Indsigelse mod uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed
| Sagsnummer: | 235 /2021 |
| Dato: | 18-01-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor han havde en konto.
I 2021 var klageren 18 år og boede hjemme hos sine forældre. Klagerens mor repræsenterer klageren i sagen.
Den 15. marts 2021 optog klageren et 24-måneders forbrugslån med hovedstol på 17.142,86 kroner i banken. Lånets rente var variabel og var på lånetidspunktet 7 %. Den månedlige ydelse var på 800,82 kroner, og årlige omkostninger i procent var 14,74.
Banken har anført, at klageren forud for optagelsen af lånet oplyste, at han var i lære som social- og sundhedsassistent, og at han sendte information om sine indtægter og udgifter, formålet med lånet, samt oplysning om, at klageren ikke var registreret i RKI. Klageren gav også banken adgang til sine skatteoplysninger.
Den 19. marts 2021 underskrev klageren en forhøjelse af forbrugslånet med 22.755,10 kroner, hvorefter lånets hovedstol var 39.897,96 kroner. Lånets løbetid var 36 måneder med månedlig ydelse på 1.266,27 kroner og uændret variabel rente 7 %. De årlige omkostninger i procent var 9,53.
Banken har anført, at klageren forud for forhøjelsen af lånet oplyste, at han ville købe en bil og bøger til sin uddannelse.
Den 22. marts 2021 underskrev klageren endnu en forhøjelse af forbrugslånet med 21.224,45 kroner, hvorefter lånets hovedstol var 61.122,45 kroner. Lånets løbetid var 24 måneder med månedlig ydelse på 2.853,17 kroner og uændret variabel rente 7 %. De årlige omkostninger i procent var 9,37.
Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med ansøgningen om låneforhøjelsen oplyste, at han havde fået et arbejde, hvor han fik udbetalt 4.000 kroner mere om måneden.
Den 29. og 30. marts 2021 forespurgte klageren igen om en forhøjelse af sit forbrugslån, hvilket banken afslog.
Den 12. april 2021 kontaktede moderen banken med anmodning om lukning af hele klagerens engagement i banken.
Den 19. april 2021 kontaktede moderen bankens kundeklagechef og oplyste, at klageren var ludoman, og at hun undrede sig over, hvordan klageren kunne optage et lån på i alt 61.122,45 kroner. Banken har anført, at moderen blev oplyst om, at den havde indhentet lønsedler, budget og årsopgørelse, hvoraf der ikke fremgik anden gæld samt oplysning om, at klageren ikke var registreret i RKI. Moderen har bestridt, at klageren skulle have fremlagt et budget for banken.
Samme dag sendte moderen en klage til banken.
Det fremgår af klagerens årsopgørelse fra 2019, at klageren i 2019 havde en skattepligtig indkomst på 32.154 kroner.
Det fremgår af klagerens indkomstoplysninger for perioden 30. september 2020 til 28. februar 2021, at klageren havde en månedlig indkomst efter skat på gennemsnitligt 8.249,56 kroner.
Den 23. april 2021 udskød banken ydelsesbetalingen med 3 måneder uden gebyr for klageren.
Parternes påstande
Den 19. maj 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal ophæve klagerens lån og ændre sin låneetik.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerens mor har anført, at banken burde have afslået klagerens anmodninger om lån.
Det er korrekt, at banken indhentede oplysninger om månedsløn, årsopgørelse og forespurgte RKI. Banken har også anført, at den fik et budget af klageren, hvilket ikke er rigtigt.
Banken burde have anmodet klageren om konkrete oplysninger om, hvad pengene skulle bruges til. Når man eksempelvis skal optage et billån, bør lånet udbetales på baggrund af en fremvist faktura.
Det er rystende, at man så nemt kan låne penge i banken. Det er ikke til at forstå, at klageren ikke blev sendt ned i den lokale filial til en samtale, hvor det blev drøftet, hvad pengene skulle bruges til. Det er ikke i orden, at banken udlåner penge uden at sikre sig, hvad de efterfølgende bruges til.
Det tredje lån, klageren optog i banken, ydede banken ham på det grundlag, at klageren fortalte, at han havde fået et ekstra arbejde, som ville give ham yderligere 4.000 kroner om måneden. Banken burde have fortalt klageren, at det ikke var nødvendigt med et lån, nu hvor han fik flere penge til rådighed. Klageren er ludoman, og han havde ikke fået et ekstra arbejde.
Banken burde sikre sig, at der ikke lånes penge til personer, der har sygdomme, der medfører, at de ikke kan styre deres pengeforbrug.
Banken burde svare på, hvordan det kan være, at klageren har fået en afvisning på sine anmodninger om at optage lån i alle kviklånsvirksomhederne, imens banken tilbød ham tre lån med tre dages mellemrum. Banken burde også have givet ham afslag.
Banken har stavnsbundet klageren med gæld, som han ingen værdier har for. Banken er skyld i, at klageren ingen muligheder har for at flytte hjemmefra. Han er nødsaget til at blive boende hjemme hos sine forældre på trods af, at han på grund af sin uddannelse har behov for at flytte tættere på sit arbejde. Banken burde have lagt vægt på klagerens alder og uddannelsesmæssige forhold i sin kreditværdighedsvurdering, da det jo ikke er unormalt, at man skal flytte hjemmefra, når man er 18-19 år.
Banken burde fortælle unge mennesker, at de ikke skal optage forbrugslån, men at de skal spare op. Når man bor hjemme og tjener penge, burde det ikke være nødvendigt at låne penge.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen vedrørende klagerens forbrugslån. Klageren har ikke godtgjort eller dokumenteret, at dette skulle være tilfældet. Låneaftalerne er indgået efter og i overensstemmelse med klagerens ønske.
Klageren har således ved sine underskrifter på dokumenterne bindende påtaget sig forpligtelserne.
Det bestrides, at banken har handlet vildledende, utilbørligt eller i øvrigt ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen, herunder at banken burde have kendt til klagerens ludomani. Banken har ikke haft registreret, at klageren er ludoman.
Banken bevilgede klagerens forbrugslån efter sædvanlig kreditværdighedsvurdering og i overensstemmelse med interne retningslinjer og med Nordea kreditpolitik. Bevillingen skete på baggrund af de oplysninger, som klageren gav banken, herunder det samtykke, som han gav banken til at hente oplysninger fra SKAT.
Der foreligger ikke omstændigheder, som kan begrunde, at klageren skal frigøres helt eller delvist fra sin gæld til banken.
Banken var interesseret i at hjælpe klageren, såfremt han var i økonomiske vanskeligheder, og tilbød derfor at sætte ydelsen på forbrugslånet ned.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor han havde en konto.
I 2021 var klageren 18 år og boede hjemme hos sine forældre. Klagerens mor repræsenterer klageren i sagen.
Den 15. marts 2021 optog klageren et lån på 17.142,86 kroner (lån 1). Den 19. og 22. marts 2021 blev lånet forhøjet med 22.755,10 kroner (forhøjelse 1) og 21.224,45 kroner (forhøjelse 2).
Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Af bestemmelsens stk. 2, følger det, at såfremt kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren, og før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.
Efterprøvelsen af en forbrugers kreditværdighed kan ske på baggrund af oplysninger, som forbrugeren er kommet med, på betingelse af at disse oplysninger er fyldestgørende, og at simple erklæringer fra forbrugerens side er vedlagt dokumentation. Kreditgiveren er dog ikke pålagt at foretage en systematisk efterprøvelse af rigtigheden af de oplysninger, som forbrugeren fremkommer med.
Ankenævnet finder, at det er uklart, hvorvidt klageren har forelagt banken et budget i forbindelse med dens kreditværdighedsvurdering af klageren. Banken har ikke fremlagt klagerens budget, eller i øvrigt oplysninger om klagerens faste og variable udgifter, i forbindelse med sagens oplysning. Moderen har dog oplyst, at klageren ikke har udgifter.
Det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person har brug for. Kreditgiveren skal vurdere, at rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne på kreditten til tiden. Som pejlemærke for rådighedsbeløbets størrelse bør kreditgiveren anvende taksterne fra den til enhver tid gældende gældssaneringsbekendtgørelse. Det følger af gældssaneringsbekendtgørelsen, at rådighedsbeløbet er 6.720 kroner om måneden.
Er renterne og/eller omkostningerne på det pågældende lån variable, skal forbrugerens økonomi kunne tåle en vis stigning i renten og/eller omkostningerne. Kreditgiveren skal vurdere, om forbrugeren fortsat vil kunne afvikle lånet, hvis der sker en passende rentestigning.
I perioden 30. september 2020 til 28. februar 2021 havde klageren en månedlig indkomst efter skat på gennemsnitligt 8.249,56 kroner.
Efter afdrag på lån 1 ville klageren have 7.448,74 kroner til rådighed om måneden, og efter afdrag på forhøjelse 1 ville klageren have 6.983,29 kroner til rådighed om måneden. Ankenævnet finder det herefter godtgjort, at klageren var kreditværdig i forhold til optagelsen af lån 1 og forhøjelse 1.
Efter afdrag på forhøjelse 2 ville klageren have 5.396,39 kroner til rådighed om måneden.
Tre medlemmer – Henrik Waaben, Inge Kramer og Jimmy Bak – udtaler:
Vi lægger vægt på, at klageren var hjemmeboende.
Vi finder herefter, at klageren i forhold til forhøjelse 2 var kreditværdig, og at lånet dermed ikke førte til overgældssætning af klageren.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:
Inden forhøjelse 2 oplyste klageren banken om, at hans indkomst ville stige med 4.000 kroner om måneden, da han havde fået et nyt arbejde. Moderen har oplyst, at klageren ikke havde fået et nyt arbejde, som oplyst af klageren.
Vi finder, at banken ikke uden dokumentation for klagerens yderligere indtægt kunne lægge til grund, at klageren tjente 4.000 kroner mere om måneden.
Forud for forhøjelse 1 oplyste klageren, at han blandt andet ville købe en bil, hvorfor banken måtte regne med, at klageren ville påtage sig yderligere faste udgifter hertil.
Renterne på lånet er variable, hvorfor klagerens økonomi skal kunne tåle en vis stigning i renten.
Ud fra en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold, herunder særligt hans rådighedsbeløb, og under henvisning til Forbrugerombudsmandens retningslinjer finder vi, at forhøjelse 2 skete i strid med kreditaftalelovens § 7 c, og at aftalen er ugyldig, og at klageren skal stilles som om, at forhøjelse 2 ikke var sket, jævnfør aftalelovens § 38 c.
Vi stemmer derfor for, at Nordea Bank skal friholde klageren for at betale renter og omkostninger på den del af lånet, der blev optaget den 22. marts 2021.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnet finder, at klagerens påstand om, at banken skal ændre sin låneetik afvises, da påstanden ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.