Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Manglende kurssikring, spørgsmål om erstatning.

Sagsnummer: 146/1995
Dato: 30-11-1995
Ankenævn: Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Manglende kurssikring, spørgsmål om erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren rettede i december 1993 henvendelse til indklagede for rådgivning i forbindelse med omlægning af lån i hans ejerlejlighed. Ejerlejligheden var prioriteret med et 9% BRF mix lån på 234.000,- kr., restgæld 223.654,- kr. (restløbetid 27 år) og et efterstående privat pantebrev.

Indklagede har oplyst, at klageren selv i august 1993 havde indhentet konsekvensberegning hos BRF Kredit om omlægning af det eksisterende lån med nyt lån med og uden løbetidsforlængelse. Konsekvensberegningen viste en årlig besparelse på henholdsvis 3.369,60 kr. og 2.923,46 kr. efter skat; klageren blev frarådet at omlægge på daværende tidspunkt.

Klageren indhentede den 5. januar 1994 en ny beregning og et nyt tilbud fra BRF Kredit. Tilbudet viste en årlig besparelse på 3.566 kr. efter skat ved indfrielse af det eksisterende lån til BRF Kredit mod samtidig optagelse af et nyt 30-årigt kontantlån på 234.000 kr. baseret på 6% obligationer (kurs 91,00).

Der blev herefter mellem klageren og indklagede indgået aftale om hjemtagelse af kreditforeningslånet. I den af klageren underskrevne aftale er punktet "Kurssikring ønskes ikke foretaget" afkrydset. Klageren har oplyst, at lånet ikke blev kurssikret, idet han ikke var opmærksom på denne mulighed og ikke blev orienteret herom. Indklagede har oplyst, at klageren både blev orienteret om og tilrådet kurssikring, herunder orienteret om, at undladelse af at kurssikre kunne medføre, at omlægningen kunne blive dyrere; klageren ønskede dog ikke at kurssikre grundet den på daværende tidspunkt gunstige udvikling i renten.

Den 3. februar 1994 accepterede den efterstående panthaver at rykke for det nye lån. Det eksisterende kreditforeningslån blev herefter opsagt til indfrielse pr. 1. juli 1994. Det nye pantebrev blev tinglyst i marts 1994 og var klar til udbetaling i april måned 1994. Ifølge indklagede ønskede klageren på grund af det indtrufne kursfald at afvente hjemtagelsen. Kurssikring blev påny tilrådet.

Den 20. juni 1994 blev der mellem klageren og indklagede indgået kurskontrakt vedrørende det nye lån med afvikling pr. 1. juli 1994 til kurs 87,25, idet lånet nu skulle udbetales på grundlag af 8% obligationer i stedet for 6% obligationer.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage en ny konvertering med en bedre kurs for indklagedes regning, eller at yde anden form for kompensation.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har anført, at han ca. 8. måneder efter henvendelsen til indklagede modtog meddelelse om, at der var hjemtaget et 8% kontantlån på 234.000,- kr., obligationsrestgæld 268.194,84 kr. med løbetid 30 år. Ved låneomlægningen blev han dårligere stillet end før på grund af mangelfuld rådgivning fra indklagede. Indklagede undlod at rådgive om muligheden for at kurssikre. Indklagedes ekspeditionstid var endvidere for lang.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstanden anført, at man har vejledt klageren korrekt vedrørende indgåelse af kurskontrakt. Det var klagerens eget valg ikke at kurssikre i forventning om stigende kurser. For så vidt angår ekspeditionstiden har indklagede anført, at det eksisterende BRF lån kunne opsiges med 2 måneders varsel til en termin, men da accept fra den efterstående panthaver først forelå den 3. februar 1994, kunne opsigelse først ske pr. 1. juli 1994, idet klageren ikke ønskede en pari straks indfrielse for at undgå betaling af differencerentebeløb.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter indholdet af den af klageren underskrevne omprioriteringsaftale må det lægges til grund, at det blev aftalt, at det nye lån ikke skulle kurssikres. Det findes ikke godtgjort, at indklagede ikke i fornødent omfang har rådgivet klageren vedrørende spørgsmålet om kurssikring eller i øvrigt har begået fejl, som kan pådrage indklagede erstatningsansvar.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.