Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kontraheringspligt. Begrundelse for afslag.

Sagsnummer: 526/1993
Dato: 10-03-1994
Ankenævn: Niels Waage, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen
Klageemne: Afvisning - øvrige spørgsmål
Rente - udlån
Ledetekst: Kontraheringspligt. Begrundelse for afslag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er forpligtet til nærmere at begrunde et afslag om etablering af indlånskonti m.m. overfor klageren.

Ved skrivelse af 5. september 1993 rettede klageren, der er en forening, henvendelse til indklagedes Kruså afdeling og anmodede afdelingen om at forestå omprioriteringen af en af foreningen erhvervet ejendom, oprette en indlånskonto, samt overføre indekskontrakter og børneopsparingskonti fra et andet pengeinstitut. I foreningens vedtægters §§ 2 og 3 er anført:

"§ 2

Foreningens formål er at understøtte sammenholdet i medlemskredsen ved kulturelle aktiviteter, herunder at bidrage til at især unge og yngre medlemmer modtager en objektiv og sandfærdig historieundervisning. Foreningen kan eje fast ejendom, løsøre og værdipapirer.

§ 3

Ved foreningens stiftelse er [navngivne personer] samt disses børn og børnebørn samt ægtefæller/samlevere optaget som medlemmer. Ved skilsmisse og/eller samlivsophør ophører medlemsskabet automatisk for den ikke blodbeslægtede part.

Optagelsessøgende uden for familiekredsen kan optages som medlemmer, såfremt dette godkendes af generalforsamlingen."

Ved skrivelse af 6. september 1993 meddelte afdelingen, at man ikke ønskede at medvirke til omprioriteringen af klagerens ejendom, og at indklagede i øvrigt ikke ønskede foreningen som kunde.

Ved skrivelse af 8. september 1993 rettede klageren henvendelse til indklagedes hovedsæde og anmodede om en uddybende begrundelse for afslaget.

Ved skrivelse af 14. september 1993 meddelte indklagedes hovedsæde, at man ikke havde kontraheringspligt, og at man af diskretionsmæssige årsager ikke ønskede at begrunde afslaget nærmere.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at give en nærmere begrundelse for, at indklagede ikke ønsker foreningen som kunde.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning under henvisning til, at klagen ikke vedrører en konkret formueretlig tvist.

Klageren har anført, at man er klar over, at en bank ikke har kontraheringspligt, men at der må være en særlig baggrund for indklagedes handlemåde, hvilket kan være lov- og konventionsstridig diskrimination, hvorfor man anmoder om en nærmere begrundelse for afslaget, der er atypisk, idet det forekommer sjældent, at et pengeinstitut afslår at etablere et kundeforhold. For så vidt angår indklagedes afvisningspåstand fremgår det af Ankenævnets vedtægters § 3, stk. 1 in fine, at Ankenævnet er kompetent til at behandle klager vedrørende omstændigheder, der er opstået, inden et egentligt kundeforhold etableres. Klageren har endvidere påberåbt sig artiklerne 13 og 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Indklagede har anført, at man ikke har kontraheringspligt, samt at man af diskretionsmæssige årsager ikke ønsker at begrunde afslaget. Da klagen ikke vedrører en konkret formueretlig tvist, har Ankenævnet ikke kompetence til at behandle sagen, hvorfor klagen bør afvises.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet har ikke hjemmel til at pålægge indklagede at begrunde et afslag på en anmodning om at indgå engagement med klageren. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor til følge.

Herefter

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.