Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Registrering af ejerforhold til værdipapirdepot.

Sagsnummer: 424 /1998
Dato: 10-03-1999
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen
Klageemne: Depot - indsigelse vedr. dispositioner
Ledetekst: Registrering af ejerforhold til værdipapirdepot.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag omhandler indklagedes registreringer og indberetninger til skattemyndighederne vedrørende et værdipapirdepot.

Sagens omstændigheder.

Den 9. april 1997 indgav klageren en klage til Ankenævnet vedrørende bl.a. to værdipapirdepoter, som indklagede afviste at lade klageren disponere over. Ankenævnet afsagde kendelse i sagen (nr. 141/1997) den 14. oktober 1997. For så vidt angår værdipapirdepoterne anførte Ankenævnet i kendelsen:

"Et pengeinstitut må som udgangspunkt lægge til grund, at den, der er registreret som indehaver af en konto, også reelt er ejer. Ankenævnet finder imidlertid, at der i den foreliggende sag består en sådan uklarhed vedrørende ejerforholdet til og retten til at administrere de to værdipapirdepoter, som er tilvejebragt af klagerens far, at indklagede må være berettiget til at afvise klagerens krav om dispositionsadgang, indtil disse spørgsmål er afklaret i forholdet mellem klageren og dennes far ved aftale eller om fornødent retssag."

Ved skrivelse af 9. oktober 1998 rettede klageren og dennes ægtefælle henvendelse til indklagede vedrørende bl.a. værdipapirdepot nr. -2299, som var omfattet af den tidligere klage. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"1. Depot -2299 står [klageren] som eneejer af. Såfremt [indklagede] mener, at [klageren] har rådighed over depotet, bedes dette lukket og pengene udbetalt til [klageren] per check.

2. Såfremt [indklagede] mener, at [klageren] ikke har rådighed over depotet -2299, bedes [indklagede] i Lyngby slette [klageren] som ejer.

.....

5. Vi vil gerne som følge af punkterne 1-4 have tilsendt en bekræftelse fra [indklagede] i Lyngby på, at [klageren] herefter ikke står som ejer eller medejer af nogen konto eller noget depot i [indklagede].

.....

6. Såfremt [indklagede] mener, [klageren] ikke har haft rådighed over depotet -2299 fra punkt 1 og renter heraf, vil vi gerne til brug for skattevæsenet have fremsendt juridisk og skattemæssigt grundlag for dette.

7. Såfremt [indklagede] vedrørende depotet -2299 fra punkt 1 fastholder, at [klageren] er skattepligtig af formue og renter, hun ikke har rådighed over, vil vi gerne have fremsendt en bekræftelse af dette samt det juridiske og skattemæssige grundlag herfor. Ellers vil vi gerne have en erklæring til brug for skattevæsenet om, at det er en fejl, at [klageren] er blevet indberettet som skattepligtig af renter og formue."

Parternes påstand.

Den 4. december 1998 har klageren og dennes ægtefælle indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at slette klageren som ejer af depot -2299.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har spærret hendes adgang til depotet men fastholder, at hun skal betale skat af indeståender og renter. Hun er herved bragt i en håbløs økonomisk situation, idet hun er påført skattepligt af formue og renter, som hun ikke har rådighed over. Såfremt en tredjemand gør krav på depotet, må hun kunne blive slettet som ejer. Omvendt må hun kunne disponere over depotet, såfremt det ikke kan dokumenteres, at tredjemand gør krav på herpå. Ankenævnet bør påtale, at indklagede undlader at reagere på henvendelser og dermed påfører hende økonomisk tab, og at indklagede bevidst bringer hende i en håbløs økonomisk situation.

Indklagede har anført, at klagen udspringer af det forhold, at klageren ikke ønsker at finde en løsning med sin far på det materielle spørgsmål om ejendomsretten til deres værdipapirbeholdning. En sletning af klageren som depotejer forudsætter, at hun samtidig anviser, hvem der skal træde i stedet, og at vedkommende erklærer sig indforstået hermed. En sådan afklaring er ikke tilvejebragt. Klagen må afvises, dels fordi den ikke drejer sig om en økonomisk tvist, dels fordi det forhold, klagen angår, er bedømt i den tidligere sag.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I kendelsen af 3. oktober 1997 i sag 141/1997 udtalte Ankenævnet, at der bestod en sådan uklarhed vedrørende ejerforholdet til og retten til at administrere bl.a. det værdipapirdepot, som er omfattet af nærværende klage, at indklagede var berettiget til at afvise klagerens krav om dispositionsadgang, indtil disse spørgsmål var afklaret i forholdet mellem klageren dennes far. En sådan afklaring foreligger stadig ikke, og det følger heraf, at indklagede heller ikke kan anses for berettiget til alene på grundlag af klagerens begæring herom at slette hende som ejer af det omhandlede depot. En sådan sletning vil kunne foretages, såfremt det over for indklagede dokumenteres, at der mellem klageren og dennes far er enighed om, at depotet tilhører faderen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.