Spørgsmål om tidspunkt for afgivelse af ordre. Afregningskurs ved selvindtræde, herunder i tilfælde, hvor "kurs alle handler" ikke er noteret.
| Sagsnummer: | 149/1996 |
| Dato: | 06-12-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - afregningskurs
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om tidspunkt for afgivelse af ordre. Afregningskurs ved selvindtræde, herunder i tilfælde, hvor "kurs alle handler" ikke er noteret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. februar 1996 afregnede indklagede salget af i alt nominelt 563.000 kr. 6% Totalkredit 2026 til kurs 78,90 samt nominelt 33.000 kr. 7% Dansk Statslån 2004 til kurs 96,90. Papirerne indgik i indklagedes egenbeholdning. De pågældende papirer tilhørte klageren og hans ægtefælle og var fordelt på klagerens og ægtefællens ratepension og kapitalpension.
Klageren har oplyst, at han den 20. februar 1996 mellem kl. 11.15 og 11.30 talte med en navngiven medarbejder i indklagedes Vejle afdeling om salget. Det aftaltes, at medarbejderen skulle kontakte indklagedes hovedafdeling for at høre til kursudviklingen, hvorefter han selv ville ringe tilbage for eventuelt at afgive endelig salgsordre. Kl. 12.45 talte han igen med medarbejderen og anmodede om salg af papirerne. Ifølge indklagede kontaktede klageren anden gang medarbejderen kl. 15.15, hvorefter salgsordren pr. telefax tilgik indklagedes hovedsæde, hvor handlerne blev effektueret ca. kl. 15.40.
Af skriftlig ordrebekræftelser dateret den 20. februar 1996 for de pågældende handler fremgår:
"Vi bekræfter herved at have modtaget Deres ordre på salg af:
............
til kurstype: AUT.KURS den 21.02.96."
Angivelsen "21.02.96." er overstreget, og med håndskrift er anført 20.02.96.
Af officiel kursliste for Københavns Fondsbørs for den 20. februar 1996 fremgår, at kurs "alle handler" for Totalkreditobligationerne var 81,25 svarende til kurs "alle handler" for den 19. s.m., idet disse papirer ikke blev handlet den 20. Den 21. var kurs alle handler 78,90. For statsobligationerne var kurs "alle handler" 97,75 den 20. februar 1996.
Af indklagedes "Kundeinformation vedrørende afregningspriser ved handel med værdipapirer" fremgår:
"Generelt:
Retningslinierne for afregning af obligations- og aktiehandler er vejledende og kan fraviges, hvis specielle forhold i markedet gør sig gældende.
Handel med danske obligationer
Såfremt obligationen er omsat den pågældende dag, vil Deres afregningspris altid ligge inden for de omsatte priser på Københavns Fondsbørs under forudsætning af:
- At omsætningspriserne er i overensstemmelse med den generelle markedsudvikling.
- At omsætningen ikke alene udgøres af indberetninger af handler foretaget udenom Københavns Fondsbørs.
- At [indklagede] kan levere obligationerne.
Er den ønskede obligation ikke omsat den pågældende dag, sker kursfastsættelsen til en kurs, som svarer til en tilsvarende anden obligation.
Ved handler under den nominelle værdi af kr. 1.000.000 for obligationer noteret på Københavns Fondsbørs vil [indklagede] til den aktuelle handelspris tillægge 0,20 kurspoint ved Deres køb og fratrække 0,10 kurspoint ved Deres salg."
Klageren henvendte sig ved skrivelse af 26. februar 1996 til indklagede og protesterede mod afregningskursen for de gennemførte handler. I skrivelsen anførte klageren, at han den 20. s.m. havde haft to samtaler med indklagedes medarbejder "henholdsvis kl. 15, 15 og 12, 45". Klageren har under sagen fremlagt kopi af udkast til skrivelsen; i denne er tidspunkterne angivet med 11.30 og 12.45. Klageren har oplyst, at der er tale om en skrivefejl fra hans sekretærs side. Ved skrivelse af 5. marts 1996 fastholdt indklagede afregningskursen for handlerne.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale henholdsvis 5.630 kr. og 198 kr. svarende til, at 6% obligationerne havde været afregnet til kurs 79,90 og 7% obligationerne til kurs 97,50.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han talte med indklagedes medarbejder henholdsvis kl. 11.15 og 12.45. Han finder det usandsynligt, at indklagede ville have ekspederet handlerne samme dag, såfremt han først havde afgivet salgsordre kl. 15.15. Umiddelbart efter samtalen med indklagede afgav han en salgsordre vedrørende nogle tilsvarende 7% statspapirer, der lå i et andet pengeinstitut. Afregningskursen for disse var 97,50. Han finder, at indklagede har været urimelig længe om at ekspedere handelen henset til dens størrelse. Ved et salg tidligere på dagen ville han opnå en bedre kurs. I en skrivelse af 20. november 1995 vedrørende et andet forhold oplyste indklagede, at ordre nominelt over 100.000 kr. normalt blev handlet samme dag, såfremt ordren blev afgivet inden kl. 14.
Indklagede har anført, at klageren ved den første henvendelse var meget i tvivl om, hvorvidt han burde sælge papirerne. Det aftaltes, at indklagedes medarbejder skulle kontakte hovedsædet for at drøfte et muligt salg, og at klageren herefter selv ville ringe tilbage. Medarbejderen fik ved drøftelse med hovedsædet oplyst, at markedet var meget nervøst, og at det var umuligt at komme med sikre prognoser og dermed svar på, om klageren burde sælge. Om eftermiddagen blev medarbejderen kontaktet af klageren, og det besluttedes efter en drøftelse af de nye oplysninger at sælge obligationerne. Ordren blev herefter effektueret kl. 15.40, hvilket var så hurtigt, som det kunne lade sig gøre. De solgte 6% papirer er overtaget af indklagede til en skønnet markedskurs som følge af, at der ikke blev registreret handler i dette papir den 20. februar. Der findes adskillige 6% 2026 obligationsserier, som omsættes langt mere end den i denne sag omhandlede. Omkring middagstid den pågældende dag begyndte der et kursfald, og 6% 2026 blev handlet til 79,45 kl. 12.45. Dette fremgår af indklagedes børsselskabs "middagsfax". Baggrunden for kursfaldet svarende til 1 point i forhold til den foregående dag var, at den tyske bund-future var ude i et frit fald, efter at der var kommet tvivl om, hvorvidt der kom flere tyske rentesænkninger. På salgstidspunktet kl. 15.40 var "bedste bud" på tilsvarende papirer faldet til 79,0. Kursen ved afregningen af klagerens papirer blev derfor fastsat til 79,00 med fradrag af de sædvanlige 0,10 kurspoint. Med hensyn til afregningskursen for statslånspapirerne var den aktuelle handelspris på salgstidspunktet kl. 15.40 97,0, hvorfor afregning skete til 96,90.
Ankenævnets bemærkninger:
2 medlemmer - Peter Blok samt Leif Nielsen, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, tillægges 2 stemmer - udtaler:
Vi finder, at et pengeinstitut, der opfylder en kundes ordre om salg af en post børsnoterede obligationer ved selv at indtræde som køber, må være forpligtet til at anvende en afregningskurs, der mindst svarer til den officielle børskurs for den pågældende dag (kurs "alle handler"), for så vidt en sådan kurs er fastsat, reguleret med pengeinstituttets sædvanlige kursfradrag. Vi finder således, at pengeinstituttet, når det vælger selv at indtræde, ikke bør kunne gøre gældende, at obligationerne er overtaget på et tidspunkt på dagen, hvor markedskursen var lavere end kurs alle handler. Der er herved lagt vægt på, at en adgang hertil generelt ville skabe bevisproblemer og risiko for misbrug. Det bemærkes, at det anførte ikke berører pengeinstitutternes adgang til at indgå strakshandler med deres kunder.
Det er efter det anførte unødvendigt at tage stilling til, om klagerens salgsordrer blev afgivet den 20. februar 1996 kl. 12.45 som anført af klageren eller samme dag kl. 15.15 som anført af indklagede.
For så vidt angår statsobligationerne var kurs alle handler den 20. februar 1996 97,75. Efter det anførte bør indklagede herefter afregne klagerens salg til kurs 97,65.
Totalkredit-obligationerne blev ikke handlet på Københavns Fondsbørs den 20. februar 1996, og der blev således ikke denne dag fastsat nogen officiel børskurs. Efter det anførte sammenholdt med det, der er anført i indklagedes "kundeinformation vedrørende afregningspriser ved handel med værdipapirer", findes afregningskursen at burde fastsættes til kurs alle handler den 20. februar 1996 for tilsvarende obligationer med fradrag af 0,10 kurspoint.
2 medlemmer - Allan Pedersen og Bjarne Lau Pedersen - udtaler:
På Københavns Fondsbørs handles kun mellem værdipapirhandlere og kun i store fastlagte beløb med minimumsstørrelser. Der er således tale om et engrosmarked.
Når detailkunder (kunder, der ikke har adgang til engrosmarkedet) som køber eller sælger handler med et pengeinstitut (en værdipapirhandler), afvikles handlen i vidt omfang over pengeinstituttets egenbeholdning (handelsbeholdning).
Alle handler, både handler over Fondsbørsen mellem værdipapirhandlere og handler med detailkunder, indberettes til Fondsbørsen og danner således grundlag for den løbende daglige notering af handelsprisen for de enkelte noterede papirer.
En detailkunde, som indgår aftale med et pengeinstitut om salg af et noteret værdipapir, kan derfor have en berettiget forventning om, at børskursen danner grundlag for pengeinstituttets afregningspris (med reduktion af sædvanligt kursfradrag og kurtage), men kan ikke have nogen berettiget forventning om, at pengeinstituttet videresælger værdipapirerne over børsen.
Begreberne "kommission og selvindtræde" er således ikke dækkende for den værdipapirhandel, som i praksis finder sted i pengeinstitutterne med detailkunder, medmindre der indgås kommissionsaftale.
Det er i øvrigt vor opfattelse, at kommissionæren efter kommissionslovens § 42, stk. 2, ikke er berettiget til at overtage værdipapirerne til en lavere pris end den, som var gangbar på det tidspunkt, erklæringen om selvindtræde blev afgivet. Det fremgår såvel af kommissionslovens § 42, stk. 2, som af motiverne til bestemmelsen, at det er prisen i det øjeblik underretning om selvindtræde blev afgivet, der er den gangbare pris. Vi finder, at der hverken i kommissionslovens § 42, stk. 2's ordlyd eller i bestemmelsens motiver er holdepunkter for, at den gangbare pris er gennemsnitsprisen i en periode.
I den foreliggende sag solgte klageren uden at fastsætte en bestemt købskurs. Det pågældende papir var illikvidt, og det fremgår af kurslisten, at dette papir slet ikke blev omsat den pågældende dag, og der blev således ikke fastsat nogen officiel børskurs på det pågældende papir.
Når et pengeinstitut i en sådan situation, uden at der er aftalt en bestemt kurs med detailkunden, køber et værdipapir, må pengeinstituttet i retningslinjer for værdipapirhandel fastsætte, hvilket princip, der skal gælde for afregningskursen.
Det må antages, at det princip, der er fastlagt i indklagedes retningslinjer, må være accepteret af detailkunden, således at pengeinstituttet ved aftalens indgåelse bemyndiges til at anvende det fastsatte princip.
Nogle værdipapirhandlere vælger at afregne til den af Københavns Fondsbørs for ordredagen eller dagen efter ordremodtagelsen beregnede gennemsnitskurs "Kurs alle handler" med kurstillæg/fradrag og kurtage. Når den pågældende obligation ikke er noteret på ordredagen, beregnes en kurs ud fra renteniveauet på sammenlignelige noterede obligationer.
Indklagede har imidlertid i sine retningslinjer for værdipapirhandel fastsat, at når den ønskede obligation ikke er omsat på ordredagen, sker kursfastsættelsen til en kurs, som svarer til en tilsvarende anden obligation. Dette må forstås således, at kursen fastsættes på grundlag af den løbende kursnotering dagen igennem. Når dette princip er valgt, bliver tidspunktet på dagen for den endelige ordremodtagelse og effektuering afgørende.
Risikoen for, at indklagede vilkårligt skulle vælge kursen på et tidspunkt på dagen, hvor kursen er ugunstig for klageren, finder vi ikke er til stede, idet klageren ved afgivelse af endelig salgsordre selv er herre over, hvornår obligationerne skal sælges, og kendte eller burde kende indklagedes retningslinjer for værdipapirhandel, hvorefter indklagede på dette tidspunkt skulle fastsætte afregningskursen over for klageren på grundlag af børskursen på en tilsvarende anden obligation.
Vi ser ikke, at der er anført anbringender fra klageren, som giver grundlag for, at indklagede skulle have prissat afregningskursen på grundlag af en anden kurs end børskursen for tilsvarende obligationer som de solgte på tidspunktet, hvor salgsordren blev endeligt afgivet den 20. februar 1996.
Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge af det anførte