Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om eftergivelse af gæld eller indgåelse af aftale om ak-kord

Sagsnummer: 38/2022
Dato: 12-12-2022
Ankenævn: Henrik Waaben, Andreas Moll Årsnes, Mette Lindekvist Højsgaard, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne: Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Akkord - afslag
Akkord - indgåelse
Ledetekst: Krav om eftergivelse af gæld eller indgåelse af aftale om ak-kord
Indklagede: Sparekassen Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om eftergivelse af gæld eller indgåelse af en aftale om akkord.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans tidligere ægtefælle, H, var kunder i Østjydsk Bank A/S, som senere blev til Sparekassen Vendsyssel og som senest er blevet til Sparekassen Danmark (herefter indklagede).

Klagesagen vedrører klagerens gæld til indklagede. Indklagede har oplyst, at klageren i april 2022 havde en samlet bogført gæld på 493.866,57 kr. ekskl. renter, hvoraf 64.080,56 kr. ekskl. renter var gæld vedrørende et billån, som klageren er, og altid har været, enedebitor på.

Klageren har oplyst, at han og H havde et hus og diverse konti hos indklagede. I forbindelse med deres skilsmisse gav de indklagede fuldmagt til blandt andet at sælge deres hus.

Klageren har oplyst, at indklagede anmodede om at afholde telefonmøder. På møderne deltog indklagede, en advokat, H og klageren. Klageren har oplyst, at han på det andet møde meddelte, at han ikke ønskede at deltage i yderligere møder. Klageren har anført, at indklagede og H på de efterfølgende møder formentlig indgik en aftale om akkord. Klageren har oplyst, at han i den forbindelse ikke blev orienteret om aftalen, og at han ikke modtog et tilsvarende tilbud fra indklagede.

Indklagede har oplyst, at den i forbindelse med en af den anlagt retssag mod klageren og H indgik forlig om akkord med H, og at klageren i forbindelse med retssagen anerkendte gælden.

Indklagede har fremlagt en udskrift fra retsbogen af 26. november 2015 fra retten:

”…

Østjydsk Bank A/S

Mod

[Klageren]

Og

[H]

 

Ingen var indkaldt eller mødt.

 

Der blev fremlagt skrivelse af 17. november 2015 fra [advokat A], hvoraf det fremgår, at sagen er forligt og at forliget bedes ført til retsbogen.

 

Sagen er forligt således:

 

”Parterne er den 17. november 2015 blevet enige om at indgå forlig i sagen på den betingelse, at [H] betaler kr. 160.500 effektivt til Østjydsk Bank A/S til fuld og endelig indfrielse af ethvert mellemværende parterne imellem.

Forliget er betinget af, at betalingen erlægges senest den 1. december 2015.

Østjydsk Bank A/S forpligter sig til at slette de RKI-registreringer, som Østjydsk Bank A/S måtte være ophavsmand til, når forliget er opfyldt.

Østjydsk Bank A/S forbeholder sig sin fulde fordring over for [klageren], der var medsagsøgt i nærværende sag, og som tog bekræftende til genmæle.

Parterne bærer egne omkostninger.”

Der blev endvidere fremlagt mail af 18. november 2015 fra [advokat B]. hvoraf fremgår, at hun bekræfter forliget.

Der blev fremlagt mail af 9. september 2015 fra sagsøgte, [klageren], hvoraf det fremgår, at sagsøgte, [klageren], anerkender at skylde beløbet.

Der blev afsagt

DOM

Sagen sluttet.

Retten hævet.

…”

Klageren har anført, at han var bekendt med, at hans sag blev behandlet i fogedretten i 2015, men at han havde anerkendt gælden under falske forudsætninger, da han ikke selv havde modtaget et tilbud om forlig, og da han ikke blev informeret om indklagedes akkordaftale med H.

Klageren har oplyst, at han i 2017 tilbød indklagede at indgå en akkordaftale, hvor han foreslog at betale 100.000 kr. og efterfølgende foreslog at betale 125.000 kr., men at indklagede afviste begge forslag, da det grundet gældens størrelse ikke var muligt.

Parternes påstande

Den 3. marts 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal eftergive hans gæld eller tilbyde ham en akkordaftale, som han kan betale.

Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at indklagede har handlet ansvarspådragende, da den ikke i 2015 tilbød ham den samme akkordaftale, som den tilbød H. Hvis han var blevet tilbudt en akkordaftale samtidig med H eller i 2017, da han selv henvendte sig, ville han have haft mulighed for at låne penge hos indklagede.

Han var ikke bekendt med, at indklagede havde indgået en akkordaftale med H og undrer sig over, om det var lovligt, at han ikke modtog samme tilbud i 2015 eller senere, da han henvendte sig til indklagede. Det er forkert, at én part får tilbudt en akkordaftale, uden den anden part på samme tidspunkt får samme mulighed.

Sparekassen Danmark har anført, at den ikke har et ansvar, da den først har overtaget Østjydsk Bank A/S i 2018. Hvis indklagede fastholder sit tilgodehavende mod ham, så må den også have ansvaret for eventuelle fejl begået af Østjydsk Bank A/S.

Han havde anerkendt gælden under falske forudsætninger, da han ikke selv havde modtaget et tilbud om forlig fra indklagede, og da han ikke blev informeret om indklagedes akkordaftale med H.

Han har under hele forløbet forsøgt at indgå en aftale med indklagede, da han ikke havde anden gæld end den hos indklagede.  Han har blandt andet tilbudt 100.000 kr. og 125.000 kr., som han på daværende tidspunkt kunne låne af et familiemedlem, men dette er ikke længere en mulighed.

Han kan på grund af en arbejdsskade kun arbejde få timer om ugen. Selvom han tidligere har forsøgt at indgå en akkordaftale, er dette ikke længere muligt, da han på grund af arbejdsskaden ikke har eller får en indtægt, der giver ham en betalingsevne, der gør, at han kan overholde en aftale med indklagede.

Sparekassen Danmark har anført, at klageren har anerkendt at hæfte for gælden.

Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en akkordaftale.

Indklagede kan ikke tilpligtes at indgå en tilsvarende akkordaftale med klageren, som den der blev indgået i 2015 med H, da klageren er og altid har været enedebitor på en del af gælden.

Det er korrekt, at der er indgået forlig med H. Forliget med klageren og H er indgået for retten, hvor såvel klageren som H var sagsøgt. Det må lægges til grund, at klageren er bekendt med udskriften fra retsbogen i den sag, hvor han selv var part i 2015.

Klageren har flere gange henvendt sig til indklagede med henblik på at indgå en akkordaftale. Forhandlingerne gik dog hver gang i stå, da klageren ikke afleverede de nødvendige økonomiske oplysninger. Indklagede indgår kun akkordaftaler på baggrund af opdaterede økonomiske oplysninger.

Indklagede har ikke begået ansvarspådragende fejl i sagen, og der er ikke grundlag for et erstatningskrav. Et eventuelt erstatningskrav ville være forældet tre år efter den 26. november 2015, hvorfor et eventuelt erstatningskrav vil være forældet på nuværende tidspunkt.

Indklagede ønsker fortsat at indgå en dialog med klageren om indgåelse af en akkordaftale, hvilket klageren har afvist, da han ikke længere har en betalingsevne.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hans tidligere ægtefælle, H, var kunder i Østjydsk Bank A/S, som sene-re blev til Sparekassen Vendsyssel og som senest er blevet til Sparekassen Dan-mark (herefter indklagede).

Klageren havde i april 2022 en samlet bogført gæld på 493.866,57 kr. ekskl. renter, hvoraf 64.080,56 kr. ekskl. renter var gæld vedrørende et billån, som klageren er, og altid har været, enedebitor på.

Det fremgik blandt andet af en udskrift fra retsbogen af 26. november 2015 fra en byret i en af indklagede anlagt sag mod klageren og H, at H den 17. november 2015 indgik et forlig med indklagede. Ved forliget skulle hun inden 1. december 2015 betale 160.500 kr. til indklagede til fuld og endelig indfrielse af ethvert mellemværende mellem hende og indklagede. Indklagede forbeholdt sig sin fulde fordring over for klageren, som tog fordringen bekræftende til genmæle. Det fremgik af retsbogen, at klageren i en e-mail af 9. september 2015, der er fremlagt i retssagen, har anerkendt at skylde beløbet.

Klageren har anført, at indklagede har handlet ansvarspådragende, da den ikke i 2015 tilbød ham den samme akkordaftale, som de havde tilbudt H. Klageren har oplyst, at han efter dommen har forsøgt at indgå en akkordaftale med indklagede, men at det på daværende tidspunkt ikke var muligt.

Indklagede har anført, at der ikke er begået ansvarspådragende fejl i sagen, og at der ikke er grundlag for et erstatningskrav. Forliget med klageren og H var indgået for retten i 2015, hvor både klageren og H var sagsøgt. Klageren har anerkendt at hæfte for restgælden, hvorfor det må lægges til grund, at klageren er bekendt med udskriften fra retsbogen.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 1, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom, gyldig bindende voldgift eller retsforlig eller sager, hvor der foreligger endelig retsafgørelse eller sager, der kan forventes afgjort i forbindelse med en straffesag.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved, eller har været behandlet af en domstol.

Klagen angår blandt andet indsigelse om, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved ikke at tilbyde klageren en akkordaftale i 2015.

Ankenævnet finder, at denne del af klagen er afgjort ved retten den 26. november 2015. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk.1, litra e.

Klagen angår herudover indklagedes afvisning af klagerens forslag om akkord i 2017.

Det beror på indklagedes egen afgørelse, om indklagede ønsker at indgå en aftale om akkord.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at indklagede skal tilpligtes at eftergive klagerens gæld helt eller delvist.

Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører indsigelse om, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved ikke at tilbyde klageren en akkordaftale i 2015.

Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.