Afgørelse

Krav om erstatning ved investering i BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende investeringsforeningsbeviser

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning ved investering i BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende investeringsforeningsbeviser.

Sagens omstændigheder

Klagerne, K og M, er kunder i Spar Nord Bank. M har blandt andet fem pensionsdepoter og to åbne depoter. K har blandt andet et kapitalpensionsdepot.

I perioden fra 2003 og fremefter købte klagerne en betydelig mængde investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende til deres depoter.

Banken har oplyst, at M købte BankInvest Højrentelande for første gang i 2003, og at M i forbindelse hermed modtog tegningsprospekt og vedtægter. Klagerne har oplyst, at de først modtog prospekt og vedtægter for BankInvest Højrentelande i forbindelse med en større investering i 2005 – 2006. Af prospektoplysninger fra 2002 fremgik, at investering i afdelingen BankInvest Højrentelande var forbundet med middel risiko, og at udlodningen mindst skulle udgøre 7 % af den nominelle værdi af de tegnede andele.

Banken har oplyst, at klagerne købte BankInvest Højrentelande Akkumulerende for første gang i 2006, og at klagerne i forbindelse hermed modtog tegningsprospekt og vedtægter for BankInvestII. Af tegningsbetingelserne fremgik, at investering i afdelingen Højrentelande Akkumulerende var forbundet med middel risiko.

Den 22. november 2007 indgik M en investeringsaftale med banken, hvoraf fremgik, at hans risikoprofil vedrørende alle depoterne var mellem. M’s tidshorisont var 7-10 år for de fem pensionsdepoter, der havde en samlet depotværdi på ca. 1.575.000 kr., mens M’s tidshorisont var 0-3 år for de to åbne depoter, der havde en samlet depotværdi på ca. 657.000 kr. Aftalen indeholdt blandt andet følgende vedrørende M’s profil:

"… Stabilitet har stor betydning. Der kan forventes moderate kursudsving, men der er også forventning til et lidt større afkast på sigt.

Obligationer vil normalt udgøre omkring halvdelen af investeringerne. En mindre del af obligationsinvesteringerne kan være obligationer med højere kredit- og/eller valutarisiko. Strukturerede obligationer kan indgå med en mindre andel. Aktieinvesteringer vil ved kortere investeringshorisonter udgøre under halvdelen af investeringerne, men kan ved længere tidshorisont udgøre en større andel. I aktieinvesteringerne skal der tilstræbes en behørig spredning og hovedparten af investeringerne skal ske indenfor OECD området. …"

I brev af 26. maj 2009 til klagerne meddelte BankInvest som svar på en henvendelse af 16. maj 2009 fra klagerne, at risikoprofilen for BankInvest Højrentelande og
BankInvest Højrentelande Akkumulerende var blevet ændret fra lav til høj i forbindelse med indførelse af en ny 5 trins risikoskala i april 2009, men at risikoprofilen for BankInvest Højrentelande Akkumulerende dog senere var nedsat til moderat.

I perioden fra juli 2009 til januar 2011 købte M for ca. 294.000 kr. BankInvest Højrentelande og for ca. 100.000 kr. BankInvest Højrentelande Akkumulerende til sine depoter, mens K købte for ca. 77.000 kr. BankInvest Højrentelande og for ca. 46.000 kr. BankInvest Højrentelande Akkumulerende til sit depot.

Den 30. marts 2011 underskrev K og M hver en investeringsaftale med banken, hvoraf fremgik, at deres risikoprofil var mellem for alle depoter. M’s tidshorisont var 3-7 år for hans kapitalpensionsdepot, over syv år for de øvrige pensionsdepoter og 0-3 år for de to åbne depoter. M’s samlede depotværdi var 6.519.216 kr. K’s tidshorisont over syv år. Den samlede depotværdi af K’s kapitalpensionsdepot var 824.672 kr.

Aftalen indeholdt blandt andet følgende vedrørende M’s ratepensionsdepoter:

"… Jeg er bekendt med Spar Nords investeringsnøgle, som vi har gennemgået. Jeg vælger dog en anden fordeling, hvor jeg vælger en højere risiko på obligationsandelen, hvor jeg kun investerer i BankInvest Højrente på grund af den pæne udlodning/forrentning fra afdelingen. Jeg har haft betydelige beløb investeret i afdelingen igennem de seneste 5 år. Jeg er bekendt med, at jeg har fravalgt danske obligationer med en lavere risiko til fordel for BankInvest Højrentelande, som har en højere risiko. Som modvægt dertil har jeg valgt at investere en mindre andel end op til halvdelen af ordningen i aktiebaserede investeringer. …"

Aftalen indeholdt lignende bestemmelser vedrørende M’s kapitalpensionsdepot og M’s åbne depoter, ligesom K’s investeringsaftale indeholdt en lignende bestemmelse.

I faktaark fra august 2011 er BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende angivet som middel risiko, med et risikotal på 4 på en skala fra 1 til 7.

I e-mail af 26. september 2011 til banken spurgte klagerne, om der var nyt i forhold til risikovurderingen. Af e-mail af 28. oktober 2011 fra BankInvest fremgår, at BankInvest Højrentelande frem til den 12. oktober 2004 var klassificeret som mellem risiko, frem til den 22. april 2009 klassificeret som lav risiko, frem til den 1. marts 2010 klassificeret som høj risiko og fra den 1. marts 2010 klassificeret som mellem risiko (4 ud af 7).

Ved brev af 21. december 2011 til BankInvest stillede klagerne krav om, at BankInvest tilbagekøbte deres investeringsforeningsbeviser til kurs 100 plus vedhængende udbytte. I e-mail af 16. januar 2012 rejste klagerne krav om erstatning overfor banken.

Klagerne har oplyst, at deres samlede beholdning af BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende udgjorde ca. 4,6 mio. kr. svarende til mere end halvdelen af den samlede beholdning i deres depoter. Den 23. januar 2012 solgte klagerne hovedparten af deres beholdning af BankInvest Højrentelande og
BankInvest Højrentelande Akkumulerende investeringsforeningsbeviser. M solgte for ca. 981.000 kr. BankInvest Højrentelande og for ca. 2.725.000 kr. BankInvest Højrentelande Akkumulerende, mens K solgte for ca. 290.000 kr. BankInvest Højrentelande og for ca. 120.000 kr. BankInvest Højrentelande Akkumulerende. Klagerne har oplyst, at de herefter havde for ca. 774.000 kr. BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende investeringsforeningsbeviser.

Ved brev af 24. januar 2012 afviste banken klagernes krav om erstatning med henvisning til, at klagerne havde haft et positivt afkast på investeringerne i perioden fra 2003 til 2011.

Af faktaark og central investorinformation af 15. februar 2012 fremgår, at BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende var angivet som middel risiko, med et risikotal på 4 på en skala fra 1 til 7, og at den anbefalede investeringshorisont var minimum fem år.

Banken har under sagens forberedelse for Ankenævnet fremlagt en opgørelse over klagernes afkast og kurstab på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende, hvoraf fremgår, at der samlet set var et positivt afkast på alle M’s depoter og på K’s depot. Banken har oplyst, at det samlede positive afkast siden 2003 og frem til salgstidspunktet var 1.333.918 kr. I opgørelsen indgår M’s resterende BankInvest Højrentelande ogBankInvest Højrentelande Akkumulerende investeringsforeningsbeviser med kursværdien pr. 2. marts 2012. Af opgørelsen fremgår endvidere, at det udbetalte udbytte pr. bevis har udgjort mellem 7 kr. og 15,75 kr. i perioden fra 2003 til 2011.

Parternes påstande

Den 1. februar 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal erstatte tabet på deres BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende investeringsforeningsbeviser.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at deres risikoprofil var lav til mellem. De kendte ikke de reelle risici, da de købte investeringsforeningsbeviserne, der blev solgt på et forkert grundlag. Investeringerne omfattede en meget stor del af deres formue.

De gennemgik sammen med banken risiciene forbundet med købet af BankInvest Højrentelande. På dette tidspunkt var risikoen lav, og udbyttet var minimum 7 %.

Af salgsprospekt og vedtægter fremgik, at risikoen var middel. De modtog først prospekt og vedtægter for BankInvest Højrentelande i forbindelse med en større investering i 2005 – 2006.

Da de købte investeringsforeningsbeviserne, var de alene informeret om, at investeringsforeningsbeviserne max. kunne gå i middel risiko. De formoder, at prisen var fastsat herefter.

Kursen faldt på et tidspunkt til ca. 55, men da risikoprofilen var lav, slog de sig til tåls med, at der alene var tale om en overgang.

De blev klar over, at der måtte være noget rivende galt, da risikoen i 2009 blev ændret til høj, og de rettede herefter henvendelse til BankInvest.

Købet af investeringsforeningsbeviser i 2009 og fremefter skete som genplacering af skattemæssige årsager for at afbøde en del af tabene. Der har muligvis været andre mindre genplaceringer af udbytte, men dette skyldtes, at der gik et stykke tid, før de blev opmærksomme på, at BankInvests forklaringer om risikoskalaer var vildledende.

Investeringsforeningsbeviserne har hele tiden haft en risiko, der lå langt over oplysningerne i prospekt og vedtægter. Af e-mailkorrespondancen med BankInvest og banken fremgår, at højrentelandene var ude i en alt for stor risiko fra januar 2008. BankInvest har oplyst, at man siden 1998 har udregnet risikoen med baggrund i historiske afkast, hvilket vil sige, at der har været mulighed for at løbe større og større risiko. I 2011 ændrede BankInvest risikoen til høj. Ændringen kan ikke have retsvirkning for de eksisterende indskydere. De fremlagte faktaark er ikke særlig relevante, da disse var udsendt efter, at BankInvest havde reduceret volumen fra omkring 14-15 mia. kr. til under 7 mia. kr., med deraf følgende udhuling af investorernes investeringer.

De drøftede på et tidspunkt risikospredning med banken. Drøftelserne mundede ud i, at den manglende spredning blev opvejet af, at en stor del af deres investeringer var obligationsbaserede.

De beholdt investeringsforeningsbeviserne i en periode i håbet om, at kursen ville rette sig. Investeringsaftalerne fra marts 2011 blev udarbejdet, da alle svaghederne var fremme. De fik udleveret investeringsaftalerne på et møde i banken og havde indtryk af, at aftalerne var nødvendige for banken, og at der ikke var tale om en vejledning til dem.

De har krav på erstatning for det værditab, der opstod som følge af, at den lovede middelrisiko ikke blev overholdt. Banken skal erstatte kurstabet svarende til værdien på salgstidspunktet i forhold til anskaffelsesprisen. Udbytte skal ikke indgå i beregningen. Banken skal endvidere stille dem, som om de havde modtaget minimumsudlodningen på 7 %.

Banken har anført, at der har været et samlet afkast på 1.334.000 kr. Bankens opgørelse tager ikke højde for inflation. Det af banken opgjorte afkast svarer til ca. 3-3,5 %, hvilket de ville have kunnet opnå uden risiko. De har ikke overblik over bankens opgørelse, men er indforstået med en total udredning af transaktionerne.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klagerne på købstidspunktet blev informeret om, atinvesteringsforeningsbeviset
BankInvest Højrentelande havde middel risiko. Klagerne har selv anført, at risici og prospekter blev gennemgået sammen med en investeringsrådgiver i banken i forbindelse med købet.

Af tegningsprospekt og vedtægter modtaget af klagerne i forbindelse med det første køb af BankInvest Højrentelande i 2003 fremgår, at investeringen var forbundet med middel risiko. Klagerne har tidligere oplyst, at de har modtaget tegningsprospekt og vedtægter i forbindelse med købet.

Af tegningsprospekt og vedtægter modtaget af klagerne i forbindelse med det første køb af BankInvest Højrentelande Akkumulerende i 2006 fremgår ligeledes, at investeringen var forbundet med middel risiko.

BankInvest Højrentelande Akkumulerende har stort set været klassificeret som mellem risiko i hele perioden. BankInvest Højrentelande blev klassificeret som høj risiko i en kortere periode. Klagerne rettede selv henvendelse til BankInvest i 2009, da risikoen ved BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende blev klassificeret som høj. Klagerne var i 2009 vidende om disse klassificeringer men fortsatte alligevel med at købe både BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende.

Med baggrund i EU risikoskalaen er det bankens vurdering, at BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende fortsat skal betragtes som mellemrisikoprodukter.

Risikoklassificeringerne svarede til klagernes risikoprofiler. M har selv oplyst, at han havde en middel risikoprofil på investeringstidspunktet. K og M havde også en middel risikoprofil i 2007 og en lang tidshorisont. Klagerne har stadig en middel risikoprofil.

I hvert fald siden 2010 var der løbende drøftelser med klagerne om risiko, risikospredning og evt. salg af de omhandlede investeringsforeningsbeviser, men klagerne valgte selv at beholde investeringsforeningsbeviserne. Spørgsmålet blev igen drøftet i 2011, uden at klagerne ønskede at sælge. Banken kan ikke redegøre for, om risikospredning blev drøftet før 2010, da klagernes daværende rådgiver ikke længere er ansat i banken. Med klagernes beholdning af realkreditobligationer, BankInvest Højrentelande Akkumulerende og BankInvest Højrentelande har der samlet set været en mellemrisiko i depoterne i forhold til en lang tidshorisont. Det fremgår af investeringsaftalerne fra marts 2011, at klagerne selv valgte en anden sammensætning af depoterne end foreslået af banken.

Klagerne har haft et positivt afkast på alle depoterne. Det samlede positive afkast på investeringerne i BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende fra 2003 og frem til salgstidspunkterne udgør i alt 1.333.918 kr. I opgørelsen er der taget højde for, at klagerne har lidt et kurstab på visse investeringer. Klagerne har således ikke lidt et tab på investeringerne, hvorfor banken ikke er erstatningsansvarlig. Klagerne har ikke bestridt, at der samlet set har været et positivt afkast over årene.

Banken er ikke ansvarlig for klagernes skuffede forventninger i forhold til at opnå det forventede afkast i henhold til de fremlagte prospekter. Banken har ikke garanteret klagerne, at de ville opnå et afkast som beskrevet i prospekterne, eller at der ikke kunne ske et kursfald.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagernes påstand om, at BankInvest ikke har overholdt vedtægter og prospekter m.v. ikke kan rettes mod banken, men skal rettes mod BankInvest.

Ankenævnets bemærkninger

Banken har fremlagt en opgørelse over klagernes afkast og kurstab på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akkumulerende i perioden fra 2003 til marts 2012, hvoraf fremgår, at klagerne har haft en bruttofortjeneste på ca. 1,3 mio. kr. ved investeringerne. Der er i denne forbindelse også taget hensyn til kurstab på visse af investeringerne.

Ankenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at klagerne har lidt et erstatningsberettiget tab ved deres investeringer i BankInvest Højrentelande og
BankInvest Højrentelande Akkumulerende investeringsforeningsbeviser.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.