Formuestyring. Ansvar for rådgivning om investering.
| Sagsnummer: | 25 /1989 |
| Dato: | 20-03-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Mogen Hvelplund, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering |
| Ledetekst: | Formuestyring. Ansvar for rådgivning om investering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I marts 1986 bevilgede indklagede klageren et udlandslån på DM 271.000 svarende til ca. 1 mio. kr. Lånet skulle anvendes i pensionsøjemed. Som sikkerhed for lånet håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 1 mio. kr. i sin privatvilla og oprettede en sikringskonto med et indestående på 998.000 kr., som var provenuet af udlandslånet.
Sikringskontoen blev umiddelbart efter ombyttet med 91 aktier i Daimler, 130 i Deutsche Bank og 90 i Nixdorf Computer, hvis samlede kursværdi var 1.044.000 kr.
Ifølge indklagedes meddelelse af 17. marts 1986 om formidling af lånet var lånets løbetid fra 17. marts 1986 til 19. marts 1987, hvilket ved allonge af 20. marts 1986 ændredes til udløb den 3. april 1989.
Den 10. juni 1987 var aktiernes kusursværdi faldet til 871.000 kr., og i begyndelsen af oktober 1987 henvendte klageren sig til indklagedes fondschef for at få en samlet vurdering af sine kapitalpensionsdepoter og i særdeleshed det omhandlede engagement.
I skrivelse af 19. oktober 1987 meddelte indklagede klageren, at det ikke var tilrådeligt at omlægge engagementet. Indklagede henviste til, at en stimulering af den tyske økonomi ved skattelempelser atter ville få de tyske aktier til at stige.
Den 6. november 1987 anmodede klageren indklagede om at sælge de tyske aktier, hvilket gav et provenu på ca. 707.000 kr.
Efter at have afholdt møder hos indklagede vedrørende sin økonomi anmodede klageren, der da var fyldt 60 år, den 11. januar 1988 indklagede om at ophæve hans kapitalpension.
Den 4. november 1988 meddelte klageren indklagede, at han ønskede at skifte pengeinstitut.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af uprofessionel rådgivning fra indklagede. Klageren har opgjort tabet til 400.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede i skrivelse af 19. oktober 1987, da klageren anede uråd og rettede henvendelse til indklagede, rådede ham fra at omlægge depotet, og at aktierne nogle dage senere faldt med 40%. Endvidere har indklagede aldrig gjort klageren opmærksom på den risiko, der var forbundet med et sådant lån og investering.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at etableringen af udlandslånet og investeringen er sket udelukkende på klagerens initiativ og trods indklagedes klare advarsel om risikoen. Der blev endvidere ikke oprettet nogen depotplejeaftale, og omlægningen kunne kun ske efter aftale med klageren. Det kan ikke bebrejdes indklagedes fondsafdeling, at man ikke forudså det drastiske aktiekursfald i oktober 1987.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende findes det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere i forbindelse med deres rådgivning af klageren vedrørende etablering af det omhandlede lån eller spørgsmålet om afhændelse af de til indklagede håndpantsatte tyske aktier har begået fejl, som kan pådrage indklagede erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at han - uanset de af indklagedes medarbejdere afgivne udtalelser om deres forventninger til kursudviklingen - selv måtte træffe den endelige afgørelse og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.