Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved oprettelse og ophævelse af ratepension, herunder om manglende fradragsret i sømandsindkomst.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning ved oprettelse og ophævelse af ratepension, herunder om manglende fradragsret i sømandsindkomst.

Sagens omstændigheder

Den 30. november 2001 oprettede klageren en arbejdsgiveradministreret ratepension iJyske Bank med en årlig indbetaling på 15.000 kr. I aftalen var anført, at kontohaver (klageren) havde fået udleveret bankens ”Regler for ratepension” og at ”Opmærksomheden henledes på ordningens beskatningsforhold”. Banken har fremlagt et udateret eksemplar af pjecen ”Ratepension i Jyske Bank (Rateopsparing i pensionsøjemed)”, hvoraf blandt andet fremgik:

”… 2.4 I utide

Hvis du ophæver opsparingen helt eller delvist, uden at det følger af afsnittene 2.1-2.3 betragtes det som udbetaling i utide. …

7. Skat og afgift

7.1 Ved indbetaling

Dine indbetalinger kan du trække fra i din personlige indkomst. … På arbejdsgiverordninger indgår indbetalinger ikke i den skattepligtige indkomst, og du skal ikke skrive dem på selvangivelsen. …

7.2 Ved udbetaling

… Ved udbetaling i utide – afsnit 2.4 – tilbageholder og indbetaler Jyske Bank p.t. 60% i afgift til staten. …”

Med virkning fra 2002 blev den årlige indbetaling forhøjet til 50.000 kr.

Klageren er sømand og optjener sin indkomst på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Ifølge lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk er indkomst optjent på danske skibe, der er registreret i DIS, som hovedregel fritaget for beskatning.Kompensationsbeløbet beregnes af Udligningskontoret.Banken har henvist til, atfølgende fremgår afUdligningskontorets hjemmeside:

”… Hovedreglen er at den søfarende skal have samme udnyttelse af sine fradrag, som andre fuldt skattepligtige personer. Skattepligtige personer, der ikke har DIS-indkomst, får nedsat skatten med skatteværdien af de personlige, individuelle fradrag. DIS-søfarende får udbetalt skatteværdien af fradragene ved siden af den aftalte DIS-hyre som kompensationsbeløb.

Da kompensationsberegningerne er baseret på det gældende skattesystem, hvor der regnes med bruttoindkomster, er det nødvendigt at omregne DIS-indkomsterne til en teoretisk bruttoindkomst inden beregning af kompensation, da det er størrelsen af bruttoindkomsten, der afgør, om der skal gives kompensation for topskatten.”

Endvidere fremgår det afUdligningskontorets hjemmeside, at den søfarende skal indsende en begæring om kompensation til Udligningskontoret med angivelse af de forventede indkomst- og fradragsforhold. Det fremgår endvidere, at kompensationsbeløbet opgøres endeligt efter indkomstårets udløb på grund af årsopgørelsen fra Skat i form af ”Endelige Afregninger”. Derudover fremgår det, at rederiet indberetter pensionsbidrag til rederiadministrerede pensioner direkte til Udligningskontoret, og at den søfarende ikke skal indberette disse til Skat.

Den 27. februar 2004 underskrev klageren en aftale om indtræden i en puljeordning samt to aftaler vedrørende indbetaling og puljeplacering vedrørende pensionen. Aftalerne om indbetaling indeholdt oplysning om, at ”datoen for udbetaling kan du ændre inden 12.03.2029 jf. ”Ratepension i Jyske Bank”.” I oktober 2004 udtrådte klageren af en af puljeordningerne med 15.000 kr.

Ved aftale af 29. december 2007 oprettede klageren en privat ratepension iJyske Bank med indbetaling indenfor opfyldningsfradraget. I aftalen var henvist til pjecen ”Ratepension i Jyske Bank”. I 2007 indbetalte klageren 20.000 kr. på den private ratepension. Banken indberettede indbetalingen til Skat. Af klagerens årsopgørelse fra Skat for 2007 fremgår et fradrag på 20.000 kr. vedrørende ”Bidrag, præmie pension m. løb. udb.” Endvidere indgik et beløb på 1.280 kr. vedrørende ”Grp.livsforsikr., uddel. foren., fonde mv” i klagerens personlige indkomst for 2007. Klageren foretog ikke yderligere indbetalinger til den private ordning i de følgende år.

I september 2008 og februar 2011 underskrev klageren aftaler om ændret puljeplacering og udtræden af pulje vedrørende arbejdsgiverordningen. I februar 2011 underskrev klageren endvidere aftale om ”Jyske Pengepleje Pension” vedrørende arbejdsgiverordningen.

Banken har fremlagt klagerens årsopgørelser for årene fra 2007 til 2010, hvoraf fremgår, at der hvert år blev indbetalt 50.000 kr. på arbejdsgiverordningen, og at der i 2007 blev indbetalt 20.000 kr. på den private ordning.

I sagen er endvidere fremlagt afregninger af kompensation fra Udligningskontoret for Dansk Søfart for klageren for årene 2003, 2004 og 2006 til 2010. Afregningerne bestod af en opregning af ”Beregningsgrundlag af … ifølge Skat” og en ”Opgørelse af kompensation”. I beregningsgrundlaget indgik ”Ratepension (Rederiadministreret)” med 50.000 kr. samt en post ”Anden personlig indkomst (incl. evt. ratepension)”, der udgjorde -18.720 kr. i 2007, 1.024 kr. i 2008 og 394 kr. i 2009. Opgørelsen af kompensationen bestod i årene fra 2006 til 2009 af ”Kompensation af rederiadministreret pensionsordning” på ca. 30.000 kr. pr. år og ”Beregnet berettiget kompensation”, der udgjorde 19.181 kr. i 2007, 7.503 kr. i 2008 og 6.970 kr. i 2009. Endvidere fremgik, at klageren i årene 2003 og 2004 fik udbetalt en kompensation som et samlet beløb på i alt ca. 41.000 kr. I opgørelsen for 2010 var ”rederiadministreret pensionsordning” anført til 0 kr. og kompensationen i øvrigt opgjort til 45.446 kr. Ligningsmæssige fradrag indgik i beregningsgrundlaget med 41.900 kr. i 2003 og 2004, med 56.900 kr. fra 2006 til 2009, og med to gange 56.900 kr. i 2010.

Den 19. juli 2011 underskrev klageren en anmodning om ”Udbetaling af pensionskonto i utide” vedrørende en deludbetaling på 100.000 kr. fra arbejdsgiverordningen. Anmodningen indeholdt blandt andet følgende:

”Jeg er indforstået med, at betale en afgift på 60 % og et gebyr … på puljekonti …”

Ved besked i netbanken anmodede klageren om udbetaling af arbejdsgiverordningen og den private pension. I forbindelse hermed anmodede banken i et brev af 24. oktober 2011 klageren om at underskrive og returnere en fremsendt anmodning om ”Udbetaling af pensionskonto i utide”. Klageren underskrev herefter anmodningen, der blandt andet indeholdt følgende:

”X Jeg ønsker min [private ordning] udbetalt i utide

X Jeg ønsker en deludbetaling på 277.950,00 kr. udbetalt fra min [arbejdsgiverordning]. Fra deludbetalingen fragår gebyrer og afgifter.

Jeg er indforstået med, at betale en afgift på 60 % og et gebyr … på puljekonti …”

Indeståendet på den private ordning udgjorde 20.185,14 kr. ved ophævelsen.

Parternes påstande

Den 4. juni 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale 400.000 kr. til ham.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken i forbindelse med oprettelsen af arbejdsgiverordningen i 2002 lovede at undersøge de skattemæssige forhold vedrørende DIS. Han hørte ikke mere fra banken og gik derfor ud fra, at der var styr på de skattemæssige forhold.

Bankens rådgivning var mangelfuld. Han blev narret til at oprette og indbetale til ratepensionen, selvom der allerede var betalt skat af hans indkomst. Han fik intet ud af at oprette pensionen. Oprettelsen var alene i bankens interesse.

Banken oplyste ham ikke om, at han ved ophævelse af pensionen skulle betale en afgift på 60 %.

I forbindelse sin skilsmisse var han nødsaget til at hæve ratepensionen på i alt 600.000 kr. Han betalte i den forbindelse en afgift på 60 % svarende til ca. 400.000 kr. Han hævede pensionen ad to gange og blev af banken tvunget til at skrive under på, at banken trak 60 % i afgift.

Hvis han i stedet havde indsat 50.000 kr. årligt på sin bankkonto, ville han have kunnet hæve beløbet uden afgift.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren modtog rådgivning om de skattemæssige forhold.

Klageren kvitterede for modtagelsen af bankens ”Regler for ratepension” allerede ved oprettelsen af pensionen i 2001. Pjecen blev ligeledes udleveret i forbindelse med aftalerne om ratepension i 2004 og i 2007. Pjecen indeholdt oplysning om de skattemæssige forhold ved ind- og udbetaling, herunder at der skulle betales en afgift på 60 % til Skat ved udbetaling i utide.

Banken oplyste, at en ophævelse i utide ville medføre en afgift på 60 %. Det må anses for usandsynligt, at en erfaren rådgiver i Jyske Bank i forbindelse med gennemgangen af pensionsordningen ikke skulle have oplyst, at der var en afgift ved ophævelse i utide. Navnlig i 2001 var det skattemæssige aspekt en overvejende begrundelse for at oprette en pension, da fradraget helst skulle være i højt beskattet indkomst og udbetalingen i lavt beskattet indkomst.

Klageren har haft kontakt til banken adskillige gange efter oprettelsen i 2001, hvor han havde mulighed for at få en afklaring af de skattemæssige forhold. Klageren har endvidere haft mulighed for at kontakte Udligningskontoret.

Banken var bekendt med, at klageren modtog sømandsindkomst. Klageren har fået kompensation fra Udligningskontoret fra 2001 til 2011 for arbejdsgiverordningen, som modsvarer skatteværdien af fradraget i topskatten. Der skal anlægges en nettobetragtning. Klageren fik for eksempel for 2009 en kompensation på 29.870 kr. for arbejdsgiverordningen, svarende til 59,74 % af indbetalingerne på 50.000 kr. Indbetalingen til ratepension har således kun belastet klagerens likviditet med ca. 20.000 kr. årligt.

Klageren har ligeledes fået kompensation fra Udligningskontoret for den private pension i 2007. Banken indberettede indbetalingen til Skat. Af afregningen fra Udligningskontoret fremgik, at beregningen blev foretaget på grund af Skats oplysninger i årsopgørelsen. Udligningskontoret beregner en kompensation, der svarer til værdien af skattefradraget for den private pension. Klageren var efter bankens opfattelse fuldt bevidst om indsendelse af begæring om kompensation til Udligningskontoret, og der var ikke behov for yderligere rådgivning, når banken indberettede pensionsindbetalingen til Skat.

Klageren traf selv beslutning om udbetaling i utide og accepterede ved underskriften på udbetalingsanmodningen, at der blev indeholdt en afgift på 60 % til Skat. Banken har ikke rådgivet eller anbefalet klageren at ophæve pensionen i utide. Banken ydede ikke klageren rådgivning i forbindelse med skilsmissen og er ikke bekendt med, hvorfor pensionen skulle ophæves. Det er et grundlæggende princip, at hver ægtefælle udtager sin egen rimelige pensionsordning ved skilsmisse.

Klageren har ikke lidt et økonomisk tab. Det kan endnu ikke konstateres, hvorvidt og i hvilket omfang ophævelsen i utide medfører et tab. Løbende udbetalinger fra pensionen ville være blevet beskattet som personlig indkomst på udbetalingstidspunktet.

Jyske Bankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at hændelsesforløbet vedrørende den mundtlige rådgivning alene kan afklares ved parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Den 30. november 2001 oprettede klageren en arbejdsgiveradministreret ratepension iJyske Bank. Klageren foretog årlige indbetalinger til pensionen fra 2001. Den 29. december 2007 oprettede klageren endvidere en privat ratepension ibanken. Klageren foretog alene en enkelt indbetaling i 2007 på den private ratepension.

I 2011 ophævede klageren den private ratepension og anmodede om en deludbetaling fra arbejdsgiverordningen. Det fremgik klart af de to erklæringer om udbetaling af pensionsordningerne, som klageren underskrev, at der som følge af udbetaling i utide skulle betales forhøjet afgift på 60 % til staten. Banken har anført, at klageren blev rådgivet om de skattemæssige forhold ved oprettelse af pensionerne, og at banken oplyste, at en ophævelse i utide ville medføre en afgift på 60 %. I aftalerne af 30. november 2001 bekræftede klageren at have fået udleveret bankens ”Regler for ratepension”, hvoraf fremgik, at der skulle betales en afgift på 60 % ved ophævelse i utide. I aftalerne af 27. februar 2004 og 29. december 2007 var henvist til bankens ”Regler for ratepension”. Ankenævnet finder det på baggrund heraf godtgjort, at klageren fik den fornødne rådgivning om afgift ved eventuel ophævelse af pensionerne i utide.

For så vidt angår rådgivning vedrørende oprettelse af pensionerne og fradragsmuligheder for indbetalinger bemærkes, at banken efter det oplyste var bekendt med, at klageren modtog sømandsindkomst. Banken indberettede indbetalingen på den private pension til Skat.

Efter det foreliggende herunder de fremlagte afregninger fra Udligningskontoret må det lægges til grund, at klageren modtog en kompensation fra Udligningskontoret vedrørende såvel arbejdsgiverordningen som den private pension, som modsvarede værdien af det almindelige skattefradrag for pensionsindbetalingerne, og at klageren derfor opnåede de samme fordele ved oprettelsen af pensionerne, som personer, der ikke modtager DIS-indkomst.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at banken i sin rådgivning af klageren i forbindelse med oprettelsen af ordningerne begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.