Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af forkert oplysning om størrelse af efterløn.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Andelskassen Sønderjylland har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren som følge af forkert oplysning om størrelse af efterløn.

Sagens omstændigheder.

Den 26. juli 2007 var klageren til møde i Andelskassen Sønderjylland, hvor han er kunde. Andelskassen udarbejdede i den forbindelse en likviditetsoversigt ved pension. Baggrunden for mødet var, at klageren, der fyldte 60 år i slutningen af oktober 2007, og klagerens hustru ønskede at overgå til efterløn.

Efter det oplyste blev der endvidere truffet aftale om at overføre klagerens og dennes hustrus pensionsmidler på i alt ca. 2,5 mio. kr. fra et forsikringsselskab til andelskassen.

Ved brev af 6. september 2007 sendte andelskassen en tilrettet likviditetsoversigt ved pension, hvor bl.a. beregning af efterløn var medtaget. Det fremgik, at efterlønnen udgjorde 46.320 kr. om året.

Ved brev af 22. december 2007 sendte andelskassen en revideret likviditetsoversigt ved pension. Andelskassen havde rettet en fejl i modregningsgrundlaget for klagerens efterløn, som herefter faktisk udgjorde 20.364 kr. om året.

Ved brev af 15. januar 2008 sendte klagerens A-kasse en meddelelse til klageren om, at han fra den 29. november 2007 var berettiget til efterløn.

Parternes påstande.

Den 2. september 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Sønderjylland skal betale 129.780 kr., svarende til differencen i fem år mellem den beregnede efterløn på 46.320 kr. pr. år og den faktiske efterløn på 20.364 kr. pr. år.

Andelskassen Sønderjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han stolede på, at udregningen af efterlønnen, der var udarbejdet af andelskassens pensionsrådgiver, var korrekt. På grundlag af beregningen besluttede han at overgå til efterløn.

Den 7. august 2007 sendte A-kassen et brev, som han ikke længere er i besiddelse af. Ifølge A-kassen stod der i brevet, at han ville modtage 91 % af dagpengesatsen med modregning af pension. Der var ikke anført udregninger eller konkrete beløb.

Han modtog ikke yderligere information fra A-kassen før den 18. december 2007, hvor han telefonisk fik oplyst, efterlønnens størrelse. Da beløbet ikke stemte med andelskassens udregning, kontaktede han pensionsrådgiveren, som udarbejdede en ny likviditetsoversigt ved pension.

Han holdt ferie i en måned efter sin 60 års fødselsdag i slutningen af oktober 2007, hvilket er baggrunden for, at han var berettiget til efterløn fra den 29. november 2007.

Da han holdt ferie havde han ud fra andelskassens beregninger sagt ja til efterfølgende at gå på efterløn.

Da han blev klar over, at beregningen var forkert havde han ændret sin tilværelse med henblik på at gå på efterløn. Han havde således bl.a. ikke forsøgt at finde et job.

Hvis han havde arbejdet på fuld tid fra 60 til 62 år, ville han have modtaget fuld dagpengesats uden modregning.

Banken har lavet en fejlagtig beregning og bør være erstatningspligtig herfor.

Andelskassen Sønderjylland har anført, at man ikke har pådraget et erstatningsansvar i forbindelse med fejlagtig udregning af klagerens efterløn.

Klageren gav udtryk for, at han ønskede at gå på efterløn som 60 årig, hvilket under- støttes af bl.a. andelskassens notater og det forhold, at der alene er foretaget beregninger på efterløn ved 60 år. Klagerens ønske om at forlade arbejdsmarkedet blev understreget af, at han var villig til at acceptere en årlig indkomstnedgang fra dagpenge på ca. 180.000 kr. årligt til efterløn på ca. 46.000 kr. årligt.

Der er ikke tale om et egentligt tab hos klageren men om en skuffet forventning.

Klageren kunne ikke opfylde arbejdskravene, der ville berettige ham til en højere efterlønssats, end den han faktisk får.

Når en kunde ønsker at gå på efterløn er det gængs procedure, at andelskassen et halvt år inden kunden fylder 60 år, indberetter til A-kassen, hvilke pensionskonti kunden har. Kunden bekræfter herefter rigtigheden af de indberettede ordninger. Herefter er det A-kassen som foretager den endelige beregning, som efterfølgende præsenteres for kunden. Den gængse procedure er fra bankens side fulgt i dette tilfælde.

Klagerens A-kasse har oplyst, at proceduren hos A-kassen er, at når skemaer og blanketter til brug for udstedelse af efterlønsbevis lige før efterlønsalderen sendes til medlemmet, vedlægges samtidig en beregning af efterlønnen ved henholdsvis 60 år og 62 år.

Klageren har ikke dokumenteret, at han ikke inden han fyldte 60 år, har modtaget en efterlønsopgørelse fra A-kassen. Det må derfor antages, at den egentlige efterlønsberegning er foretaget af A-kassen og sendt til klageren inden hans beslutning om at gå på efterløn blev truffet.

Da klageren den 18. december 2007 fik oplyst den korrekte efterlønssats kunne klageren have ændret sin beslutning om at overgå til efterløn og være forblevet på arbejdsmarkedet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Andelskassen Sønderjylland begik en ansvarspådragende fejl ved udarbejdelsen af beregningen, der blev sendt til klageren den 6. september 2007, og som viste et for stort beløb vedrørende efterløn.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund – udtaler:

Vi finder, at klageren ikke er blevet påført noget egentligt tab som følge af fejlen, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge andelskassen at betale erstatning.

Vi har herved lagt til grund, at klageren den 18. december 2007, hvor han fik de korrekte oplysninger om efterlønnens størrelse, havde mulighed for at omgøre sin beslutning om at overgå til efterløn.

Det forhold, at klageren på grundlag af andelskassens fejlagtige beregninger blev skuffet med hensyn til størrelsen af efterlønnen kan ikke i sig selv medføre et erstatningsansvar for andelskassen, jf. Højesterets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1996.200.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Carsten Holdum og Karin Ladegaard – udtaler:

Når andelskassen tager initiativ til at give pensionsrådgivning etableres der et samlet aftaleforhold, hvor den første samtale nok kan være gratis, men hvor kunden forventes at levere en modydelse fx i form af at flytte sine pensionsmidler til andelskassen, således at hver part får noget ud det, og uden hvilken kunden ikke kan forvente at blive tilbudt en nødvendig fremtidig pensionsrådgivning. I den konkrete sag fremgår det, at der flyttes pensionsordninger med en værdi på 2,5 millioner kroner fra pensionsselskabet i umiddelbar forlængelse af pensionsrådgivningen. Overflytningen giver kunderne et formuetab, der ganske vist ikke er oplyst for Ankenævnet eller for kunderne, bestående i forskellen på købs- og salgsprisen på investeringsforeningsbeviser, anslået til 1 % svarende til 25.000 kroner, hvoraf cirka halvdelen går til handelsudgifter og halvdelen går til straksprovision til andelskassen. Hertil kommer at andelskassen sikrer sig en løbende årlig provisionsindtægt af kundernes formue.

Der er mellem parterne enighed om, at andelskassens pensionsrådgivning var mangelfuld og andelskassen er dermed erstatningsansvarlig. Tabet beløber sig til merudgifterne ved at flytte pensionsordningen, anslået 25.000 kroner, hvorimod andelskassen af de af flertallet anførte grunde ikke er ansvarlig for den lavere efterlønsydelse.

Vi stemmer derfor for, at klageren tilkendes en erstatning på 25.000 kr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.