydelser.

Sagsnummer: 545/1993
Dato: 03-06-1994
Ankenævn: Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne: Depot - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Pantebreve. Kreditors erstatningskrav ved opkrævning af for lave ydelser.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Medio marts 1993 meddelte indklagede klageren, at man siden juni termin 1983 havde opkrævet for lave pantebrevsydelser på 6 pantebreve, som indklagede på klagerens vegne administrerede. På de 5 pantebreve var den halvårlige terminsydelse opkrævet med 2.500 kr. i stedet for 3.000 kr. og på det 6. pantebrev med 2.229,67 kr. i stedet for 2.675,60 kr. Indklagede beregnede, at differencen mellem pantebrevenes faktiske restgæld pr. 11. december 1992 og den restgæld, hvortil de ville have været nedbragt ved betaling af de korrekte ydelser, udgjorde 92.418,04 kr. Den 26. marts 1993 overførte indklagede dette beløb til klagerens konto med valør 16. marts 1993. Samtidig blev klagerens krav mod pantebrevenes debitor nedskrevet med samme beløb. Klageren fremsatte krav om yderligere renter, hvilket indklagede afviste.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale hendes tilgodehavende med et rentetillæg svarende til genplaceringsrenten med renters rente beregnet efter den gennemsnitlige obligationsrente, subsidiært at betale 3% i tillægsrente. Endvidere påstås indklagede tilpligtet at tilbagebetale de gebyrer, som hun har betalt indklagede i ti år for pantebrevenes administration.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Af indklagedes depotbestemmelser fra 24. januar 1983 fremgår:

"For pantebreve, gældsbreve og lignende påtager banken sig, med mindre andet er aftalt, at

- ...

- modtage fastsatte ydelser fra debitor til kreditering på deponentens konto."

I indklagedes depotbestemmelser fra september 1991 er en tilsvarende bestemmelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ved indgåelsen af en depotaftale påtager sig et ansvar for, at pantebrevsdebitor opkræves den korrekte ydelse. Dette er ikke sket, og indklagede er derfor erstatningsansvarlig for hendes tab. Tabet bør beregnes i overensstemmelse med hendes påstand om et rentetillæg svarende til genplaceringsrenten. I den omhandlede periode har hun haft en betydelig opsparing i obligationer, som har været formindsket med de manglende afdrag. Det fremgår ikke af meddelelsen fra indklagede, at hun har en særlig forpligtelse til at kontrollere, om modtagne pantebrevsydelser er korrekte. Straks efter, at fejlen var opdaget, tilbød man hende en yderligere rentekompensation på 3% beregnet med renters rente af de manglende årlige opkrævninger på ca. 6.000 kr. Som følge af indklagedes fejl bør indklagede også tilbagebetale de opkrævede gebyrer på 30 kr. pr. pantebrev pr. termin.

Indklagede har anført, at betaling af korrekt pantebrevsydelse er et forhold mellem pantebrevsdebitor og pantebrevskreditor, og at klageren har pligt til at følge med i, at de rette beløb betales. Alligevel har indklagede kulancemæssigt betalt klageren beløbet på ca. 92.000 kr. Indtil modtagelsen af denne godtgørelse har klageren fået pantebrevenes for høje restgæld forrentet med pantebrevsrenten, men indklagedes godtgørelse er ikke reduceret hermed. Det bestrides, at indklagede på noget tidspunkt skulle have stillet klageren i udsigt at ville yde en kompensation for det yderligere rentetab, som klageren mener at have lidt, og som ikke er dokumenteret. Man kontrollerer sædvanligvis ikke løbende allerede registrerede betalingsvilkår på pantebrevene, men fejlens tidsmæssige udstrækning understreger, at klageren ikke har opfyldt sin pligt til at følge med i, at de rette beløb blev betalt. Klagerens pligt til at reagere på fremsendte meddelelser beror på et almindeligt obligationsretligt princip, hvis tilsidesættelse ville kunne føre til, at der statueres retsfortabende passivitet.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at indklagede som følge af den begåede fejl må være forpligtet til at drage omsorg for, at klageren stilles, som om hun havde modtaget korrekte pantebrevsydelser i den omhandlede periode på ca. 10 år. Det bemærkes herved, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at fastslå, at der foreligger medskyld eller passivitet fra klagerens side.

Det betalte beløb på 92.418,04 kr. svarer til de manglende afdragsbeløb forrentet indtil den 11. december 1992 med pantebrevenes rente på 9% p.a. og med beregning af rentes rente. Det bemærkes, at klageren løbende er blevet beskattet af renterne, og at det betalte beløb må antages også skattemæssigt at måtte betragtes som ekstraordinært afdrag.

3 medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Lars Pedersen - udtaler herefter:

Efter det foreliggende finder vi det sandsynliggjort, at klageren kunne og ville have genplaceret de manglende afdrag til en højere rente end 9% p.a., ligesom det efter det foreliggende må lægges til grund, at indklagedes afdeling under hensyn hertil havde stillet klageren i udsigt, at man ville godtgøre hende en tillægsrente på 3% p.a. af de manglende afdragsbeløb beregnet med rentes rente. Vi finder på denne baggrund, at indklagede bør tilpligtes at betale klageren en sådan tillægsrente. Vi finder derimod ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage klagerens principale påstand til følge.

Vi finder ikke grundlag for yderligere at pålægge indklagede at tilbagebetale de opkrævede administrationsgebyrer.

1 medlem - Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Jeg finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale yderligere rentegodtgørelse til klageren. Jeg er enig i, at indklagede ikke bør pålægges at tilbagebetale de opkrævede administrationsgebyrer og stemmer herefter for, at klagen i det hele ikke tages til følge.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede bør inden fire uger betale klageren en tillægsrente på 3% p.a. af de afdragsbeløb, som fejlagtigt ikke blev opkrævet på klagerens pantebreve, beregnet med rentes rente. Klagegebyret tilbagebetales klageren.