Spørgsmål om klageren hæfter som debitor eller kautionist og om hæftelse som meddebitor for overtræk på kassekredit.
| Sagsnummer: | 253 /1995 |
| Dato: | 14-05-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om klageren hæfter som debitor eller kautionist og om hæftelse som meddebitor for overtræk på kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 14. maj 1993 underskrev klageren og dennes daværende samlever et gældsbrev på 200.000 kr., konto nr. -764. Både samleverens og klagerens navn er opført i rubrikken "Debitor(er)". Samleveren og klageren underskrev gældsbrevet på side 2 i rubrikken "Underskrift som debitor(er) og pantsætter(e):".
Ligeledes den 14. maj 1993 underskrev klageren og samleveren en kreditkontrakt på 100.000 kr., konto nr. -616. Både samleverens og klagerens navn er opført i rubrikken "Debitor(er)", og de har begge underskrevet på s. 2 i rubrikken "underskrift som debitor(er) og pantsætter(e)".
Lånet på 200.000 kr. skulle ifølge gældsbrevet afvikles med en månedlig ydelse på 3.100 kr., første gang den 30. maj 1993. Ydelsen skulle hæves på kassekreditten.
Samme dag ydede indklagede klageren og samleveren et lån på 125.000 kr., konto nr. -594. Lånet var oprindelig et boliglån, som indklagede overtog fra Unibank. Ifølge klageren udgjorde restgælden på boliglånet ved overtagelsen 70.000 kr.
Af de nævnte lånedokumenter fremgår, at såvel klageren som dennes samlever stillede pantesikkerhed for lånet på 200.000 kr. og kreditten på 100.000 kr., medens alene klageren stillede sikkerhed for lånet på 125.000 kr.
Ved håndpantsætningserklæring ligeledes af 14. maj 1993 håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i sin ejendom "til sikkerhed for enhver forpligtigelse," som hun og samleveren "nu har eller senere måtte få over for [indklagede]". Ejerpantebrevet var i samme forbindelse blevet forhøjet fra 120.000 kr. til 250.000 kr.
Til sikkerhed for lånet på 200.000 kr. og kassekreditten på 100.000 kr. håndpantsatte samleveren et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i en erhvervsejendom.
Den 19. maj 1993 oprettede klageren endvidere en kombikonto hos indklagede, konto nr. -613.
Den 15. oktober 1993 underskrev klageren og samleveren som debitorer og pantsættere lånedokument om en forhøjelse af lånet på 125.000 kr. til 158.265,73 kr. Ifølge klageren skete forhøjelsen i forbindelse med omlægning af andre lån til samleveren. Ifølge indklagede anvendtes forhøjelsen til istandsættelse af klagerens ejendom.
Indklagede bevilgede på et ikke nærmere oplyst tidspunkt samleveren overtræk på kassekreditten.
Af en samleudskrift vedrørende klagerens engagement pr. 31. december 1993 fremgår bl.a., at gælden vedrørende kassekreditten var ca. 148.000 kr.
Den 1. august 1994 ophævede klageren og samleveren samlivet.
I august 1994 meddelte samleveren indklagede, at hans virksomhed gik i "stille betalingsstandsning". I forbindelse med salg af erhvervsejendommen indbetaltes den 18. april 1995 ejerpantebrevets provenu på 250.000 kr. til indklagede. Beløbet indsattes på kassekreditten. Dennes saldo udgjorde herefter 11.207,04 kr. (positiv), der anvendtes til nedbringelse af lånet på oprindelig 200.000 kr.
Ved skrivelse af 24. april 1995 opsagde indklagede engagementet over for klageren og opgjorde det således:
| "Konto -613 | kr. - 190.520,92 kr. 353.230,11" |
Klageren har ved klageskema af 22. maj 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anvende provenuet af ejerpantebrevet på 250.000 kr. med pant i erhvervsejendommen til indfrielse af lånet på oprindelig 200.000 kr., og nedbringelse af lånet på oprindelig ca. 158.000 kr., at anerkende, at hun alene påtog sig kautionsforpligtelser for kassekreditten og erhvervslånet, og at anerkende, at disse kautionsforpligtelser er bortfaldet, subsidiært at hun ikke hæfter for overtrækket på kassekreditten.
Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at hun alene har påtaget sig forpligtelser som kautionist for kassekreditten på 100.000 kr. og for lånet på 200.000 kr. Hendes daværende samlever anmodede hende om at kautionere for en kassekredit på 100.000 kr. I den anledning underskrev hun de nødvendige dokumenter hos indklagede. Indklagede vidste, at hun intet havde med købet eller driften af virksomheden at gøre, og at hun ikke havde fælles økonomi med samleveren. Hun var ikke medejer af virksomheden, har ikke betalt ydelser på erhvervslånet og har ikke haft mulighed for at trække på kassekreditten. Lånene blev alene ydet til hendes samlever. Da hun underskrev dokumenterne, anførte hun over for indklagede, at hun ikke ville udsætte sin økonomi for større risiko end 100.000 kr. Hun blev "lokket" til at underskrive lånedokumenterne. Hun har aldrig modtaget kontoudtog for erhvervslånet og kassekreditten. De fremsendte kontoudtog var adresseret til samleveren og er efter samleverens fraflytning videresendt til denne. Hun er frigjort for kautionsforpligtelsen for kassekreditten på 100.000 kr., idet indklagede ikke har underrettet hende om misligholdelse efter bank- og sparekasselovens § 41. Indklagede har uden hendes accept bevilget samleveren et overtræk på kassekreditten, for hvilket hun ikke hæfter. Indklagede har været uberettiget til at anvende provenuet af ejerpantebrevet i samleverens ejendom til nedbringelse af overtrækket på kassekreditten. Provenuet skulle have været anvendt til nedbringelse af erhvervslånet, der blev anvendt til køb af ejendommen. Det krav, indklagede gør gældende over for hende, ville være 137.000 kr. lavere, hvis man ikke først havde inddækket den usikrede del af kassekreditten.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er tale om et erhvervsengagement, som efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 3, falder uden for nævnets kompetence.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren solidarisk med sin daværende samlever har påtaget sig fuld hæftelse for det samlede engagement. Klageren hæfter tillige for det midlertidige overtræk, der blev bevilget på kassekredit nr. -616. Det forhold, at den til denne kredit knyttede sikkerhed har indfriet kontoen, stiller ikke klageren økonomisk ringere, end hun ellers er stillet i kraft af sit solidariske skyldforhold. Indklagede har ret til at vælge, på hvilket af flere mulige skyldforhold man vil lade en realiseret sikkerhed kreditere. Klageren har ikke kautioneret over for indklagede. Indklagede er ikke blevet gjort opmærksom på, at klageren ved etableringen skulle have anset det for væsentligt, at hun ikke påtog sig forpligtelser for mere end 100.000 kr. Det bestrides, at klageren blev "lokket" til at underskrive lånedokumenterne. Klageren har i januar måned 1994 og 1995 modtaget samleopgørelser over sin samlede gæld, hvoraf de pågældende konti fremgik. Klageren har fradraget halvdelen af renteudgifterne på de nævnte lån i sin skattemæssige opgørelse. Kontoudtog på fællesengagementerne blev fremsendt til samleveren på den fælles adresse. Efter indklagedes almindelige praksis fremsendes alene ét kontoudtog for konti med to debitorer med samme adresse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 3.
I lånedokumenterne af 14. maj 1993 vedrørende erhvervslånet på 200.000 kr. og kassekreditten på 100.000 kr. er klageren angivet som meddebitor, og dokumenterne er af klageren underskrevet som debitor. Klagerens anbringende om, at hun alene hæfter (hæftede) som kautionist for disse kreditter kan derfor ikke tages til følge.
Det må lægges til grund, at kassekreditten alene blev anvendt i den virksomhed, som blev drevet af klagerens samlever, og Ankenævnet finder det betænkeligt at fastslå, at klageren, som ikke særskilt modtog kontoudtog, har været bekendt med og stiltiende har accepteret overtrækket på kassekreditten. Klageren kunne som meddebitor og pantsætter for erhvervslånet på 200.000 kr. og kassekreditten på 100.000 kr. med føje forudsætte, at hendes risiko var begrænset ved det af samleveren stillede pant i ejerpantebrevet i erhvervsejendommen. Indklagede findes herefter ikke i forhold til klageren at have været berettiget til at anvende provenuet på 250.000 kr. af ejerpantebrevet i erhvervsejendommen til indfrielse af overtrækket på kassekreditten. Klagerens påstande tages derfor til følge som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klageren ikke hæfter for overtrækket på kassekreditten, og at klageren bør stilles, som om provenuet på 250.000 kr. af ejerpantebrevet i erhvervsejendommen var anvendt til indfrielse/nedbringelse af kassekreditten på 100.000 kr. og lånet på oprindelig 200.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.