Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr ved overførsel af kreditter/udlån.

Sagsnummer: 608/1993
Dato: 02-05-1994
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Gebyr - overførsel
Ledetekst: Gebyr ved overførsel af kreditter/udlån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klageren og dennes ægtefælle i september 1993 overførte deres engagement med indklagede til et andet pengeinstitut opkrævede indklagede for overførslen i alt 1.500 kr. i gebyr. Engagementet bestod af to budgetkonti med trækningsret samt to kreditter, et fælles boliglån, samt to kapitalpensionskonti.

Forinden overførslen kom i stand, havde klageren indhentet tilbud hos det nye pengeinstitut og i en skrivelse af 4. august 1993 forelagt dette for indklagede med opfordring til at fremkomme med et tilbud.

Af indklagedes prisliste over diverse gebyrer for maj 1993 fremgår, at indklagedes gebyr ved overførsel af konti til andre pengeinstitutter udgør 200 kr. pr. konto ved lån og kreditter, dog maksimalt 1.000 kr. pr. kunde; gebyr ved overførsel af pensionskonti på kontantbasis udgør 250 kr. pr. konto.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 1.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun er bekendt med Ankenævnets praksis med hensyn til gebyr ved overførsel af pensionskonti, hvorfor påstanden alene vedrører gebyrerne for overførsel af de øvrige konti. Indklagede var bekendt med, at hun og ægtefællen overvejede at skifte pengeinstitut, og burde derfor have gjort opmærksom på, at dette ville medføre gebyrer på i alt 1.500 kr. Hertil kommer, at gebyret medvirker til at stavnsbinde indklagedes kunder.

Indklagede har anført, at overflytning af udlånskonti til et andet pengeinstitut medfører et ikke ubetydeligt arbejde, for hvilket indklagede har fastsat et standardgebyr på 200 kr. pr. lån/kredit. Gebyret er fastsat ud fra det gennemsnitlige ressourceforbrug såvel mandskabsmæssigt som EDB-teknisk. Indklagedes gebyrer fremgår af indklagedes prisliste, som indgår i en prisbog, der ligger fremme i indklagedes afdelinger. Indklagede finder ikke, at klageren forud for pengeinstitutskiftet klart redegjorde for muligheden herfor.

Ankenævnets bemærkninger:

Tre medlemmer - Peter Blok, Bjørn Bogason og Ole Simonsen - udtaler:

Klageren og dennes ægtefælle måtte påregne, at indklagede ville kræve betaling for det arbejde, der var forbundet med overførslen af deres konti til et andet pengeinstitut. Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det af indklagede fastsatte gebyr på 200 kr. pr. lån/kredit overstiger det rimelige, og stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.

Vi har ikke herved taget stilling til, hvorvidt der bør gælde et lavere maksimum pr. person end det af indklagede fastsatte på 1.000 kr.

To medlemmer - Lars Pedersen og Jørn Ravn - udtaler:

Vi lægger til grund, at klageren ikke inden debiteringen af de omhandlede gebyrer var underrettet om, at indklagede beregner sig gebyr for flytning af konti til andet pengeinstitut. Når hertil kommer, at de omkostninger, som overførsel af udlån fra ét pengeinstitut til et andet påfører det afgivende pengeinstitut, ikke i almindelighed synes at adskille sig klart fra de omkostninger, som pengeinstituttet påføres ved "normal" (ikke gebyrbelagt) indfrielse af sådanne konti, finder vi ikke, at klageren måtte påregne, at flytningen af udlån var gebyrbelagt. Vi stemmer derfor for, at klagen tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.