Klage vedrørende deponering af beløb udbetalt ved check i forbindelse med checkudsteders indgivelse af anmeldelse af betalingsstandsning afvist.
| Sagsnummer: | 13 /1996 |
| Dato: | 29-08-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende deponering af beløb udbetalt ved check i forbindelse med checkudsteders indgivelse af anmeldelse af betalingsstandsning afvist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren drev gennem en årrække erhvervsvirksomhed gennem et aktieselskab, som han var eneejer af. Henholdsvis den 14. og 15. november 1994 hævede klageren i indklagedes Åbyhøj-afdeling to checks på i alt 57.628,22 kr., som blev trykket på selskabets driftskonto i afdelingen. Beløbene blev indsat på klagerens personlige konto i samme afdeling.
I forbindelse med indløsningen den 15. november 1994 oplyste klageren, at der ville blive indgivet anmeldelse om betalingsstandsning for selskabet. Indklagede foranledigede derpå checkbeløbet overført til en deponeringskonto, idet man ønskede sikkerhed for, at udbetaling ikke var omstødelig. Klageren underskrev samme dag en deponeringsaftale i henhold til deponeringsloven til fordel for selskabet. Af deponeringsaftalen fremgår bl.a.:
"Beløbet tilbageholdes som sikkerhed for indløsning af ovennævnte checks ikke omstødes som følge af betalingsstandsningen/konkursen.
Beløbet vil først kunne frigives når banken får vished for at omstødelse ikke vil finde sted.
Frigivelse af deponering.
Beløbet med fradrag af bankens gebyr kan kun udbetales på følgende betingelser og mod at beløbsmodtagers CPR/SE-nr. oplyses:
Mod legitimation og kvittering uden forbehold vedrørende det beskrevne skyldforhold, når deponenten har anerkendt, at fordringshaveren har opfyldt, hvad der kræves før udbetaling kan ske, eller der foreligger endelig dom for, at fordringshaveren har opfyldt aftalen."
Betalingsstandsningen blev anmeldt til skifteretten den 16. november 1994, og konkursdekret blev afsagt den 10. januar 1995.
Ved skrivelse af 30. januar 1995 til boets kurator redegjorde indklagedes advokat for forholdet vedrørende checkbeløbet og udbad sig boets stillingtagen til, om udbetaling af checkbeløbet var omstødelig, idet beløbet i givet fald ville blive tilbageført til nedbringelse af selskabets mellemværende med indklagede. Da kurator anså en udbetaling af beløbet til klageren for omstødelig, overførte indklagede den 13. marts 1995 det deponerede beløb med tillæg af renter, i alt 58.006,15 kr. fra deponeringskontoen til selskabets driftskredit, som efter tilskrivning af renter den 31. marts 1995 udviste en positiv saldo på 46.003,41 kr.
Klageren havde påtaget sig selvskyldnerkautionen for selskabets engagement, som bestod af dels driftskreditten, dels nogle garantier, som indklagede havde stillet på foranledning af selskabet.
Ved indklagedes skrivelse af 14. marts 1995 modtog klageren meddelelse om ophævelse af deponeringskontoen og overførslen af det deponerede beløb til driftskreditten. Ved skrivelse af 24.s.m. til indklagede meddelte klagerens advokat bl.a., at overførsel af beløb til konkursboet ikke kunne accepteres, og at han var uenig i konkursboets opfattelse af omstødelsesspørgsmålet. Ved skrivelse af 28. s.m. til klagerens advokat meddelte indklagede bl.a., at der netop ikke var fremsendt noget beløb til boet.
Den 31. august 1995 fremsendte kurator følgende skrivelse til klagerens advokat:
"Jeg skal i forlængelse af vor telefonsamtale af d.d. bekræfte, at mellemværendet mellem [aktieselskabet] under konkurs og [klageren] er forligt således, at [klageren] indbetaler kr. 48.500,00 til betaling for overtagelse af igangværende arbejder.
Beløbet er til fuld og endelig afgørelse, hvorefter ingen af parterne har noget krav mod hinanden.
Jeg kan endvidere bekræfte, at [aktieselskabet] under konkurs ikke retter krav mod [indklagede], som kan medføre, at Deres klient bliver mødet med et afledet krav herfra.
Jeg afventer herefter Deres klients indbetaling af beløbet."
Ved skrivelse af 6. september 1995 fremsendte klagerens advokat en check på 48.500 kr. til kurator "til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem [aktieselskabet] under konkurs og [klageren]".
Med henvisning til forliget med konkursboet anmodede klageren indklagede om udbetaling af checkbeløbet på 57.628,22 kr. Indklagede afviste udbetalingen med henvisning til, at forliget vedrørte nedbringelse af klagerens mellemværende med selskabet i øvrigt, "således at kravet fra boets side ville have været væsentligt større, såfremt [klageren] faktisk havde fået udbetalt de omhandlede check på 57.628,22 kr." Indklagede henvist til, at beløbet var tilbageført til selskabets driftskonto, og at man var af den opfattelse, at indeståendet på 46.003,41 kr. skulle frigives til konkursboet, såfremt der ikke blev rejst krav under garantierne, medmindre klageren kunne dokumentere, at han havde krav på at få beløbet udbetalt til sig.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 57.628,22 kr. med tillæg af den til enhver tid gældende rente for deponeringskonti fra den 15. november 1994 til betaling sker.
Indklagede har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget har overført indeståendet på deponeringskontoen til konkursboet. Ved deponeringen blev det forudsat, at beløbet skulle frigives til ham, når indklagede fik vished for, at omstødelse ikke ville finde sted. Ved indgåelsen af forliget med konkursboet vedrørende overtagelse af det konkursramte selskabs igangværende arbejder blev det samtidig aftalt, at betaling af forligsbeløbet var til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem ham og selskabet. Der var herefter ikke grundlag for at opretholde deponeringen, hvorefter indklagede var forpligtet til at udbetale det deponerede beløb til ham. Hans kaution for selskabets gæld bør være denne sag uvedkommende. Subsidiært gøres det gældende, at indklagede i hvert fald bør udbetale driftskontoens positive indestående på 46.003,41 kr.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen bør afvises, idet der er tale om erhvervsforhold. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at deponeringen til fordel for selskabet blev foretaget, idet afdelingen var af den opfattelse, at udbetaling til klageren var omstødelige. Da forliget mellem klageren og boet blev indgået, var beløbet overført til selskabets driftskonto og således teknisk i boets besiddelse. Da forliget indebar, at klageren skulle betale et beløb til boet til fuld og endelig afgørelse, måtte det samtidig herved være forudsat, at boet ikke samtidig skulle frigive et beløb, som befandt sig i boets regi. Det fremstår fortsat som uklart, om indeståendet på driftskontoen på 46.003,41 kr. tilhører klageren eller boet. Kurator har telefonisk tilkendegivet, at forliget blev indgået under den forudsætning, at der ikke skete udbetaling til klageren, idet forligsbeløbet i givet fald skulle have været større. Klageren bør i stedet rette sit krav mod boet. Klageren har ikke lidt noget tab, idet han hæfter personligt for selskabets samlede engagement med indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagen vedrører træk på en konto med det af klageren helejede aktieselskab som kontohaver og med klageren som kautionist.
Klagen findes således ikke at vedrøre et privat kundeforhold, og Ankenævnet afviser derfor klagen, jf. § 2, stk. 2, i Ankenævnets vedtægter.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.