Afgørelse

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig rådgivningsansvar i forbindelse med oprettelse af en livrente med midler fra en kapitalpensionskonto.

Sagens omstændigheder.

Den 28. august 1997 underskrev klageren i indklagedes Nordre afdeling, Silkeborg, en begæring om oprettelse af en livrente i et forsikringsselskab, der er ejet af indklagede. På livrenten skulle der indskydes ca. 164.000 kr., svarende til indeståendet på klagerens kapitalpensionskonto hos indklagede. I rubrikken vedrørende indskuddet er der under overskriften "§ 41-overførsel" sat kryds ved "Ja". Første udbetaling skulle finde sted den 1. oktober 1997. Klageren fyldte 70 år i september 1997.

Indklagede havde samme dag udskrevet "Tilbud og prognose på forsikring" vedrørende livrenten. I tilbudet var de månedlige udbetalinger ved et indskud på 164.000 kr. beregnet. I øvrigt fremgår bl.a. følgende:

"Beskatningsregler

Pensionsordning med løbende udbetalinger

Eventuel negativ personlig indkomst modregnes i ægtefællens positive personlige indkomst.

Ved indskud eller præmiebetaling under 10 år, skal fradraget for indskuddet eller den samlede indbetaling fordeles over 10 år, med 1/10 om året.

Det er muligt, at benytte opfyldningsfradraget, hvis de samlede 1/10 fradrag er mindre end dette. Opfyldningsfradraget reguleres en gang om året, og er på 32.200 kr. i 1997.

Fradraget kan dog ikke være større end de forfaldne præmier og indskud.

Udbetalingerne indgår i den personlige indkomst."

Indklagede havde den 10. april 1997 udskrevet et tilsvarende tilbud til klageren på grundlag af et indskud på 158.777 kr.

Medio oktober 1997 fremsendte forsikringsselskabet en forsikringsoversigt til klageren, idet livrenten var oprettet med et indskud på 165.320 kr., svarende til den aktuelle saldo ved opgørelsen af kapitalpensionen. Vedrørende beskatning fremgår bl.a.:

Kapitalindskuddet fradrages over 10 år med 1/10 hvert år. Er det samlede årlige fradrag for alle ordninger, hvor "tiendedels-fradraget" benyttes, mindre end 32.200 kr. (1997), kan man vælge at fylde op til dette beløb og dermed opnå en kortere fradragsperiode. Dog kan der ikke fradrages mere pr. år, end hvad der er forfaldent.

Forsikringsydelser, hvor betalingen er fradraget ubegrænset i indkomsten, er ved udbetalingen skattepligtig indkomst for modtageren."

Ultimo oktober 1997 modtog klageren en ny forsikringsoversigt, hvori afsnittet om beskatning var ændret, idet muligheden for skattemæssigt at fradrage indskuddet over 10 år ikke var medtaget. Endvidere var forsikringsnummeret ændret. Klageren protesterede over ændringerne.

Forsikringsselskabet og indklagede meddelte, at livrenten var oprettet ved overførsel af klagerens kapitalpensionsopsparing uden betaling af afgift, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, hvorfor der ikke kunne opnås skattemæssigt fradrag for indskuddet på livrenten. Skattemæssigt fradrag forudsatte, at der ved opgørelsen af kapitalpensionen var blevet afregnet afgift på 40%. Værdien af kapitalpensionsopsparingen udgjorde i givet fald 99.194,61 kr. Forsikringen var ved en fejl blevet registreret, som om der var tale om et indskud med fradrag, hvilket med den senest fremsendte forsikringsoversigt var blevet korrigeret.

Parternes påstande.

Den 29. maj 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hendes tab ved ikke at kunne opnå skattemæssigt fradrag for indskuddet. Endvidere har klageren krævet dækning for omkostninger til advokatbistand.

Indklagede har under sagen tilbudt at stille klageren som om livrenten ikke var tegnet ved at udbetale 99.194,61 kr. med fradrag af de nettoudbetalinger fra livrenten, som klageren har modtaget. Beløbet på 99.194,61 kr. vil med fradrag af de løbende udbetalinger blive forrentet fra den 15. september 1997, hvor kapitalpensionen blev ophævet, med en rente svarende til morarentesatsen. Tilbudet er fremsat under forudsætning af, at klageren medvirker til en ophævelse af livrenten, som ville udløse en afgift på 60%.

Klageren har afslået indklagedes tilbud.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun underskrev begæringen på baggrund af de af indklagede fremlagte tilbud af 10. april og 25. august 1997. Det fremgår af tilbudene og blev samtidig mundtligt oplyst, at der ikke skulle betales afgift ved overførsel af kapitalpensionsopsparingen til livrenten, og at hun kunne opnå skattemæssigt fradrag for indskuddet. Indklagede har herved tilsikret, at der var fradrag for indskuddet, ligesom hun berettiget kunne forvente, at opnå fradraget. Hun var ikke bekendt med betydningen af en "§ 41-overførsel". Indklagedes skattemæssige oplysninger var af afgørende betydning for hendes beslutning om at tegne livrenten. Efter modtagelsen af forsikringsoversigten, som bekræftede, at der kunne opnås skattemæssigt fradrag for indskuddet, rettede hun henvendelse til indklagede for nøjagtigt at få oplyst, hvilket beløb der kunne fradrages, og hvorledes begrebet opfyldningsfradrag skulle forstås. Først ved denne henvendelse blev indklagede opmærksom på den påståede fejl. Indklagede bør stille hende, som om fradrag kan opnås og bør endvidere henset til sagens karakter og hendes alder dække hendes omkostninger til advokatbistand.

Indklagede har anført, at tilbudene af 10. april og 27. august 1997 alene blev udskrevet for at vise størrelsen af de årlige udbetalinger. Den ekspederende medarbejder orienterede klageren om, at der skattemæssigt ikke ville være fradrag for indskuddet, og at begrundelsen var, at indeståendet på kapitalpensionsordningen blev overført uden betaling af afgiften på 40%, jf. pensionsbeskatningslovens § 41. Klageren var således ved underskrivelsen af begæringen bekendt med, at der ikke kunne opnås fradrag for indskuddet. Det anførte i tilbudene og den først fremsendte forsikringsoversigt kan ikke opfattes som en tilsikring. Klageren kunne endvidere ikke have en berettiget forventning om, at indeståendet på kapitalpensionen, som klageren i indbetalingsperioden havde opnået skattemæssigt fradrag for, og som blev overført uden afgift, på ny ville kunne medføre skattemæssigt fradrag. Fejlen blev konstateret i forbindelse med, at klageren henvendte sig i afdelingen for at få oplyst, hvilket fradrag hun kunne opnå, og blev rettet umiddelbart efter. Et eventuelt ansvar kan højst medføre, at indklagede tilpligtes at stille klageren, som om livrenten ikke var tegnet. Klagerens advokatomkostninger i forbindelse med sagen kan ikke kræves godtgjort, jf. § 16 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det følger af § 16 i Ankenævnets vedtægter, at ingen af parterne skal betale omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part.

På grundlag af de af indklagede udskrevne tilbud af 10. april og 25. august 1997 kunne klageren ved underskrivelsen af begæringen om oprettelse af livrenten forvente, at hun skattemæssigt kunne opnå fradrag for indskuddet fordelt over den 10-årige udbetalingsperiode, og Ankenævnet finder ikke, at indklagede har godtgjort, at klageren mundtligt fik anden besked af indklagedes medarbejdere. Det bemærkes herved, at det ikke kan tillægges selvstændig betydning, at det af begæringen ved afkrydsning fremgik, at der var tale om en § 41-overførsel.

Ankenævnet finder herefter, at indklagede begik en ansvarspådragende fejl i sin rådgivning af klageren om de skattemæssige konsekvenser ved tegningen af livrenten. Ankenævnet finder dog ikke, at indklagede har tilsikret klageren en skattemæssigt bedre stilling, end hun i henhold til skattelovgivningen var berettiget til. Ankenævnet finder herefter, at indklagede alene kan tilpligtes at stille klageren, som om livrenten ikke var blevet oprettet, således som indklagede under sagen har tilbudt, hvilket forudsætter, at klageren accepterer at lade livrenten ophæve.

Som følge heraf