Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for engagement.

Sagsnummer:	140 /2005
Dato:	11-10-2005
Ankenævn:	Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:	Udlån - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse mod hæftelse for engagement.
Indklagede:	Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod sin hæftelse overfor indklagede vedrørende et engagement etableret sammen med sin samlever.

Sagens omstændigheder.

I sommeren 2001 flyttede klageren sammen med S på klagerens bopæl. I denne forbindelse overdrog klageren halvdelen af ejendommen til S. Af en aftale underskrevet af klageren og S den 13. juni 2001 fremgår, at klageren i forbindelse med S' erlæggelse af købesummen havde lånt S et beløb på 300.000 kr., og at klageren i tilfælde af ejendommens salg forlods var berettiget til af salgsprovenuet at kræve 300.000 kr. udbetalt til sig forinden deling af et yderligere provenu.

Omkring samme tidspunkt blev klageren og S kunde hos indklagede, hvor der blev etableret en fælles totalkonto for klageren og S.

Indklagede har oplyst, at i juli 2001 blev der til totalkontoen knyttet en overtræksret på 50.000 kr. Overtræksretten blev af flere omgange forhøjet til 143.000 kr. senest i november 2001 i forbindelse med køb af en bil. Indklagede gav tilsagn om, at en restgæld i en samtidig solgt bil på 57.000 kr. af S's tidligere pengeinstitut kunne trækkes på indklagede i forbindelse med overførsel af S's engagement. Når dette var sket, skulle der etableres et billån på 200.000 kr.

I december 2001 trak S's tidligere pengeinstitut 229.688,75 kr. på indklagede. Indklagede accepterede trækket og hævede den 12. december 2001 beløbet på totalkontoen.

Den 22. januar 2002 blev der etableret et ejerpantebrev på 200.000 kr. med pant i klagerens og S's ejendom. Ejerpantebrevet blev lyst i februar 2002.

Indklagede har oplyst, at klageren og S efterfølgende blev anmodet om at sælge bilen, hvilket skete for 150.000 kr.

I juni 2002 blev der for S etableret et boliglån på 233.000 kr. Indklagede har anført, at heri indgik det engagement, som indklagede havde overtaget fra S's tidligere pengeinstitut. Den 20. juni 2002 blev der indsat 232.000 kr. fra dette lån på klagerens og S's totalkonto.

Den 29. november 2002 underskrev S sikkerhedsstillelsesdokument, hvorefter ejerpantebrevet på 200.000 kr. blev stillet til sikkerhed for enhver forpligtelse over for indklagede. Klageren underskrev dokumentet den 10. februar 2003

Indklagede har oplyst, at klageren og S ophævede samlivet i foråret 2003. I denne forbindelse blev parrets ejendom sat til salg, ligesom der skete en deling af bankkonti.

Ved skrivelse af 10. november 2003 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede med anmodning om, at ethvert provenu, der fremkom ved salget af klagerens og S's ejendom, skulle tilstilles hende med henvisning til aftalen af 13. juni 2001. Indklagede påførte skrivelsen bemærkning om, at dette var noteret, og at overskydende provenu efter indfrielse af gæld til indklagede ville blive afregnet til klageren.

Indklagede har oplyst, at ejendommen blev solgt i februar 2004, men som følge af nogle fejl og mangler ved ejendommen blev salgssummen først frigivet i september 2004. Efter betaling af restancer på et Totalkreditlån var der et provenu på 43.010,96 kr., som blev anvendt ligeligt til nedbringelse af klagerens og S's gæld til indklagede.

Ved skrivelse af 23. september 2004 opgjorde indklagede klagerens samlede forpligtelser over for indklagede til 55.834,71 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 19. maj 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun intet skylder til indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Under sagens forberedelse har indklagede godtgjort klageren et rentebeløb på 12.800,21 kr. vedrørende beløbet på 229.688,75 kr., der i perioden 12. december 2001 til 20. juni 2001 belastede totalkontoen.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bevilgede 200.000 kr. til køb af bil til S, hvilket hun var uforstående over for under hensyn til, at S's tidligere økonomi ikke var opgjort.

Efterfølgende hævede S's tidligere pengeinstitut uden videre et beløb på deres fælles konto. Indklagede oplyste, at når der ikke var blevet reageret inden for en uge, betragtede man det som godkendt.

De havde ikke råd til den købte bil, som måtte sælges med tab.

S blev senere syg og mistede sit arbejde. Hun fik en ny rådgiver hos indklagede og blev på et tidspunkt kaldt til samtale for at underskrive nogle pantebreve, som den tidligere medarbejder ikke havde fået gjort færdige. Hun understregede i denne forbindelse, at hvis det havde noget med S's gæld at gøre, kunne hun ikke skrive under. Indklagede hævdede, at det var det bestemt ikke, men at tingene nu skulle være i orden.

På den måde kom hun til at hæfte for S's gæld.

Indklagede har anført, at klageren ikke kom til at hæfte for S's gæld. Provenuet ved salget af ejendommen blev anvendt til at nedbringe parrets fælles boliglån. Det beløb, der i december 2001 var blevet trukket på totalkontoen i forbindelse med indfrielse af S's engagement i det tidligere pengeinstitut, blev senere udskilt til et særskilt lån for S. Klageren har under sagen modtaget rentekompensation i denne forbindelse.

Indklagede er ikke ansvarlig for rådgivning i forbindelse med sikringen af klagerens krav på 300.000 kr. over for S i forbindelse med salget af halvparten af ejendommen til S.

Det bestrides, at indklagede i forbindelse med klagerens underskrift af ejerpantebrev og håndpantsætningserklæring skulle have oplyst, at dette intet havde med S's gæld at gøre.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det beløb, som blev trukket på den fælles totalkonto til indfrielse af S' engagement i sit tidligere pengeinstitut, blev senere udskilt til et særskilt lån for S. Klageren er derfor ikke kommet til at hæfte for S' gæld, og hun har under sagens forberedelse modtaget en rentekompensation for den periode, S' gæld var debiteret totalkontoen.

Ankenævnet finder endvidere ikke oplyst omstændigheder, der kan føre til, at klagerens underskrift på sikkerhedsstillelsesdokumentet den 10. februar 2003 kan tilsidesættes, og klageren må derfor anses for bundet af håndpantsætningen af ejerpantebrevet på 200.000 kr. til sikkerhed for hendes og S' forpligtelser over for indklagede. Af provenuet på 43.010,96 kr., der fremkom ved salget af ejendommen, blev halvdelen godskrevet klagerens forpligtelse over for indklagede, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godskrive hele provenuet på klagerens engagement.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.