Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Variabel rente aftalt.

Sagsnummer: 355 /1993
Dato: 20-12-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen, Lars Pedersen
Klageemne: Rente - udlån
Ledetekst: Variabel rente aftalt.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved gældsbrev af 9. september 1986 ydede indklagedes Åbenrå afdeling klageren og dennes ægtefælle et lån på 95.000 kr. Den månedlige ydelse var 1.500 kr., og løbetiden var angivet til ca. 9 år. Det var endvidere anført:

"Rente m.v. på etableringstidspunktet: rentesats pr. år bagud 13%"

I gældsbrevets almindelige betingelser pkt. A. 3. var anført:

"Rente- og provisionsbetingelser og terminer for betaling af disse og lignende ydelser og gebyrer fastsættes af banken, og ændringer heri kan foretages uden varsel. I øvrigt henvises til "Betingelser for ind- og udlånskonto" som udleveres på forlangende."

Til sikkerhed for lånet håndpantsatte debitorerne et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i deres ejendom. Det var i dette ejerpantebrevs rente- og betalingsvilkår anført:

"Pantebrevet forrentes fra 11.12.1986 med [indklagedes] til enhver tid gældende højeste udlånsrente incl. provision."

Klageren har i juni 1993 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet forrentes med en fast rente på 13% p.a.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at det ved lånets etablering er aftalt, at lånet skulle forrentes med en fast rente med 13% p.a., således at lånet ville være næsten afviklet efter 7 år, når klagerens ejendom kunne afhændes uden beskatning af en eventuel fortjeneste. Ejerpantebrevets rentebestemmelse om højeste udlånsrente skulle kun træde i kraft, såfremt lånet blev misligholdt.

Indklagede har anført, at det fremgår af de almindelige bestemmelser pkt. 3, som klageren ved underskrivelsen af gældsbrevet den 9. september 1986 har erklæret at have gennemlæst, at indklagede er berettiget til at fastsætte og foretage ændringer i rente- og provisionsbetingelser. Fra lånets oprettelse forrentedes hovedstolen med 13% frem til 31. december 1986, hvor en generel renteændring gennemførtes. Efter dette tidspunkt er renten ændret jævnligt i takt med den almindelige renteudvikling i samfundet, og indklagede har på intet tidspunkt taget det underliggende pantebrevs rentebestemmelse i anvendelse. Det forhold, at der på lånedokumentets forside mangler en nøjagtig angivelse af lånets rentevilkår, giver ikke klageren en berettiget forventning om et fastforrentet lån over 9 år. Klageren har endvidere haft lejlighed til at gøre sig bekendt med den aktuelle rentesats, som til stadighed er fremgået af kontoudtog vedrørende lånet. Klageren kan således ikke i 7 år have været uvidende om, at renten ikke var fast på 13%.

Ankenævnets bemærkninger:

Når henses til, at der i gældsbrevet tales om "rente m.v. på etableringstidspunktet" og til pkt. 3 i gældsbrevets almindelige bestemmelser, må det lægges til grund, at der - i overensstemmelse med sædvanlig praksis - er aftalt variabel rente og ikke en fast rente på 13% p.a. Hertil kommer, at klageren løbende har modtaget kontoudtog, hvoraf renteændringer fremgik.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.