Restgælds størrelse.
| Sagsnummer: | 432/1992 |
| Dato: | 18-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Restgælds størrelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 21. januar 1988 ydede indklagedes Brøndby afdeling klageren og dennes samlever et lån på 129.012 kr. til køb af en forretning. Lånet, hvis løbetid var anslået til 113 måneder, skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.100 kr., første gang den 29. februar 1988.
I sommeren 1988 blev forretningen solgt for 125.000 kr. Købesummen skulle berigtiges med en udbetaling af 10.000, ved indbetaling af 20.000 kr. til ejendomshandleren og ved udstedelse af en købekontrakt på 95.000 kr. De 20.000 kr. blev af køber indbetalt kontant til ejendomsfirmaet, der havde formidlet salget. Efter afregning af salær og omkostninger resterede 4.262,75 kr. Dette beløb fremsendte ejendomsmægleren til indklagedes afdeling, hvorefter beløbet den 12. august 1988 blev krediteret klagerens budgetkonto.
Ved håndpantsætningserklæring af 14. september 1988 håndpantsattes den i forbindelse med salget udstedte købekontrakt, der skulle afvikles over ca. 36 måneder, til indklagede. Ydelserne skulle anvendes til afvikling af lånet, hvis ydelse forhøjedes til 3.066 kr. ved påtegning af lånedokumentet af 31. oktober 1988. Lånets gæld var da ca. 120.000 kr. Ydelsen ifølge købekontrakten blev løbende krediteret klagerens checkkonto, hvorfra der månedligt blev overført ydelser til lånet. Da ydelserne på købekontrakten var faldende i forhold til den aftalte afvikling på udlånet, opstod der et overtræk på ca. 2.000 kr. på checkkontoen, som blev inddækket via klagernes budgetkonto. Ved udateret påtegning af lånedokumentet blev ydelsen med virkning fra 31. januar 1991 nedsat til 3.025 kr. Efter afvikling af købekontrakten i august 1991 oplyste indklagede på klagerens forespørgsel, at lånets restgæld anddrog ca. 69.000 kr.
Efter at indklagede og klagerens advokat havde korresponderet vedrørende afvikling af lånet, og efter at klageren i juni 1992 havde meddelt, at han ikke kunne afvikle gælden, overgav indklagede sagen til retslig inkasso.
Klageren har herefter indgivet sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at restgælden ifølge lånedokumentet udgør mellem 5-8.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i sommeren 1988 rådede klageren til at sælge forretningen, og i den forbindelse oplyste klageren om, at restgælden på lånet efter salg af forretningen ville udgøre 5-8.000 kr. I december måned 1991 modtog klageren imidlertid en skrivelse fra indklagede, hvori restgælden på lånet er opgjort til 73.000 kr., efter at indklagede havde overført 10.000 kr. fra klagerens budgetkonto til lånet. Indklagede har endvidere modtaget udbetalingen ved salget af forretningen på 10.000 kr., men kan ikke nærmere redegøre for, hvorledes beløbet er anvendt. Såfremt klageren havde været bekendt med, at indklagedes oplysning om, at restgælden ville udgøre 5-8.000 kr., ikke var korrekt, ville klageren have lejet forretningen ud i stedet for at sælge den.
Indklagede har anført, at man ikke har modtaget udbetalingen på 10.000 kr., ligesom indklagede ikke har givet klageren tilsagn om, at klagerens lån i forbindelse med salg af forretningen ville være indfriet. I det oprindelige lånedokument er den anslåede løbetid 9 år og 4 måneder ved en ydelse på 2.100 kr., og det burde have stået klageren klart, at løbetiden ikke kunne nedbringes til under fire år alene ved, at ydelsen blev hævet til 3.066 kr. Klageren er gennem hele perioden blevet orienteret om restgælden på lånet ved fremsendelse af kontoudskrifter og årsopgørelser.
Ankenævnets bemærkninger:
Der foreligger ingen holdepunkter for at antage, at indklagede har modtaget det beløb på 10.000 kr., der udgjorde udbetalingen ved salget af forretningen, eller at der i øvrigt er begået fejl ved indklagedes førelse af lånekontoen. Det er heller ikke godtgjort, at der af indklagede er afgivet sådanne løfter eller urigtige oplysninger, at klageren kan forlange restgælden nedsat.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.